Sag anlagt den 13. maj 2016 – Yanukovych mod Rådet

(Sag T-245/16)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Oleksandr Viktorovych Yanukovych (Donetsk, Ukraine) (ved T. Beazley, QC)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets afgørelse (FUSP) 2016/318 af 4. marts 2016 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2016, L 60, s. 76) annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2016/311 af 4. marts 2016 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2016, L 60, s. 1) annulleres, fordi den undlader at tilbagekalde forordning nr. 208/2014, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført syv anbringender.

Første anbringende om, at Rådet for Den Europæiske Union (»Rådet«) savnede et korrekt retsgrundlag for de anfægtede foranstaltninger. Følgende argumenter er fremført for dette og efterfølgende anbringender. Betingelserne for, at Rådet kunne basere sig på artikel 29 TEU, var ikke opfyldt med hensyn til de anfægtede foranstaltninger. Disse anfægtede foranstaltninger var uforenelige med de formål, der udtrykkeligt er blevet påberåbt ved Rådets afgørelse (FUSP) 2016/318 (retsstaten og overholdelse af menneskerettigheder i Ukraine). De anfægtede foranstaltninger undergraver således retsstatsprincippet og menneskerettighederne ved at støtte et styre, som ikke er kendt for at overholde menneskerettighederne eller at overholde retsstatsprincippet. Rådet kan ikke gyldigt henholde sig til afgørelser truffet af Ukraines offentlige anklager eller domstole, bl.a. fordi de hverken er uafhængige eller uvildige og er genstand for politisk indblanding fra det nuværende styre i Ukraine. Uskyldsformodningen, som sagsøgeren er berettiget til, er gentagne gange blevet krænket af de ukrainske myndigheder.

Andet anbringende om, at Rådet har begået magtfordrejning. Rådets faktiske hensigt med at vedtage de anfægtede foranstaltninger var og er at forsøge at vinde det nuværende styre i Ukraines gunst og at maksimere Rådets politiske indflydelse i forhold til dette styre, hvilket ikke er korrekt anvendelse af den omhandlede magt.

Tredje anbringende om, at Rådet undlod at give en korrekt eller tilstrækkelig begrundelse, idet det blot har henvist til en standardformulering og upræcise angivelser.

Fjerde anbringende om, at sagsøgeren ikke opfyldte de kriterier, der var angivet med henblik på at opføre en person på listen på det omhandlede tidspunkt. Det materiale, som Rådet har henvist til, udgjorde ikke et tilstrækkeligt solidt faktuelt grundlag for sagsøgerens opførelse på listen.

Femte anbringende om, at Rådet har foretaget åbenbart urigtige skøn, da det lod sagsøgeren være omfattet af de anfægtede foranstaltninger. Rådet havde ikke konkrete, faktuelt underbyggede og samstemmende beviser som begrundelse for de anfægtede foranstaltninger og havde ikke gennemgået det begrænsede materiale, som det var i besiddelse af, tilstrækkeligt grundigt.

Sjette anbringende om, at sagsøgerens ret til forsvar er blevet tilsidesat og/eller at han er blevet nægtet en effektiv domstolsbeskyttelse. Bl.a. anføres det, at Rådet har undladt at rådføre sig tilstrækkeligt med sagsøgeren før de anfægtede foranstaltninger, og sagsøgeren er ikke blevet givet en effektiv og retfærdig mulighed for enten at rette op på fejl eller fremlægge relevante oplysninger.

Syvende anbringende om, at sagsøgerens ejendomsrettigheder i henhold til artikel 17, stk. 1, i EU’s charter om grundlæggende rettigheder er blevet tilsidesat.

____________