Sag C-547/14
Philip Morris Brands SARL m.fl.
mod
Secretary of State for Health
[anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division (Administrative Court)]
»Præjudiciel forelæggelse – tilnærmelse af lovgivningerne – direktiv 2014/40/EU – artikel 7 og 18 og artikel 24, stk. 2 og 3 – artikel 8, stk. 3, artikel 9, stk. 3, artikel 10, stk. 1, litra a), c) og g), og artikel 13 og 14 – fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer - gyldighed – hjemmel – artikel 114 TEUF – proportionalitetsprincippet – nærhedsprincippet – EU’s grundlæggende rettigheder – ytringsfrihed – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 11«
Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 4. maj 2016
1. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – den nationale rets kompetence – spørgsmålet, om en præjudiciel forelæggelse er nødvendig, samt de forelagte spørgsmåls relevans – den nationale rets vurdering
(art. 267 TEUF)
2. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – anmodning om fortolkning af en generel EU-retsakt, der ikke har været genstand for gennemførelsesforanstaltninger i national ret – formaliteten ved den nationale retsinstans – omfattet
(art. 267 TEUF)
3. Præjudicielle spørgsmål – formaliteten – anmodning uden nærmere oplysninger om den faktiske og retlige baggrund og uden angivelse af grunde, som berettiger en forelæggelse for Domstolen – afvisning
[art. 267 TEUF; statutten for Domstolen, art. 23; Domstolens procesreglement, art. 94, litra c)]
4. Tilnærmelse af lovgivningerne – artikel 114 TEUF – anvendelsesområde – forbud mod markedsføring af visse produkter – omfattet
(art. 114 TEUF)
5. EU-ret – fortolkning – metoder – fortolkning af afledt ret i overensstemmelse med EUF-traktaten
6. Tilnærmelse af lovgivningerne – fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer – direktiv 2014/40 – fri bevægelighed af tobaksvarer – medlemsstaternes mulighed for at vedtage regler vedrørende de aspekter angående emballage, som ikke er blevet harmoniseret – forenelighed med artikel 114 TEUF
(art. 114 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40, art. 24, stk. 1 og 2)
7. Tilnærmelse af lovgivningerne – fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer – direktiv 2014/40 – fri bevægelighed af tobaksvarer – medlemsstaternes mulighed for at forbyde visse produkter med henblik på at beskytte folkesundheden – forenelighed med artikel 114 TEUF
(art. 114, stk. 4-10, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40, art. 7 og art. 24, stk. 1 og 3)
8. Tilnærmelse af lovgivningerne – fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer – direktiv 2014/40 – mærkning og emballering – forpligtelse til tilpasning efter de særlige sproglige og lovgivningsmæssige forhold i den medlemsstat, hvor produktet markedsføres – forenelighed med artikel 114 TEUF
(art. 114 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40, afsnit II, kapitel II)
9. Tilnærmelse af lovgivningerne – fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer – direktiv 2014/40 – foranstaltninger, der kan træffes for at regulere ingredienser – forbud mod markedsføring af tobaksvarer med en kendetegnende aroma – forenelighed med artikel 114 TEUF
(art. 114 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40, 15. betragtning og art. 7)
10. Tilnærmelse af lovgivningerne – fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer – direktiv 2014/40 – fjernsalg på tværs af grænser – medlemsstaternes mulighed for at forbyde dette – anvendelse af fælles regler for de medlemsstater, der har tilladt denne form for markedsføring – forenelighed med artikel 114 TEUF
(art. 114 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40, art. 18)
11. Tilnærmelse af lovgivningerne – fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer – direktiv 2014/40 – mærkning og emballering – forbud mod at påføre oplysninger, der fremmer varen, på dette sted – begrundelse
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40, 27. betragtning, art. 1 og art. 13, stk. 1)
12. Grundlæggende rettigheder – ytringsfrihed – beskyttelse i henhold til artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention – samme betydning og omfang
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 11 og art. 52, stk. 3)
13. Tilnærmelse af lovgivningerne – fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer – direktiv 2014/40 – mærkning og emballering – begrænsning af ytrings- og informationsfriheden – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke
(art. 5, stk. 4, TEU; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 11; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40, art. 13, stk. 1)
