Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 29. marts 2018 – GRDF SA mod Eni Gas & Power France SA, Direct énergie, Commission de régulation de l’énergie og Procureur général près la Cour d'appel de Paris

(Sag C-236/18)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: GRDF SA

Sagsøgt: Eni Gas & Power France SA, Direct énergie, Commission de régulation de l’énergie og Procureur général ved Cour d’appel de Paris

Præjudicielt spørgsmål

Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 1 , særlig artikel 41, stk. 11, fortolkes således, at det kræves, at en regulerende myndighed, der bilægger en tvist, har beføjelse til at træffe en afgørelse, der gælder for hele den periode, der er omfattet af den tvist, der er indbragt for den, uanset hvornår tvisten er opstået mellem parterne, navnlig ved at drage konsekvenserne af en kontrakts manglende overensstemmelse med direktivets bestemmelser ved en afgørelse, hvis virkninger dækker hele kontraktperioden?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13.7.2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (EUT L 211, s. 94).