Language of document :

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 3. april 2008 - Dirk Rüffert som kurator for konkursboet efter Objekt und Bauregie GmbH & Co. KG mod Land Niedersachsen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Celle - Tyskland)

(Sag C-346/06) 1

(Artikel 49 EF - fri udveksling af tjenesteydelser - restriktioner - direktiv 96/71/EF - udstationering af arbejdstagere som led i levering af tjenesteydelser - fremgangsmåder med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter - social beskyttelse af arbejdstagerne)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Celle

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Dirk Rüffert som kurator for konkursboet efter Objekt und Bauregie GmbH & Co. KG

Sagsøgt: Land Niedersachsen

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse - Oberlandesgericht Celle - fortolkning af EF-traktatens artikel 49 - national lovgivning, der pålægger virksomheder, som deltager i en procedure for udbud af kontrakter for byggeleverancer, at forpligte sig til at overholde og til at drage omsorg for, at deres underentreprenører overholder bestemmelserne om mindsteløn i den kollektive overenskomst, der gælder på leveringsstedet

Konklusion

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser, sammenholdt med artikel 49 EF, er i en situation som den i hovedsagen foreliggende til hinder for, at en myndighed i en medlemsstat vedtager en lovgivningsmæssig foranstaltning, hvorved det pålægges den ordregivende myndighed kun at give kontrakter for byggeleverancer til virksomheder, som ved tilbudsgivningen skriftligt har forpligtet sig til ved udførelsen af leveringerne mindst at betale deres ansatte den på leveringsstedet overenskomstmæssigt fastsatte løn.

____________

1 - EUT C 294 af 2.12.2006.