Language of document : ECLI:EU:C:2012:772

Sag C-152/11

Johann Odar

mod

Baxter Deutschland GmbH

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Arbeitsgericht München)

»Ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78/EF – forbud mod enhver forskelsbehandling på grund af alder og handicap – fratrædelsesgodtgørelse – socialplan, som fastsætter en nedsættelse af den fratrædelsesgodtgørelse, som udbetales til handicappede arbejdstagere«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 6. december 2012

1.        Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – generelle eller hypotetiske spørgsmål – spørgsmål af abstrakt og rent hypotetisk karakter i forhold til genstanden for tvisten i hovedsagen – afvisning

(Art. 267 TEUF)

2.        Socialpolitik – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78 – anvendelsesområde

[Rådets direktiv 2000/78, art. 1, og art. 3, stk. 1, litra c)]

3.        Socialpolitik – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78 – forbud mod forskelsbehandling på grund af alder – afskedigelse af driftsøkonomiske årsager – objektivt begrundet forskelsbehandling – erhvervstilknyttet social sikringsordning, hvorefter der for så vidt angår arbejdstagere, der er ældre end 54 år, og som bliver afskediget af driftsøkonomiske årsager, foretages en beregning af fratrædelsesgodtgørelsen, som er forskellig fra den normale beregningsmetode, og som medfører udbetaling af en mindre godtgørelse – lovlig – betingelser

(Rådets direktiv 2000/78, art. 2, stk. 2, og art. 6, stk. 1)

4.        Socialpolitik – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78 – forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap – afskedigelse af driftsøkonomiske årsager – erhvervstilknyttet social sikringsordning, hvorefter der for så vidt angår arbejdstagere, der er ældre end 54 år, og som bliver afskediget af driftsøkonomiske årsager, foretages en beregning af fratrædelsesgodtgørelsen, som er forskellig fra den normale beregningsmetode, og som medfører udbetaling af en mindre godtgørelse – indirekte forskelsbehandling på grund af handicap – tilsidesættelse af handicappede personers øgede risiko – overskridelse af grænsen for, hvad der er nødvendigt for at opnå de socialpolitiske formål – ikke tilladt

(Rådets direktiv 2000/78, art. 2, stk. 2)

1.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 24, 26 og 28)

2.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 31-34)

3.        Artikel 2, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en erhvervstilknyttet social sikringsordning, hvorefter der for så vidt angår arbejdstagere, der er ældre end 54 år, og som bliver afskediget af driftsøkonomiske årsager, foretages en beregning af den fratrædelsesgodtgørelse, som arbejdstagerne har ret til, på grundlag af den tidligst mulige pensionsstart, i modsætning til den normale beregningsmetode, hvorefter en sådan godtgørelse navnlig er baseret på den pågældendes anciennitet i virksomheden, således at den fratrædelsesgodtgørelse, som udbetales, er mindre end den godtgørelse, der fremkommer ved anvendelsen af denne normale metode, idet den dog skal udgøre mindst halvdelen af sidstnævnte.

Idet sådanne bestemmelser nemlig har til formål at yde en fremtidsorienteret kompensation, at beskytte de yngre arbejdstagere og at hjælpe til deres genindslusning på arbejdsmarkedet, samtidig med at der tages hensyn til nødvendigheden af en retfærdig fordeling af de begrænsede økonomiske midler i en socialplan, kan en sådan forskelsbehandling være berettiget som en undtagelse fra princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, i det omfang de midler, der anvendes til at opfylde disse formål, er hensigtsmæssige og nødvendige, og de ikke overskrider det, som er nødvendigt for at opnå den ønskede virkning.

(jf. præmis 42, 43, 46 og 54 samt domskonkl. 1)

4.        Artikel 2, stk. 2, i direktiv 2000/78 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at den er til hinder for en erhvervstilknyttet social sikringsordning, som fastsætter, at der for så vidt angår arbejdstagere, der er ældre end 54 år, og som afskediges af driftsøkonomiske årsager, foretages en beregning af den fratrædelsesgodtgørelse, som de har ret til, på grundlag af den tidligst mulige pensionsstart, i modsætning til den normale beregningsmetode, hvorefter en sådan godtgørelse navnlig er baseret på den pågældendes anciennitet i virksomheden, således at den fratrædelsesgodtgørelse, som udbetales, er mindre end den godtgørelse, der fremkommer ved anvendelsen af denne normale metode, idet den dog skal udgøre mindst halvdelen af sidstnævnte, og som ved gennemførelsen af denne alternative beregningsmetode tager hensyn til muligheden for at oppebære en alderspension før tid som følge af et handicap.

Det fremgår, at de omhandlede bestemmelser, der har et legitimt formål, har undladt at tage hensyn såvel til den risiko, som svært handicappede personer er udsat for, som til den omstændighed, at denne risiko vokser, når de nærmer sig pensionsalderen. Disse personer har specifikke behov, der er knyttet såvel til den beskyttelse, som deres tilstand kræver, som til nødvendigheden af at tage en eventuel forværring heraf i betragtning. Der skal således tages hensyn til risikoen for, at svært handicappede personer udsættes for uindskrænkelige økonomiske byrder, som er forbundet med deres handicap, og/eller at disse økonomiske byrder stiger med alderen. I mangel af en sådan hensyntagen derved, at de omhandlede bestemmelser fører til, at der til en svært handicappet arbejdstager udbetales en godtgørelse for opsigelse, som er mindre end den godtgørelse, der udbetales til en ikke-handicappet arbejdstager, medfører disse bestemmelser et for vidtgående indgreb i de svært handicappede arbejdstageres legitime interesser og går ud over det, der er nødvendigt for at opnå det forfulgte socialpolitiske formål.

(jf. præmis 67-70 og 72 samt domskonkl. 2)