Sag C-583/13 P

Deutsche Bahn AG m.fl.

mod

Europa-Kommissionen

»Appel – konkurrence – sektoren for jernbanetrafik samt ydelser i tilknytning hertil – misbrug af dominerende stilling – forordning (EF) nr. 1/2003 – artikel 20 og artikel 28, stk. 1 – administrativ procedure – beslutning om iværksættelse af en kontrolundersøgelse – Kommissionens kontrolundersøgelsesbeføjelser – den grundlæggende ret til boligens ukrænkelighed – manglende forudgående retskendelse – effektiv domstolsprøvelse – tilfældig opdagelse«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 18. juni 2015

1.        Konkurrence – administrativ procedure – Kommissionens kontrolbeføjelse – manglende forudgående retskendelse – tilsidesættelse af den grundlæggende ret til boligens ukrænkelighed – foreligger ikke – efterfølgende domstolsprøvelse af kontrolundersøgelsesbeslutningens lovlighed – grundlæggende garanti

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder art. 7; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 20, stk. 2 og 6-8).

2.        Konkurrence – administrativ procedure – Kommissionens kontrolbeføjelse – manglende forudgående retskendelse – tilsidesættelse af retten til en effektiv domstolsbeskyttelse – foreligger ikke – efterfølgende domstolsprøvelse af kontrolundersøgelsesbeslutningens lovlighed – rækkevidde

(Art. 263 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 20, stk. 4).

3.        Konkurrence – administrativ procedure – Kommissionens kontrolbeføjelse – beslutning om iværksættelse af en kontrolundersøgelse – begrundelsespligt – rækkevidde – Kommissionens underretning af sine repræsentanter om, at der forelå en anden klage over den berørte virksomhed – manglende henvisning til nævnte klage i kontrolundersøgelsesbeslutningen – tilsidesættelse af begrundelsespligten og retten til forsvar

(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 20, stk. 4)

1.        De kontrolbeføjelser, som Kommissionen råder over i medfør af artikel 20, stk. 2, i forordning nr. 1/2003, begrænser sig til, at Kommissionens repræsentanter bl.a. har krav på at få adgang til de lokaler, som de angiver, at få fremlagt, de dokumenter, de anmoder om, samt tage kopier heraf og at få forevist indholdet af det inventar, som de udpeger.

I overensstemmelse med artikel 20, stk. 6 og 7, i forordning nr. 1/2003 skal der i øvrigt anmodes om domstolstilladelse, når den pågældende medlemsstat i tilfælde, hvor den berørte virksomhed modsætter sig en undersøgelse, yder dem den bistand, der er nødvendig for, at de kan gennemføre deres kontrolundersøgelse, og eventuelt anmoder om politiets eller en tilsvarende retshåndhævende myndigheds bistand, og når nævnte tilladelse er krævet i henhold til national ret. Der kan også anmodes om en sådan tilladelse på forhånd. Det er ligeledes præciseret i denne forordnings artikel 20, stk. 8, at selv om den nationale domstol bl.a. kontrollerer, at de påtænkte tvangsindgreb hverken er vilkårlige eller urimelige i forhold til kontrollens formål, kan den dog ikke sætte spørgsmålstegn ved, om kontrolundersøgelsen er nødvendig. Samme bestemmelse fastsætter en efterfølgende domstolsprøvelse, der er forbeholdt Domstolen.

Følgelig kan en manglende forudgående retskendelse, henset til Menneskerettighedsdomstolens retspraksis, ikke i sig selv medføre, at kontrolforanstaltningen er ulovlig.

Tilstedeværelsen af en efterfølgende domstolsprøvelse af Menneskerettighedsdomstolen opvejer i denne henseende for den manglende forudgående retskendelse og udgør således en grundlæggende garanti med henblik på at sikre den omhandlede kontrolforanstaltnings forenelighed med den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8. Dette er netop tilfældet inden for rammerne af den ordning, der er iværksat i Den Europæiske Union, idet artikel 20, stk. 8, i forordning nr. 1/2003 udtrykkeligt anfører, at Domstolen har kompetence til at foretage en legalitetskontrol af den af Kommissionen vedtagne kontrolundersøgelsesbeslutning. Denne kontrol indebærer, at Unionens retsinstanser på grundlag af de oplysninger, som sagsøgeren har indgivet til støtte for dennes anbringender, skal foretage en fuldstændig prøvelse, dvs. med stillingtagen til både de faktiske og retlige spørgsmål.