14. EU-ret – principper – forholdsmæssighed – rækkevidde – EU-lovgivers skøn – domstolsprøvelse – grænser
(art. 5, stk. 4, TEU)
15. Tilnærmelse af lovgivningerne – fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer – direktiv 2014/40 – foranstaltninger, som kan træffes for at regulere ingredienserne – forbud mod markedsføring af tobaksvarer med en kendetegnende aroma – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke
(art. 5, stk. 4, TEU; art. 9 TEUF, art. 114, stk. 3, TEUF og art. 168, stk. 1, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 35; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40, art. 7)
16. Tilnærmelse af lovgivningerne – fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer – direktiv 2014/40 – mærkning og emballering – krav om sundhedsadvarsler og enkeltpakningers form – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke
(art. 5, stk. 4, TEU; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40, 25. og 28. betragtning og art. 8, stk. 3, art. 9, stk. 3, art. 10, stk. 1, litra g), og art. 14)
17. Tilnærmelse af lovgivningerne – fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer – direktiv 2014/40 – mærkning og emballering – krav om sundhedsadvarslernes størrelse – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke
[art. 5, stk. 4, TEU; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40, art. 10, stk. 1, litra a) og c)]
18. EU-ret – principper – nærhedsprincippet – domstolsprøvelse – rækkevidde
(art. 5, stk. 3, TEU; protokol nr. 2, der er knyttet som bilag til EU-traktaten og EUF-traktaten, art. 5)
19. Tilnærmelse af lovgivningerne – fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer – direktiv 2014/40 – foranstaltninger, som kan træffes for at regulere ingredienserne – forbud mod markedsføring af tobaksvarer med en kendetegnende aroma – tilsidesættelse af nærhedsprincippet – foreligger ikke
(art. 5, stk. 3, TEU; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40, art. 1 og 7)
20. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – vurdering af begrundelsespligten ud fra sagens omstændigheder
(art. 296 TEUF)
1. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 31 og 32)
2. Det kan ikke gyldigt gøres gældende, at et søgsmål ved en national retsinstans med henblik på en prøvelse af lovligheden af en medlemsstats hensigt om at og/eller forpligtelse til at gennemføre et direktiv, i forbindelse med hvilket der indgives en anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende dette direktivs gyldighed, udgør en omgåelse af den søgsmålsordning, der er oprettet ved EUF-traktaten. Borgernes mulighed for ved de nationale retter at gøre gældende, at en generel EU-retsakt er ugyldig, er således ikke betinget af, at der allerede er blevet vedtaget foranstaltninger til gennemførelse af den nævnte retsakt i henhold til national ret. Det er i denne forbindelse tilstrækkeligt, at den nationale ret behandler en reel tvist, i hvilken spørgsmålet om gyldigheden af en sådan retsakt rejses under sagen.
(jf. præmis 34 og 35)
3. Det følger af den samarbejdsånd, som skal gøre sig gældende for den præjudicielle forelæggelse, at det er absolut nødvendigt, at den nationale ret i forelæggelsesafgørelsen gør rede for de præcise grunde til, at den har fundet, at en besvarelse af dens spørgsmål vedrørende fortolkningen eller gyldigheden af visse EU-retlige bestemmelser er nødvendig for at afgøre tvisten Det er derfor vigtigt, at den nationale ret navnlig angiver de præcise grunde, der har ført den til at rejse spørgsmålet om gyldigheden af visse EU-retlige bestemmelser, og redegør for de ugyldighedsgrunde, som efter dens opfattelse derfor foreligger. Dette krav fremgår ligeledes af artikel 94, litra c), i Domstolens procesreglement. Derudover tjener forelæggelsesafgørelsers oplysninger ikke blot til at sætte Domstolen i stand til at give brugbare svar, men også til at give medlemsstaternes regeringer samt andre berørte mulighed for at afgive bemærkninger i henhold til artikel 23 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol
Det følger deraf dels, at Domstolen inden for rammerne af en præjudiciel forelæggelse undersøger gyldigheden af en EU-retsakt eller visse af retsaktens bestemmelser, henset til de ugyldighedsgrunde, der er gengivet i forelæggelsesafgørelsen. Dels medfører manglen på enhver angivelse af de præcise grunde, der har ført den forelæggende ret til at rejse spørgsmålet om gyldigheden af denne retsakt eller disse bestemmelser, at de spørgsmål, som vedrører gyldigheden heraf, må afvises.
