Language of document :

Domstolens dom (Store Afdeling) af 10. april 2018 – straffesag mod Uber France SAS (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de grande instance de Lille - Frankrig)

(Sag C-320/16) 1

(Præjudiciel forelæggelse – tjenesteydelser på transportområdet – direktiv 2006/123/EF – tjenesteydelser i det indre marked – direktiv 98/34/EF – informationssamfundets tjenester – forskrift for informationssamfundets tjenester – begreb – formidlingstjeneste, som ved hjælp af en applikation til en smartphone gør det muligt mod betaling at oprette forbindelse mellem ikke-erhvervsdrivende chauffører, der anvender egne køretøjer, og personer, som ønsker at foretage en køretur i byområder – strafferetlige sanktioner)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de grande instance de Lille

Part i hovedsagen

Uber France SAS

Procesdeltager: Nabil Bensalem

Konklusion

Artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20. juli 1998, og artikel 2, stk. 2, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked skal fortolkes således, at en national lovgivning, der strafferetligt sanktionerer det forhold at indrette et system til at sætte kunder i forbindelse med personer, som mod vederlag leverer persontransportydelser med køretøjer med færre end ti pladser uden at have godkendelse dertil, vedrører en »tjenesteydelse på transportområdet«, for så vidt som den finder anvendelse på en formidlingstjeneste leveret ved hjælp af en applikation til en smartphone, og som udgør en integrerende del af en samlet tjeneste, hvor hovedelementet er transportydelsen. En sådan tjenesteydelse er udelukket fra disse direktivers anvendelsesområde.

____________

1 EUT C 296 af 16.8.2016.