Language of document :

Sag anlagt den 16. marts 2018 – Ilmārs Rimšēvičs mod Republikken Letland

(Sag C-202/18)

Processprog: lettisk

Parter

Sagsøger: Ilmārs Rimšēvičs (ved advokaterne S. Vārpiņš, I. Pazare og M. Kvēps)

Sagsøgt: Republikken Letland

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at sagsøgeren ved afgørelse truffet af Korupcijas novēršanas un apkarošanas birojs (kontoret for forebyggelse og bekæmpelse af korruption) på Republikken Letlands vegne den 19. februar 2018 om anvendelsen af sikkerhedsforanstaltninger, blev ulovligt suspenderet fra sit hverv som nationalbankdirektør for Latvijas Banka (Republikken Letlands nationalbank).

Det fastslås, at sikkerhedsforanstaltningen, der er blevet pålagt sagsøgeren ved afgørelsen om sikkerhedsforanstaltninger truffet af Korupcijas novēršanas un apkarošanas birojs (kontoret for forebyggelse og bekæmpelse af korruption) på Republikken Letlands vegne den 19. februar 2018, som indebærer et forbud for sagsøgeren mod at udøve bestemt erhvervsmæssig virksomhed, hvorved det blev forbudt for ham at udøve hvervet som nationalbankdirektør for Latvijas Banka (Republikken Letlands nationalbank) og de dermed forbundne beføjelser, er ulovlig.

Det fastslås, at de begrænsninger for udøvelsen af hvervet som medlem af Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd og de dermed forbundne beføjelser, der er en følge af afgørelsen om sikkerhedsforanstaltninger truffet af Korupcijas novēršanas un apkarošanas birojs (kontoret for forebyggelse og bekæmpelse af korruption) på Republikken Letlands vegne den 19. februar 2018, er ulovlige.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

1.    Sagsøgeren gør gældende, at afgørelsen truffet af den lettiske statslige undersøgelsesmyndighed Korupcijas novēršanas un apkarošanas birojs (kontoret for forebyggelse og bekæmpelse af korruption), der er en del af den udøvende magt, hvorved sagsøgeren blev suspenderet fra hvervet som nationalbankdirektør for Latvijas Banka på ubestemt tid, er ulovlig. Afgørelsen om suspension blev truffet på vegne af den lettiske stat. Fordi han blev suspenderet fra hvervet som nationalbankdirektør for Latvijas Banka, mistede han ligeledes automatisk pladsen som medlem af Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd.

2.    Suspenderingen af sagsøgeren har mindst givet anledningen til følgende ulovligheder:

3.    For det første indebærer suspenderingen af sagsøgeren fra hvervet som nationalbankdirektør for Latvijas Banka og som medlem af Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd en tilsidesættelse af artikel 14, stk. 2, i protokol nr. 4 om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, der er knyttet som bilag til EUF-traktaten, for så vidt som ingen af betingelserne for afskedigelse af centralbankchefer, der er fastsat i nævnte bestemmelse (dvs. at vedkommende ikke længere opfylder de betingelser, som er nødvendige for udførelsen af dennes pligter, eller hvis vedkommende har begået en alvorlig forseelse) var opfyldt på tidspunktet for suspenderingen af sagsøgeren.

4.    For det andet indebærer suspenderingen af sagsøgeren fra hvervet som nationalbankdirektør for Latvijas Banka endvidere en tilsidesættelse af artikel 22 i likums »Par Latvijas     Banku« (lov om Republikken Letlands nationalbank), som er den retsakt, der gennemfører EUF-traktaten. På tidspunktet for vedtagelsen af den anfægtede afgørelse var ingen af betingelserne for afskedigelse af nationalbankdirektøren for Latvijas Banka, der er fastsat i nævnte bestemmelse (enten for det første som følge af vedkommendes frivillige fratrædelse, eller for det andet som følge af en alvorlig forseelse som omhandlet i artikel 14, stk. 2, i statutten for ESCB og ECB – idet parlamentet i dette tilfælde kan beslutte at afskedige nationalbankdirektøren efter afsigelsen af endelig dom – eller for det tredje nogle af de øvrige betingelser nævnt i artikel 14, stk. 2) opfyldt. Desuden følger det af nævnte lov, at kun Republikken Letlands parlament har beføjelse til at afskedige nationalbankdirektøren. Suspenderingen af sagsøgeren blev imidlertid ikke vedtaget af parlamentet, men af Republikken Letlands undersøgelsesmyndighed, som er en del af den udøvende magt.

5.    For det tredje har Korupcijas novēršanas un apkarošanas birojs (kontoret for forebyggelse og bekæmpelse af korruption) ved suspenderingen af sagsøgeren fra hvervet som nationalbankdirektør for Latvijas Banka fortolket EU-retten fejlagtigt, for så vidt som kontoret har udtalt, at sagsøgeren ikke inden for rammerne af Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd er uafhængig eller arbejder i Den Europæiske Centralbanks interesse, men derimod varetager beføjelserne som nationalbankdirektør for Latvijas Banka og handler i denne banks interesse. Artikel 13 TEUF fastsætter imidlertid, at Den Europæiske Centralbank er en af Den Europæiske Unions organer.

Ved udførelsen af deres opgaver kan ansatte ved Den Europæiske Unions organer kun varetage de i EU-retten fastsatte opgaver og kun i disse organers interesse. Det er ikke muligt i nationale retsforskrifter at fastsætte opgaver som ansatte ved Den Europæiske Unions organer skal udføre. Således er det ikke muligt for en ansat ved Den Europæiske Unions organer ved udførelsen af de opgaver, der påhviler denne ansatte, at udøve beføjelser, der er pålagt i henhold til national ret.

Artikel 130 TEUF, der fastsætter bestemmelse om Den Europæiske Centralbanks uafhængighed, udelukker, at direktøren for Republikken Letlands nationalbank ved udførelsen af sine opgaver som medlem af Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd handler (udelukkende) som repræsentant for Latvijas Banka og i denne sidstnævnte banks eller Republikken Letlands interesse.

____________