(jf. præmis 47-50)
4. Når der foreligger hindringer for samhandelen, eller det er sandsynligt, at sådanne hindringer vil opstå i fremtiden, fordi medlemsstaterne har truffet eller er ved at træffe forskellige foranstaltninger med hensyn til en vare eller en varekategori, således at der sikres forskellige beskyttelsesniveauer, og således at de pågældende varer af denne grund forhindres i at bevæge sig frit i Unionen, indeholder artikel 114 TEUF en bemyndigelse for EU-lovgiver til at gribe ind og vedtage de nødvendige foranstaltninger under overholdelse af dels artikel 114, stk. 3, TEUF, dels de retsprincipper, der er nævnt i EUF-traktaten eller udledt af retspraksis, bl.a. proportionalitetsprincippet. Når der således foreligger hindringer for samhandelen, eller det er sandsynligt, at sådanne hindringer vil opstå fremover, fordi medlemsstaterne har truffet eller er ved at træffe forskellige foranstaltninger med hensyn til en vare eller en varekategori, således at der sikres forskellige beskyttelsesniveauer, og således at disse varers frie bevægelighed i Unionen af denne grund forhindres, indeholder artikel 114 EF en bemyndigelse for EU-lovgiver til at gribe ind og vedtage de nødvendige foranstaltninger under overholdelse af dels artikel 95, stk. 3, dels af de retlige principper, der er nævnt i traktaten, eller opstillet i retspraksis, bl.a. proportionalitetsprincippet.
I denne forbindelse har traktatens ophavsmænd ved udtrykket »foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse« i artikel 114 TEUF villet tillægge EU-lovgiver et skøn – på grundlag af den generelle sammenhæng og de særlige omstændigheder vedrørende det område, der skal harmoniseres – med hensyn til den mest hensigtsmæssige metode for indbyrdes tilnærmelse med henblik på at opnå det ønskede resultat, især inden for teknisk komplicerede områder. Afhængigt af de faktiske omstændigheder kan disse foranstaltninger bestå i at forpligte samtlige medlemsstater til at tillade markedsføring af den eller de pågældende varer, at knytte visse betingelser til en sådan forpligtelse til at tillade markedsføring eller helt at forbyde, midlertidigt eller permanent, markedsføring af den eller de bestemte varer.
(jf. præmis 62-64)
5. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 70)
6. Artikel 24, stk. 2, i direktiv 2014/40/EU om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter skal fortolkes således, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre yderligere krav for så vidt angår de aspekter vedrørende tobaksvarers emballage, som ikke er blevet harmoniseret ved dette direktiv.
