Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 24. juni 2004 af Fövárosi Bíróság (Ungarn) i straffe mod Attila Vajnai.

(Sag C-328/04)

Ved kendelse afsagt den 24. juni 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 30. juli 2004, har Fövárosi Bíróság (Ungarn) i straffesagen mod Attila Vajnai forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Er bestemmelsen i artikel 269/B, stk. 1, i den ungarske straffelov, hvorefter den, der offentligt benytter eller udstiller det symbol, der består i en rød femtakket stjerne, begår en strafbar forseelse, såfremt adfærden ikke udgør en strafbar overtrædelse af grovere karakter, forenelig med det grundlæggende fællesskabsretlige princip om forbud mod forskelsbehandling? Tillader artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union, hvorefter Unionen bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, og direktiv 2000/43/EF1, der også henviser til de grundlæggende frihedsrettigheder, sammenholdt med artikel 10, 11 og 12 i charteret om grundlæggende rettigheder, at en person, der ønsker at give udtryk for sin politiske overbevisning ved hjælp af symboler, der repræsenterer dem, kan gøre dette i en hvilken som helst medlemsstat?

____________

1 - EFT L 180, s. 22.