Language of document :

Sag anlagt den 28. februar 2018 – Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

(Sag C-164/18)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P. Ondrůšek, E. Sanfrutos Cano og G. von Rintelen, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 51, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 1 , idet det ikke inden den 18. april 2016 har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har givet Kommissionen meddelelse om nævnte bestemmelser.

Kongeriget Spanien pålægges i henhold til artikel 260, stk. 3, TEUF dagbøder på 61 964,32 EUR med virkning fra afsigelsen af den dom, hvormed det fastslås, at det ikke har opfyldt forpligtelsen til at vedtage, eller under alle omstændigheder at give Kommissionen meddelelse om, de bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme direktiv 2014/23/EU.

Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU i national ret udløb den 18. april 2016.

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26.2.2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT 2014, L 94, s. 1).