Det er i denne forbindelse ganske vist rigtigt, at artikel 24, stk. 2, i direktiv 2014/40 ved at bemyndige medlemsstaterne til at opretholde eller indføre yderligere krav vedrørende de aspekter angående tobaksvarers emballage, som ikke er blevet harmoniseret ved direktivet, ikke sikrer, at de produkter, der opfylder direktivets krav, frit kan omsættes på det indre marked. Denne omstændighed er imidlertid uundgåeligt forbundet med den harmoniseringsteknik, EU-lovgiver har valgt. EU-lovgiver råder over en skønsmargen bl.a. for så vidt angår muligheden for at nøjes med at foretage en etapevis harmonisering og kun at kræve en gradvis ophævelse af de af medlemsstaterne ensidigt trufne foranstaltninger. En delvis harmoniseringsforanstaltning vedrørende mærkning og emballering af tobaksvarer som den, der er foretaget ved direktiv 2014/40, fremmer ikke desto mindre det indre markeds funktion, da den fjerner omend ikke alle, så dog nogen af handelshindringerne. Under disse betingelser bidrager direktivets artikel 24, stk. 1 og 2, til gennemførelsen af formålet om at forbedre vilkårene for det indre markeds funktion, og de er derfor i overensstemmelse med artikel 114 TEUF
(jf. præmis 79-82 og 84 samt domskonkl. 1)
7. Det er ganske vist rigtigt, at artikel 24, stk. 3, i direktiv 2014/40 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter, idet bestemmelsen tillader medlemsstaterne at forbyde en bestemt kategori af tobaksvarer eller relaterede produkter, selv om de opfylder de krav, der stilles ved direktivet, kan hindre varernes frie bevægelighed. Denne bestemmelse vedrører imidlertid et aspekt, som ikke er blevet gjort til genstand for de harmoniseringsforanstaltninger, der er fastsat i direktiv 2014/40, og som derfor ikke er underlagt de bestemmelser om indførelse af nationale bestemmelser, der er en undtagelse fra en harmoniseringsforanstaltning, som er foreskrevet i artikel 114, stk. 4-10, TEUF.
I øvrigt kan det ikke med rette gøres gældende, at artikel 24, stk. 3, og artikel 7 i direktiv 2014/40 strider mod hinanden, fordi det i den sidstnævnte bestemmelse foreskrevne forbud mod kendetegnende aromaer har til formål at fjerne forskelle mellem medlemsstaternes lovgivninger, mens artikel 24, stk. 3, fremmer fremkomsten af sådanne forskelle. Disse to bestemmelser er således komplementære, uden at de på nogen måde strider mod hinanden. Artikel 7 tilsigter i denne forbindelse, idet den forbyder tobaksvarer med en kendetegnende aroma, at fjerne de forskelle, der foreligger i den henseende mellem medlemsstaternes lovgivninger, med det formål, bl.a., at sikre den frie bevægelighed af tobaksvarer i almindelighed. I henhold til direktivets artikel 24, stk. 1, kan disse varer, for så vidt som de er i overensstemmelse med bl.a. denne artikel 7, frit omsættes på det indre marked, så længe den kategori af tobaksvarer, som de tilhører, ikke, som det fremgår af direktivets artikel 24, stk. 3, er forbudt som sådan i den medlemsstat, hvor de markedsføres.
(jf. præmis 87, 90, 93 og 94)
8. Gyldigheden af bestemmelserne i afsnit II, kapitel II, i direktiv 2014/40 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter kan ikke drages i tvivl med den begrundelse, at de ikke bidrager til at fjerne hindringer for de frie varebevægelser, fordi visse af disse bestemmelser under alle omstændigheder pålægger fabrikanterne at fremstille forskellige emballager til hver enkelt medlemsstat.
Selv om det er korrekt, at visse af disse bestemmelser kræver, at visse elementer vedrørende mærkningen og emballeringen af tobaksvarer skal tilpasses efter bl.a. det/de officielle sprog eller skattelovgivningen i den medlemsstat, hvor de markedsføres, harmoniserer dette direktiv ikke desto mindre andre elementer vedrørende mærkning og emballering af disse produkter, såsom enkeltpakningernes form, minimumsantallet af cigaretter i en enkeltpakning og størrelsen af sundhedsadvarslerne og deres samlede karakter. Disse foranstaltninger kan således bidrage til at afvikle hindringer for samhandelen, fordi de gør det muligt for de berørte virksomheder at nedbringe deres omkostninger ved stordriftsfordele.
