Language of document :

Appel iværksat den 23. februar 2018 af Crédit mutuel Arkéa til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Udvidede Afdeling) den 13. december 2017 i sag T-52/16, Crédit mutuel Arkéa mod Den Europæiske Centralbank

(Sag C-153/18 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Crédit mutuel Arkéa (ved avocat H. Savoie)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Centralbank og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstand

ophævelse af dom af 13. december 2017 (T-52/16), hvorved Retten frifandt Den Europæiske Centralbank (ECB) i det af Crédit mutuel Arkéa anlagte søgsmål med påstand om annullation af ECB’s afgørelse af 4. december 2015 (ECB/SSM/2015 – 9695000CG7B84NLR5984/40) om fastsættelse af de tilsynsmæssige krav, som finder anvendelse på Groupe Crédit mutuel.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har appellanten fremsat to anbringender vedrørende

en retlig fejl, for så vidt som Retten fastslog, at SSM-rammeforordningens artikel 2, stk. 21, litra c), gør det muligt for ECB at foretage tilsyn på et konsolideret grundlag med institutter, der er tilknyttet et centralt organ, selv om dette centrale organ ikke er et kreditinstitut

en fejl ved den retlige kvalificering af de faktiske omstændigheder, for så vidt som Retten fastslog, at Crédit mutuel er en koncern under tilsyn, idet den opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 10, stk. 1, i forordning nr. 575/2013 1 .

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.6.2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176, s. 1).