Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 3. november 2017 – Vorarlberger Landes- und Hypothekenbank AG

(Sag C-625/17)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Revisionsappellant: Vorarlberger Landes- und Hypothekenbank AG

Modpart: Finanzamt Feldkirch

Præjudicielt spørgsmål

Er en bestemmelse, som fastsætter en afgift af kreditinstitutters balancesum, i strid med den frie udveksling af tjenesteydelser som omhandlet i artikel 56 ff. TEUF og/eller den frie bevægelighed for kapital og betalinger som omhandlet i artikel 63 TEUF, når et kreditinstitut med hjemsted i Østrig afkræves denne afgift for banktransaktioner med kunder i det øvrige EU, mens dette ikke gør sig gældende for et kreditinstitut med hjemsted i Østrig, som foretager sådanne transaktioner som moderselskab i en kreditinstitutkoncern gennem et kreditinstitut, der tilhører koncernen, med hjemsted i det øvrige EU, hvis balance på grund af koncerntilhørsforholdet skal konsolideres med balancen for det kreditinstitut, der udgør koncernens moderselskab, idet afgiften skal betales af den ukonsoliderede balancesum (som ikke indgår i koncernregnskabet)?

____________