Sag C-681/13

Diageo Brands BV

mod

Simiramida-04 EOOD

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden)

»Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i civile sager – forordning (EF) nr. 44/2001 – anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser – begrundelse for afslag – tilsidesættelse af grundlæggende retsprincipper i den stat, som anmodningen rettes til – retsafgørelse fra en anden medlemsstat, der er i strid med EU-varemærkeretten – direktiv 2004/48/EF – håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder – sagsomkostninger«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. juli 2015

1.        Retslig procedure – mundtlig forhandling – genåbning – betingelser

(Art. 252, stk. 2, TEUF; statutten for Domstolen, art. 23; Domstolens procesreglement, art. 83)

2.        Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser – begrundelse for afslag – tilsidesættelse af grundlæggende retsprincipper i den stat, begæringen rettes til – betingelser – prøvelse foretages af retten i den stat, begæringen er rettet til – grænser – Domstolens prøvelse

(Rådets forordning nr. 44/2001, art. 34, stk. 1, og art. 36)

3.        Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser – begrundelse for afslag – tilsidesættelse af grundlæggende retsprincipper i den stat, begæringen rettes til – betingelser – foreligger ikke

(Rådets forordning nr. 44/2001, art. 34, stk. 1; Rådets direktiv 89/104, art. 5, stk. 3)

4.        Tilnærmelse af lovgivningerne – håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder – direktiv 2004/48 – anvendelsesområde – erstatningssøgsmål vedrørende et tab, der er lidt på grund en arrest, der blev krævet og derefter annulleret – omfattet

(Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 2004/48)

5.        Tilnærmelse af lovgivningerne – håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder – direktiv 2004/48 – sagsomkostninger – begreb – udgifter, der er afholdt i forbindelse med en procedure, der omfattede anerkendelse af en retsafgørelse, der er truffet i en anden medlemsstat – omfattet

(Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 2004/48, art. 14)

1.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 34-37)

2.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 40-44)

3.        Artikel 34, nr. 1), i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at den omstændighed, at en afgørelse truffet i en medlemsstat er i strid med EU-retten, ikke kan begrunde, at denne afgørelse ikke anerkendes i en anden medlemsstat med henvisning til, at den er i strid med denne medlemsstats grundlæggende retsprincipper, såfremt den påberåbte retlige fejl ikke udgør en åbenbar overtrædelse af en retsregel, der anses for væsentlig i Unionens retsorden og dermed i retsordenen i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, eller af en rettighed, der er anerkendt som grundlæggende i disse retsordener. Dette er ikke tilfældet med en fejl i forbindelse med anvendelsen af en bestemmelse såsom artikel 5, stk. 3, i første direktiv 89/104 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, som ændret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

I denne henseende indgår artikel 5, stk. 3, i direktiv 89/104 imidlertid i et direktiv om minimumsharmonisering, der har til formål at foretage en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes forskelligartede lovgivninger om varemærker. Det kan ikke heraf udledes, at en fejl i gennemførelsen af dette direktiv på helt uantagelig måde vil være i strid med Unionens retsorden, idet dette ville udgøre et indgreb i et grundlæggende princip heri.

Når retten i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, efterprøver, om der eventuelt er tale om en åbenbar overtrædelse af denne medlemsstats grundlæggende retsprincipper, skal den desuden tage hensyn til den omstændighed, at de retsundergivne, medmindre særlige omstændigheder gør det for vanskeligt eller umuligt at anvende retsmidlerne i domsstaten, skal benytte sig af alle de til rådighed stående retsmidler i denne medlemsstat for på forhånd at forhindre en sådan overtrædelse. Den i forordning nr. 44/2001 fastsatte ordning om anerkendelse og fuldbyrdelse er baseret på gensidig tillid i den retlige forvaltning i Unionen. Det er denne tillid, som medlemsstaterne gensidigt yder hinandens retssystemer og retsinstanser, som i tilfælde af en urigtig anvendelse af national ret eller af EU-retten gør det muligt at fastslå, at retsmiddelsystemerne i hver enkelt medlemsstat, suppleret med adgangen til at forelægge præjudicielle spørgsmål i henhold til artikel 267 TEUF, udgør en tilstrækkelig garanti for de retsundergivne.

(jf. præmis 48-52, 63, 64 og 68 samt domskonkl. 1)

4.        Bestemmelserne i direktiv 2004/48 tilsigter ikke at regulere alle aspekter af de intellektuelle ejendomsrettigheder, men alene dem, der vedrører dels håndhævelsen af disse rettigheder, dels krænkelserne af disse ved at forpligte til etablering af effektive retsmidler, der kan forhindre, standse eller rette op på enhver krænkelse af en eksisterende intellektuel ejendomsret.      Det fremgår af de i direktiv 2004/48 fastsatte foranstaltninger, procedurer og retsmidler, at de retsmidler, der har til formål at sikre håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, suppleres af erstatningssøgsmål, som de hænger tæt sammen med. Således udgør en procedure, der har til formål at opnå dækning af det tab, som er forårsaget af en arrest, der først blev bestemt af de retslige myndigheder i en medlemsstat med henblik på at forhindre en nært forestående krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed, og derefter ophævet af disse samme myndigheder, fordi det ikke blev konstateret, at der forelå en sådan krænkelse, modstykket til det søgsmål, der blev anlagt af indehaveren af den intellektuelle ejendomsret med henblik på at opnå iværksættelse af en foranstaltning med omgående virkning, som uden at afvente en afgørelse om realiteten gjorde det muligt for denne at forhindre enhver eventuel krænkelse af sin ret. Et sådant erstatningssøgsmål svarer til de garantier, der er fastsat til fordel for rekvisitus i direktiv 2004/48 som modstykke til vedtagelsen af en foreløbig foranstaltning, der har påvirket den pågældendes interesser. Det følger heraf, at en procedure som den i hovedsagen omhandlede skal anses for at være omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2004/48.

(jf. præmis 73-76)

5.        Artikel 14 i direktiv 2004/48 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder skal fortolkes således, at den finder anvendelse på sagsomkostninger, som parterne har afholdt i forbindelse med en erstatningssag anlagt i en medlemsstat med påstand om dækning af det tab, som en arrest, der er foretaget i en anden medlemsstat med henblik på at forhindre en krænkelse af en intellektuel ejendomsret, har medført, når der i forbindelse med denne erstatningssag opstår et spørgsmål om anerkendelse af en afgørelse truffet i denne anden medlemsstat, hvorved det fastslås, at denne arrest er ubegrundet.

Henset til, dels at dette direktiv tilsigter at styrke beskyttelsesniveauet for intellektuel ejendomsret, ved at det søges undgået, at en forurettet part opgiver at anlægge en retssag med henblik på beskyttelse af sine rettigheder, dels til den brede og generelle formulering af denne artikel 14, der henviser til den part, der har vundet sagen, og den part, der har tabt sagen, uden hverken at tilføje en præcisering eller fastsætte en begrænsning med hensyn til, hvilken art procedure den ved bestemmelsen fastsatte regel finder anvendelse på, bemærkes, at denne bestemmelse finder anvendelse på sagsomkostninger i forbindelse med enhver procedure, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.

(jf. præmis 77, 78 og 80 samt domskonkl.)