Language of document :

Appel iværksat den 26. juni 2018 af Mykola Yanovych Azarov til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 26. april 2018 i sag T-190/16, Mykola Yanovych Azarov mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-416/18 P)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Mykola Yanovych Azarov (ved Rechtsanwälte A. Egger og G. Lansky)

Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom af 26. april 2018 i sag T-190/16 ophæves.

Domstolen træffer endelig afgørelse i sagen, såvel Rådets afgørelse (FUSP) 2016/318 af 4. marts 2016 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine 1 som Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2016/311 af 4. marts 2016 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine 2 annulleres, for så vidt som disse retsakter vedrører appellanten, og Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne for Retten og for Domstolen.

Subsidiært til påstand nr. 2 hjemvises sagen til Retten i overensstemmelse med den retlige vurdering i Domstolens dom, og afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten gjort følgende anbringender gældende:

Retten fastslog med urette, at Rådet ikke havde tilsidesat grundlæggende rettigheder. Retten begik en retlig fejl i sin bedømmelse af indgrebet i ejendomsretten og i friheden til at drive en virksomhed. Navnlig begik Retten en retlig fejl ved at fastslå, at foranstaltningerne var passende og forholdsmæssige. Retten begik desuden proceduremæssige fejl og tilsidesatte processuelle rettigheder.

Retten fastslog med urette, at Rådet ikke havde misbrugt sine beføjelser. For det første foretog Retten ikke en målrettet kontrol af appellanten. For det andet begik Retten en retlig fejl ved at fastslå, at manglen på konkrete beviser ikke var relevant.

Retten fastslog med urette, at Rådet ikke havde tilsidesat princippet om god forvaltning. For det første er det af Retten anførte om Rådets forpligtelse til at være upartisk behæftet med retlige fejl. For det andet foretog Retten en ukorrekt bedømmelse af rækkevidden af begrundelsespligten.

Retten fastslog med urette, at Rådet ikke havde foretaget »noget åbenbart urigtigt skøn«.

Retten tilsidesatte retten til en retfærdig rettergang ved at fremføre en rent politisk begrundelse.

____________

1     EUT 2016, L 60, s. 76.

2     EUT 2016, L 60, s. 1.