(jf. præmis 102 og 103)
9. Det i artikel 7 i direktiv 2014/40 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter indeholdte forbud mod markedsføring af tobaksvarer med en kendetegnende aroma kunne, hvad enten det drejer sig om mentol eller et andet aromastof, gyldigt vedtages på grundlag af artikel 114 TEUF.
Det fremgår således for det første af 15. betragtning til direktiv 2014/40, at der, da direktivet blev vedtaget, forelå væsentlige forskelle mellem medlemsstaternes lovgivninger, idet visse af medlemsstaterne havde fastsat forskellige lister over tilladte eller forbudte aromastoffer, mens andre ikke havde vedtaget særlig lovgivning vedrørende dette punkt. Det forekommer ligeledes sandsynligt, at forskellige ordninger for tobaksvarer med en kendetegnende aroma, herunder mentol, ville være blevet gennemført på nationalt plan, i mangel af foranstaltninger gennemført på EU-plan. For det andet gælder det, at fordi markedet for tobaksvarer er et marked, hvor samhandelen mellem medlemsstaterne udgør en relativt betydelig del, kan de nationale regler vedrørende betingelserne, som disse varer skal opfylde, navnlig dem, der vedrører deres sammensætning, når der ikke er gennemført harmonisering på EU-plan, udgøre hindringer for de frie varebevægelser. Fjernelsen af forskelle i de nationale lovgivninger for så vidt angår sammensætningen af tobaksvarer eller forebyggelsen af en forskellig udvikling af lovgivningerne, herunder ved et forbud på EU-plan mod visse tilsætningsstoffer, tilsigter følgelig at fremme det indre markeds rette funktion med hensyn til de omhandlede produkter.
(jf. præmis 117, 118, 123 og 125)
10. Artikel 18 i direktiv 2014/40 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter, som dels foreskriver, at medlemsstaterne kan forbyde fjernsalg på tværs af grænser af tobaksvarer til forbrugere, og dels pålægger en række fælles regler for de medlemsstater, der tillader denne form for markedsføring, kunne gyldigt vedtages på grundlag af artikel 114 TEUF.
Bestemmelsen tilsigter således at hindre en omgåelse af de ved direktiv 2014/40 fastsatte overensstemmelsesregler samtidig med, at der tages udgangspunkt i et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, navnlig for unge. En EU-retsakt, der er vedtaget på grundlag af artikel 114 TEUF, kan indeholde bestemmelser med henblik på at undgå omgåelse af bestemmelser, der har til formål at forbedre vilkårene for det indre markeds funktion Derudover indrømmer artikel 114 TEUF EU-lovgiver en skønsmargen bl.a. for så vidt angår muligheden for at nøjes med at foretage en etapevis harmonisering og kun at kræve en gradvis ophævelse af de af medlemsstaterne ensidigt trufne foranstaltninger. Lovgiver kunne derfor inden for denne skønsmargen gyldigt foretage en harmonisering af visse aspekter af fjernsalg på tværs af grænser af tobaksvarer samtidig med, at andre aspekter blev overladt til medlemsstaterne skøn.
(jf. præmis 128, 130, 131, 134 og 135)
11. Artikel 13, stk. 1, i direktiv 2014/40/EU om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter skal fortolkes således, at bestemmelsen forbyder, at de oplysninger, der omhandles deri, selv hvis de er faktuelt korrekte, påføres mærkningen af enkeltpakningerne, den ydre emballage eller selve tobaksvaren.
