Language of document :

Appel iværksat den 4.april 2018 af Larko Geniki Metalleftiki kai Metallourgiki AE til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 1. februar 2018 i sag T-423/14, Larko mod Kommissionen

(Sag C-244/18 P)

Processprog: græsk

Parter

Appellant: Larko Geniki Metalleftiki kai Metallourgiki AE (ved dikigori I. Dryllerakis, I. Soufleros, E. Triantafyllou, G. Psaroudakis, E. Rantos og N. Korogiannakis)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Appellen tages til følge.

Sagen hjemvises til Retten med henblik på fornyet behandling, og afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat følgende fire anbringender:

Første anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF ved konklusionen om, at den tredje foranstaltning gav appellanten en fordel, hvilket skete ved en urigtig anvendelse af princippet om den private investor.

Andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 296, stk. 2, TEUF ved konklusionen om, at den anden og den fjerde foranstaltning gav appellanten en fordel. Hvad angår den anden foranstaltning (2008-garantien): urigtig fortolkning af det tidsmæssige kriterium for begrebet kriseramt virksomhed. Urigtig fortolkning af kriteriet om vederlag for garantien. Hvad angår den fjerde foranstaltning (2010-garantien): a) begrundelsesmangel vedrørende garantistillelsen som almindelig praksis; b) begrundelsesmangel vedrørende det uoprettelige tab, som appellanten havde lidt; c) begrundelsesmangel og tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF samt af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning hvad angår garantivilkårene og kommissionsenheden; d) begrundelsesmangel hvad angår den særlige stilling for National Bank of Greece SA (ETE) som privat aktionær.

Tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 3, litra b), og artikel 296, stk. 2, TEUF ved konklusionen om, at den sjette foranstaltning var uforenelig med det indre marked. a) Hvad angår henførelsen under de tidsmæssige rammer for 2011; b) hvad henførelsen under rammebestemmelserne for redning og omstrukturering.

Fjerde anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 108, stk. 2, TEUF, artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 1 og artikel 296, stk. 2, TEUF hvad angår opgørelsen af den støtte, der skulle tilbagesøges for den anden, den fjerde og den sjette foranstaltning. Hvad angår de præmisser i den appellerede dom, som vedrører støttens særlige kendetegn i form af garantier.

____________

1     Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT 1999, L 83, s. 1).