RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Første Afdeling)

26. marts 2015

Sag F-38/14

Ángel Coedo Suárez

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Personalesag – tjenestemænd – disciplinær forfølgning – disciplinær sanktion – fjernelse fra tjenesten med nedsættelse af invaliditetsydelsen – sanktions proportionalitet – åbenbart urigtigt skøn – begrebet tjenestemandens adfærd under hele karrieren – overholdelse af arbejdstiderne«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Ángel Coedo Suárez har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen truffet af Rådet for Den Europæiske Union den 11. juni 2013, hvorefter han blev pålagt sanktionen fjernelse fra tjenesten med nedsættelse af invaliditetsydelsen på 15% indtil pensionsalderen at regne fra den 1. juli 2013.

Udfald:      Rådet for Den Europæiske Union frifindes. Ángel Coedo Suárez bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – disciplinærordning – disciplinær sanktion – proportionalitetsprincippet – begreb – ansættelsesmyndighedens skønsbeføjelse – domstolsprøvelse – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 86-89; bilag IX, art. 9)

2.      Tjenestemænd – disciplinærordning – disciplinær sanktion – overtrædelsens alvorlighed – bedømmelseskriterier – tjenestemandens adfærd under hele karrieren – samlet vurdering

[Tjenestemandsvedtægten, bilag IX, art. 10, litra i)]

1.      Vedtægtens artikel 86-89 fastsætter ikke faste sammenhæng mellem de deri anførte disciplinære sanktioner og de forskellige slags overtrædelser begået af tjenestemændene og præciserer heller ikke, i hvilket omfang eksistensen af skærpende eller formildende omstændigheder indvirker på valget af sanktion samt ved afgørelsen af, om sanktionen er forholdsmæssig.

Unionens retsinstanser skal ved bedømmelsen af, om en disciplinær sanktion står i forhold til alvorligheden af de faktiske omstændigheder, der lægges til grund, for det første tage hensyn til, at fastsættelsen af sanktionen er baseret på ansættelsesmyndighedens samlede vurdering af samtlige konkrete omstændigheder og de særlige forhold i det enkelte tilfælde. Prøvelsen ved Unionens retsinstanser er herefter begrænset til spørgsmålet, om ansættelsesmyndigheden har foretaget en rimelig afvejning af de skærpende og formildende omstændigheder, idet det præciseres, at Unionens retsinstanser ikke i forbindelse med denne prøvelse ikke kan sætte sig i stedet for denne myndighed med hensyn til det skøn, denne i denne henseende har foretaget.

Hvad navnlig angår sanktionen fjernelse fra tjenesten, den strengeste blandt de sanktioner, der er anført i artikel 9 i bilag IX til vedtægten, indebærer dens vedtagelse nødvendigvis, at institutionen foretager vanskelige overvejelser, henset til de heraf følgende særdeles alvorlige konsekvenser, både for den pågældende tjenestemand og for institutionen. Under alle omstændigheder forudsætter enhver disciplinær sanktions lovlighed, at de forhold, der foreholdes den pågældende, godtgøres.

(jf. præmis 35-37)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: dom Tzikis mod Kommissionen, T-203/98, EU:T:2000:130, præmis 48-51

Den Europæiske Unions Ret: dom BG mod Ombudsmanden, T-406/12 P, EU:T:2014:273, præmis 64

Personaleretten: dom EH mod Kommissionen, F-42/14, EU:F:2014:250, præmis 93

2.      Hvad angår fastsættelsen af den disciplinære sanktion, der skal pålægges, indebærer kriteriet om »tjenestemandens adfærd under hele karrieren«, som fastsat i artikel 10, litra i), i bilag IX til vedtægten, ikke nødvendigvis, at disciplinærrådet bedømmer den pågældende tjenestemands adfærd siden hans ansættelse og dernæst på ethvert efterfølgende tidspunkt i hans karriere, men snarere foretager en samlet vurdering af hans adfærd over hele karrieren.

(jf. præmis 61)