Som det nævnes i 27. betragtning til direktiv 2014/40 kan visse ord eller udtryk, såsom »lavt tjæreindhold«, »light«, »ultralight«, »naturlig«, »økologisk«, »uden tilsætningsstoffer«, »uden aromastoffer« eller »tynd«, ligesom andre elementer eller træk, være vildledende for forbrugerne, navnlig unge, idet de giver indtryk af, at produkterne er mindre sundhedsskadelige eller har positive virkninger. Denne fortolkning er i overensstemmelse med det mål, der forfølges med direktivet, og som består i, som omhandlet i direktivets artikel 1, at fremme den rette funktion af det indre marked for tobak og relaterede produkter med udgangspunkt i et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, navnlig for unge. Et sådant højt beskyttelsesniveau kræver, at forbrugerne af tobaksvarer, som udgør en særligt sårbar kategori af forbrugere grundet nikotinens afhængighedsskabende virkninger, ikke opfordres til at forbruge disse produkter i kraft af oplysninger – selv hvis disse er faktuelt korrekte – som forbrugerne kan fortolke således, at de med deres vaner forbundne risici formindskes, eller at produkterne har visse positive virkninger.
(jf. præmis 142-145 og domskonkl. 2)
12. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 147)
13. Forbuddet mod, at der på mærkningen af enkeltpakningerne, den ydre emballage eller selve tobaksvaren anføres de elementer eller træk, der omhandles i artikel 13, stk. 1, i direktiv 2014/40 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter, tilsidesætter hverken artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder eller proportionalitetsprincippet.
Dette forbud udgør ganske vist et indgreb i den erhvervsdrivendes ytrings- og informationsfrihed, som sikres ved denne artikel 11. Imidlertid berøres kerneindholdet af denne frihed ikke af artikel 13, stk. 1, i direktiv 2014/40, for så vidt som denne bestemmelse langt fra forbyder meddelelse af enhver form for oplysninger om produktet, men derimod indskrænker sig til inden for et klart afgrænset område at fastsætte regler for mærkningen af disse produkter, idet det kun er angivelsen af visse elementer og træk, der forbydes Derudover svarer indgrebet til et mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, nemlig beskyttelsen af sundheden. For så vidt som det er uomtvistet, at tobaksforbrug og udsættelse for tobaksrøg er årsag til dødsfald, sygdom og invaliditet, bidrager det i denne artikel 13, stk. 1, fastsatte forbud til opnåelsen af dette mål, idet det tilsigter at hindre salgsfremmende tiltag for tobaksvarer og tilskyndelse til forbrug deraf.
Derudover er det i artikel 13, stk. 1, i direktiv 2014/40 fastsatte forbud dels egnet til at beskytte forbrugerne mod de risici, der er forbundet med tobaksafhængighed, dels går dette forbud ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det forfulgte mål. For det første er beskyttelsen af forbrugerne således ikke tilstrækkeligt sikret ved de obligatoriske sundhedsadvarsler, der nævner risiciene ved tobaksafhængighed, idet bevidstheden om disse risici tværtimod vil kunne mindskes ved angivelser, der kan foranledige til at tro, at det omhandlede produkt er mindre sundhedsskadeligt, eller at det er gavnligt i visse henseender. For det andet ville mindre indgribende midler såsom lovgivning om anvendelsen af de i direktivets artikel 13 omhandlede elementer og træk ikke være lige så virkningsfulde til at sikre beskyttelsen af forbrugernes sundhed, fordi de i denne artikel 13 omhandlede elementer og træk i sig selv kan fremme rygning Det kan således ikke medgives, at disse elementer og disse træk kan påføres med det formål at give forbrugerne klare og præcise oplysninger, for så vidt som de først og fremmest har til formål at udnytte sårbarheden hos forbrugerne af tobaksvarer, som grundet deres afhængighed af nikotin er særlig modtagelige for ethvert element, der antyder en eller anden fordelagtig virkning forbundet med tobaksafhængighed, og som kan retfærdiggøre eller formindske de risici, der er forbundet med deres vaner.
(jf. præmis 148, 151, 152, 158-160 og 162)
14. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 165, 166 og 185)
15. Det i artikel 7 i direktiv 2014/40 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter indeholdte forbud mod markedsføring af tobaksvarer med en kendetegnende aroma, såsom mentol, tilsidesætter ikke proportionalitetsprincippet.
