Language of document :

Appel iværksat den 27. marts 2018 af Électricité de France (EDF) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 16. januar 2018 i sag T-747/15, EDF mod Kommissionen

(Sag C-221/18 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Électricité de France (EDF) (ved avocat M. Debroux)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Den Franske Republik

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Principalt:

Den appellerede dom ophæves.

Der træffes afgørelse om søgsmålet i første instans, hvorved appellantens påstande tiltrædes, og artikel 1- 5 i Kommissionens afgørelse (EU) 2016/154 af 22. juli 2015 om statsstøtte SA.13869 (C 68/2002) (ex NN 80/2002) 1 annulleres følgelig.

Subsidiært:

Der træffes endelig afgørelse om første anbringende og andet anbringendes første led i søgsmålet i første instans, dette andet anbringendes første led tiltrædes, og følgelig fastslås det, at princippet om den markedsøkonomiske aktør finder anvendelse på den omtvistede foranstaltning.

Sagen hjemvises til Retten med en anden sammensætning, med henblik på at denne træffer afgørelse om de øvrige anbringender og argumenter, som appellanten fremsatte i sin stævning af 22. december 2015, og afgørelsen om sagsomkostningerne i første instans udsættes.

Mere subsidiært:

Sagen hjemvises til Retten med en anden sammensætning, med henblik på at denne træffer afgørelse om samtlige anbringender og argumenter, som appellanten fremsatte i sin stævning af 22. december 2015 (herunder de subsidiært fremsatte anbringender), og afgørelsen om sagsomkostningerne i første instans udsættes.

Under alle omstændigheder:

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne for Domstolen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat fire principale anbringender og et subsidiært anbringende.

Det første anbringende er udledt af en tilsidesættelse af den retskraft, der er knyttet til dom afsagt af Retten den 15. december 2009, EDF mod Kommissionen (T-156/04). I den appellerede dom identificeres den omtvistede foranstaltning som en angivelig skattefritagelse i strid med dommen af 15. december 2009, der blev afsagt i samme sag, som udtrykkeligt forkastede denne tilgang. For at begrunde denne forskel i identificeringen af den omtvistede foranstaltning synes den appellerede dom implicit og med urette at påberåbe sig behovet for at fortolke dommen af 15. december 2009 »i lyset af« Domstolens forkastelse af appellen i dom af 5. juni 2012 (C-124/10 P). I denne dom tog Domstolen således ikke stilling til identificeringen af den omtvistede foranstaltning, som hører under fastlæggelsen af de faktiske omstændigheder.

Det andet anbringende vedrører en urigtig gengivelse af de beviser, der er fremlagt for Retten. Disse beviser beskriver den foranstaltning med omstrukturering af EDF’s kapital, der rent faktisk blev gennemført, og giver ikke mulighed for at identificere den angivelige skattefritagelse, som Retten har identificeret.

Det tredje anbringende er udledt af en tilsidesættelse af arten og omfanget af de forpligtelser til at foretage en omhyggelig og upartisk undersøgelse, som er pålagt ved Domstolens nyere praksis, navnlig dom Frucona Košice af 20. september 2007 (C-300/16 P), der dog var genstand for skriftlige bemærkninger for Retten.

Det fjerde anbringende vedrører Rettens tilsidesættelse af begrundelsespligten, både hvad angår identificeringen af den pågældende foranstaltning og den manglende drøftelse af appellantens argumenter støttet på dom Frucona Košice.

Endelig er der fremsat et subsidiært anbringende vedrørende en retlig fejl ved identificeringen af den angivelige støtte som ny støtte, skønt den skulle kvalificeres som eksisterende støtte.

____________

1     EUT L 34, s. 152.