Language of document :

Appel iværksat den 18. maj 2012 af Ellinika Nafpigia AE til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 15. marts 2012 i sag T-391/08, Ellinika Nafpigia mod Europa-Kommissionen

(Sag C-246/12 P)

Processprog: græsk

Parter

Appellant: Ellinika Nafpigia AE (ved dikigoroi I. Drosos og V. Karagiannis)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom, afsagt af Retten i sag T-391/08, ophæves.

Artikel 1, stk. 2, artikel 2, 3, 5, 6, artikel 8, stk. 2, artikel 9, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 18 og 19 i Kommissionens oprindeligt anfægtede beslutning af 2. juli 2008 om statsstøtte nr. C 16/2004 (ex NN 29/2004, CP 71/2002 og CP 133/2005), som Grækenland har ydet selskabet Ellinika Nafpigia A.E, annulleres.

Subsidiært, den appellerede dom ophæves delvist, for så vidt som den vedrører foranstaltningerne Ε12b, Ε13a, Ε13b, Ε14, Ε16 og Ε17 i den oprindeligt anfægtede beslutning og den oprindeligt anfægtede beslutning annulleres i samme omfang.

Mere subsidiært, den appellerede dom ophæves delvist, for så vidt som den vedrører foranstaltningen Ε7 i den oprindeligt anfægtede beslutning og den oprindeligt anfægtede beslutning annulleres i samme omfang.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger både i sagen for Retten og i sagen for Domstolen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten gør med sin første påstand gældende, at den Retten i den appellerede dom har anlagt en urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 346 TEUF, hvilket betyder, at dommen må ophæves i sin helhed med hensyn til samtlige påstande og med hensyn til konklusionen, eller delvist, som anført i appelskriftet. Med sin anden påstand gør appellanten gældende, at Retten i den appellerede dom har anlagt en urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 348 TEUF, hvilket betyder, at dommen må ophæves i sin helhed med hensyn til samtlige påstande og med hensyn til konklusionen, eller delvist, som anført i appellen. Med sin tredje påstand gør appellanten gældende, at Retten i den appellerede dom med urette forkastede appellantens anbringender vedrørende tilsidesættelsen af appellantens processuelle rettigheder i den oprindeligt anfægtede beslutning. Denne fejl betyder, at dommen må ophæves delvist i det omfang, det er anført i appelskriftet.

____________