Dette forbud er egnet til at fremme den rette funktion af det indre marked for tobak og relaterede produkter og er ligeledes egnet til at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, navnlig for unge. Visse aromastoffer er imidlertid særlig tiltrækkende for disse sidstnævnte og befordrende for indledningen af et tobaksforbrug. Der kan i denne forbindelse ikke gives medhold i en påstand om, at de unge ikke er tiltrukket af mentol, og at anvendelsen deraf ikke er befordrende for indledningen af et forbrug, idet dette forbuds egnethed til at nå målet om beskyttelse af den menneskelige sundhed ikke kan anfægtes alene for så vidt angår ét givet aromastof. Derudover tilsigter direktiv 2014/40 at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau for alle forbrugerne, således at direktivets egnethed til at nå dette mål ikke kan bedømmes alene med hensyn til en enkelt kategori af forbrugere.
Det må endvidere fastslås, at EU-lovgiver har sikret, at de økonomiske og sociale negative følger af forbuddet mod markedsføring af tobaksvarer med en kendetegnende aroma mindskes. EU-lovgiver har således foretaget en afvejning af dels de økonomiske konsekvenser af forbuddet, dels nødvendigheden af i overensstemmelse med artikel 35, andet punktum, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, såvel som artikel 9 TEUF, artikel 114, stk. 3, TEUF og artikel 168, stk. 1, TEUF at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau for så vidt angår et produkt, der er kendetegnet ved sine kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske egenskaber. Virkningen af det i artikel 7 i direktiv 2014/40 foreskrevne forbud forekommer således ikke åbenbart uforholdsmæssig.
(jf. præmis 172-174, 176, 187 og 190)
16. Der kan ikke gives medhold i, at de krav, der foreskrives i artikel 8, stk. 3, artikel 9, stk. 3, artikel 10, stk. 1, litra g), og artikel 14 i direktiv 2014/40 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter, er åbenbart uegnede eller åbenbart går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målet om at skabe bedre betingelser for et funktionsdygtigt indre marked for tobak og relaterede produkter med udgangspunkt i et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, navnlig for unge.
Disse bestemmelser, der indeholder forskellige regler om mærkningen og emballeringen af tobaksvarer, og som udgør en del af direktivets afsnit II, kapitel II, medvirker således på den ene side til at skabe bedre betingelser for et funktionsdygtigt indre marked for tobaksvarer, idet de fjerner forskelle i medlemsstaternes lovgivninger inden for dette område. På den anden side bidrager disse krav til gennemførelsen af det formål, der går ud på at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. Innovative, hidtil usete eller originale former kan bidrage til at opretholde eller forøge produktets tiltrækning og til at opfordre til brug deraf. Ligeledes kan emballage i visse former hindre synligheden af sundhedsadvarslerne og som følge deraf nedsætte deres virkning, som det fremgår af 25. og 28. betragtning til direktiv 2014/40. I denne forbindelse tilsigter et mindre indgribende krav om, at sundhedsadvarslerne skal være fuldt ud synlige og ikke må ændres som følge af pakkens form, ikke at fjerne forskelle i medlemsstaternes lovgivninger på området for mærkning og emballering af tobaksvarer, og det er således ikke egnet til at nå målet om at forbedre det indre markeds funktion.
Selv om det er korrekt, at disse krav efter deres karakter vil være tilbøjelige til i et vist omfang at øge ligheden mellem tobaksvarerne, gælder det derudover ikke desto mindre, at de kun vedrører visse aspekter af mærkningen og emballeringen af disse produkter, således at de efterlader tilstrækkeligt med muligheder for at differentiere disse produkter.
(jf. præmis 192, 193, 195 og 197-200)
17. Det fremgår ikke, at EU-lovgiver ved at vedtage artikel 10, stk. 1, litra a) og c), i direktiv 2014/40 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter åbenbart har overskredet grænserne for, hvad der er passende og nødvendigt for at nå målet om at skabe bedre betingelser for et funktionsdygtigt indre marked for tobak og relaterede produkter med udgangspunkt i et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, navnlig for unge.
