Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 21. marts 2011 - Compass-Datenbank GmbH mod Republikken Østrig

(Sag C-138/11)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Compass-Datenbank GmbH

Sagsøgt: Republikken Østrig

Procesdeltager: Bundeskartellanwalt, Bundeswettbewerbsbehörde

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 102 TEUF fortolkes således, at en offentlig myndighed driver erhvervsvirksomhed, såfremt den lagrer data, som virksomheder har meddelt den i medfør af en lovbestemt oplysningspligt, i en database (selskabsregister), som myndigheden mod betaling giver indsigt i og/eller lader fremstille udskrifter af, men derudover forbyder enhver anvendelse af?

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende:

Foreligger der en erhvervsmæssig aktivitet, såfremt den offentlige myndighed under påberåbelse af en sui generis-beskyttelsesret i sin egenskab af opretter af en database forbyder udnyttelse, som ikke blot omfatter indsigt og fremstilling af udskrifter?

Såfremt spørgsmål 1 eller 2 besvares bekræftende:

Skal artikel 102 TEUF fortolkes således, at principperne i dom af 6.4.1995, forenede sager 241/91 og 242/91, Magill TV Guide, og af 29.4.2004, sag C-418/01, IMS Health ("essential facilities-doktrinen"), ligeledes skal anvendes, selv om der ikke foreligger noget "marked i tidligere led", fordi de beskyttede data indsamles som led i myndighedsudøvelse og lagres i en database(selskabsregister)?

____________