(jf. præmis 23-25 og 32-34)

2.        I forbindelse med en beslutning om kontrolundersøgelse vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 20, stk. 4, i forordning nr. 1/2003, er den grundlæggende ret til en effektiv domstolsprøvelse som garanteret ved den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1, ikke blevet tilsidesat, idet der ikke er foretaget en forudgående retslig efterprøvelse.

Det er således prøvelsens intensitet, herunder prøvelsen af alle de faktiske og retlige forhold, som giver mulighed for en passende genoprettelse, såfremt en uretmæssighed konstateres, der er omhandlet, og ikke det tidspunkt, hvor denne foretages.

Imidlertid udøver Unionens retsinstanser, når der ved disse er anlagt et annullationssøgsmål til prøvelse af en kontrolundersøgelsesbeslutning, både en retlig og faktisk prøvelse og har beføjelser til at vurdere beviserne og annullere den anfægtede beslutning.

Virksomheder, for hvem der træffes en kontrolundersøgelsesbeslutning, har i øvrigt mulighed for at anfægte dennes lovlighed, og dette kan de gøre fra modtagelsen af meddelelsen om nævnte beslutning, hvilket indebærer, at virksomheden ikke har pligt til at afvente vedtagelsen af Kommissionens endelige beslutning vedrørende mistanken om tilsidesættelse af konkurrencereglerne for at anlægge et annullationssøgsmål for Unionens retsinstanser.

Konsekvensen af en annullation af en kontrolundersøgelsesbeslutning, eller den omstændighed, at der konstateres en uregelmæssighed i gennemførelsen af kontrollen, er endelig, at Kommissionen ikke har mulighed for at bruge de oplysninger, der er indsamlet, med henblik på overtrædelsesproceduren.

(jf. præmis 41, 42 og 44-46)

3.        Selv om en kontrolundersøgelses effektivitet i denne henseende afhænger af, at Kommissionen forud for kontrolundersøgelsen giver de repræsentanter, der skal foretage undersøgelsen, alle de oplysninger, der er nyttige for at kunne forstå arten og rækkevidden af den eventuelle overtrædelse af konkurrencebestemmelserne og oplysninger vedrørende selve kontrolundersøgelsens logistik, må alle disse oplysninger imidlertid udelukkende have en sammenhæng med kontrolundersøgelsens genstand, som er blevet påbudt ved beslutning.

Når Kommissionen imidlertid, forud for gennemførelsen en kontrolundersøgelse, giver sine repræsentanter oplysning om, at der foreligger yderligere en klage angående den berørte virksomhed, som ikke hænger sammen med genstanden for kontrolundersøgelsen, giver den ikke oplysninger vedrørende sagens overordnede sammenhæng. Den manglende henvisning til nævnte klage inden for rammerne af genstanden for denne kontrolundersøgelsesbeslutning tilsidesætter dermed begrundelsespligten og den berørte virksomheds ret til forsvar.

Dermed er en sådan kontrolundersøgelse behæftet med uregelmæssigheder, for så vidt som Kommissionens repræsentanter, idet de forudgående havde modtaget oplysninger, som ikke havde sammenhæng med nævnte kontrolundersøgelses genstand, foretog beslaglæggelse af dokumenter, der lå uden for kontrolundersøgelsens område, således som dette var afgrænset ved kontrolundersøgelsesbeslutningen, og dette gælder så meget desto mere, når repræsentanterne under kontrolundersøgelsen har indsamlet oplysninger, som har ført til iværksættelsen af en anden kontrolundersøgelse, og delvis har dannet grundlag for en tredje kontrolundersøgelse.

(jf. præmis 60 og 62-66)