Artikel 10, stk. 1, litra a) og c), i direktiv 2014/40, som er genstand for spørgsmål 3, litra c), foreskriver i det væsentlige, at hver enkeltpakning eller ydre emballage skal være forsynet med kombinerede sundhedsadvarsler, som indeholder en af de tekstadvarsler, som er opført i bilag I til direktivet, og et tilhørende farvefotografi som specificeret i billedsamlingen i bilag II til direktivet, som skal dække 65% af ydersiden af både forsiden og bagsiden af enkeltpakninger. Denne andel på 65% forekommer i denne forbindelse ikke åbenbart uegnet til at nå det tilsigtede mål, for så vidt som sundhedsadvarslerne i stor størrelse, som omfatter billeder, har større chancer for at blive bemærket, for bedre at gøre sundhedsrisiciene kendt, for at have en stærkere følelsesmæssig påvirkning og for bedre at påvirke forbrugerne af tobak til at nedsætte eller opgive deres forbrug. Sådanne advarsler har ligeledes bedre chancer for at bevare deres effektive virkning over tid og er særlig virksomme i forhold til at gøre sundhedsvirkningerne kendte for personer med ringe uddannelse, og for børn og unge.
Hvad derudover angår størrelsen af det areal, der i henhold til artikel 10, stk. 1, litra a) og c), i direktiv 2014/40 er forbeholdt de kombinerede sundhedsadvarsler, kan det ikke foreholdes EU-lovgiver, at denne har handlet arbitrært ved at reservere en andel på 65% af arealet til disse advarsler, idet dette valg bygger på de kriterier, der følger af anbefalingerne i Verdenssundhedsorganisationens rammekonvention om tobakskontrol, og det er foretaget under iagttagelse af det vide skøn, som denne lovgiver råder over. Hvad angår den nødvendige karakter af dette middel og de virkninger, det har i forhold til fabrikanternes mulighed for at meddele forbrugerne oplysninger vedrørende det omhandlede produkt, må det dels fastslås, at den andel, der er forbeholdt disse advarsler, efterlader et tilstrækkeligt areal til denne type oplysninger på enkeltpakningerne, dels at de således pålagte begrænsninger skal afvejes i forhold til nødvendigheden af at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau inden for et område, der er kendetegnet ved det omhandlede produkts toksicitet og dettes afhængighedsskabende virkninger.
(jf. præmis 202, 204-206 og 208-211)
18. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 215 og 218)
19. Det i artikel 7 i direktiv 2014/40 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter indeholdte forbud mod markedsføring af tobaksvarer med en kendetegnende aroma, såsom mentol, tilsidesætter ikke nærhedsprincippet.
Selv hvis det lægges til grund, at det andet led af det dobbelte formål, der forfølges ved direktiv 2014/40, nemlig at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, bedre kan nås ved en handling på medlemsstatsplan, forholder det sig ikke desto mindre således, at forfølgelsen af dette formål på et sådant plan ville kunne tænkes at forstærke, om ikke afføde, situationer, hvor visse medlemsstater vil give tilladelse til markedsføring af tobaksprodukter, der indeholder visse kendetegnende aromaer, mens andre forbyder dem, hvilket således ville være i direkte modstrid med direktivets hovedformål, nemlig at fremme den rette funktion af det indre marked for tobak og relaterede produkter. Det følger af den indbyrdes afhængighed mellem de to med direktiv 2014/40 forfulgte mål, at EU-lovgiver med rimelighed kunne skønne, at dens handling skulle omfatte indførelsen af en ordning for markedsføring i Unionen af tobaksvarer med en kendetegnende aroma, og at dette dobbelte mål på grund af denne indbyrdes afhængighed bedre kunne opnås på EU-plan.
(jf. præmis 220-222)
20. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 225)