Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af District Court for Prague 8 (Den Tjekkiske Republik) den 26. marts 2018 – Libuše Králová mod Primera Air Scandinavia

(Sag C-215/18)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

District Court for Prague 8

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Libuše Králová

Sagsøgt: Primera Air Scandinavia

Præjudicielle spørgsmål

Forelå der et kontraktforhold mellem sagsøgeren og sagsøgte som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i [Rådets] forordning nr. 44/2001 1 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, selv om der ikke var indgået nogen aftale mellem sagsøgeren og sagsøgte, og flyvningen var del i en pakke af ydelser leveret på grundlag af en aftale mellem sagsøgeren og en tredjemand (et rejsebureau)?

Kan dette forhold betragtes som et forbrugerforhold i henhold til artikel 15-17 i afdeling 4 i [Rådets] forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område?

Har sagsøgte partsevne i en retssag vedrørende fyldestgørelse af krav opstået i henhold til [Europa-Parlamentets og Rådets] forordning [(EF)] nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91?

____________

1     EUT 2001 L 12, s. 1.