Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af The Labour Court (Irland) den 27. februar 2018 – Tomás Horgan og Claire Keegan mod Minister for Education & Skills, Minister for Finance, Minister for Public Expenditure & Reform, Irland og Attorney General
(Sag C-157/18)
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
The Labour Court, Irland
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Tomás Horgan og Claire Keegan
Sagsøgte: Minister for Education & Skills, Minister for Finance, Minister for Public Expenditure & Reform, Irland og Attorney General
Præjudicielle spørgsmål
Udgør det indirekte forskelsbehandling som følge af alder som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i direktiv 2000/78/EF 1 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, når en medlemsstat i sin egenskab af arbejdsgiver fastsætter lavere løntrin for nyansatte i professionen som national lærer, mens lønnen for allerede ansatte lærere forbliver uændret, når:
a) de reviderede lønskalaer og de eksisterende lønskalaer gælder for alle lærere i de respektive kategorier uafhængigt af de pågældendes alder;
b) der på det tidspunkt, hvor ansættelsen og indplaceringen på løntrin fandt sted, ikke var nogen forskel mellem aldersprofilen for de personer, der tilhører den højest betalte gruppe, og aldersprofilen for de personer, der tilhører den lavest betalte gruppe;
c) introduktionen af de reviderede lønskalaer har resulteret i en væsentlig lønforskel mellem de to grupper af lærere, der er beskæftiget med arbejde, der tillægges samme værdi;
d) gennemsnitsalderen for de personer, der er omfattet af de reducerede lønskalaer, er lavere end gennemsnitsalderen for de personer, der er omfattet af de oprindelige lønskalaer;
e) statslige statistikker for det tidspunkt, hvor de lavere lønskalaer blev indført, viser, at 70% af de lærere, der blev udnævnt, var 25 år eller yngre, og at det er en typisk aldersprofil for nyansatte nationale lærere i et givet år; og
f) nationale lærere, der blev ansat i professionen i 2011 og derefter, finansielt er stillet klart ufordelagtigt i sammenligning med deres lærerkolleger, der er ansat før 2011?
Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan indførelsen af de lavere lønskalaer da objektivt begrundes i behovet for at opnå mellem- til langfristede strukturelle omkostningsreduktioner inden for offentlige ydelser som følge af betydelige budgetmæssige begrænsninger for staten og/eller i vigtigheden af at bevare gode forhold mellem arbejdsgivere og daværende arbejdstagere i form af statsansatte og andre offentligt ansatte?
Ville spørgsmål 2 skulle besvares anderledes, såfremt staten kunne have opnået en tilsvarende besparelse ved at nedsætte lønnen for alle lærere med et betydeligt lavere beløb end den nedsættelse, der udelukkende fandt anvendelse over for nyansatte lærere?
Ville spørgsmål 2 og 3 skulle besvares anderledes, såfremt beslutningen om ikke at foretage reduktioner i lønskalaerne for de lærere, der allerede var i ansættelse, blev truffet af hensyn til en kollektiv overenskomst mellem regeringen som arbejdsgiver og fagforeninger, der repræsenterer offentligt ansatte, hvori regeringen havde forpligtet sig til at undlade at foretage yderligere lønnedsættelser for daværende offentligt ansatte, der allerede havde været udsat for lønnedsættelser, og [af hensyn til] de konsekvenser, det kunne få for forholdet mellem arbejdstagere og arbejdsgivere, hvis overenskomsten ikke blev overholdt, under henvisning til det forhold, at den nye lønskala, der blev indført i 2011, ikke var omfattet af en sådan kollektiv overenskomst?
____________
1 EFT 2000, L 303, s. 16.