Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal administratif (Luxembourg) den 22. juni 2018 – Nicolas Aubriet mod Ministre de l’Enseignement supérieur et de la Recherche

(Sag C-410/18)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal administratif

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Nicolas Aubriet

Sagsøgt: Ministre de l’Enseignement supérieur et de la Recherche

Præjudicielt spørgsmål

Er den betingelse, som pålægges studerende, der ikke er bosiddende i Storhertugdømmet Luxembourg, ved artikel 3, nr. 5, litra b), i den ændrede lov af 24. juli 2014 om økonomisk støtte fra staten til videregående uddannelse, nemlig at ansøgeren er barn af en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, som har haft lønnet beskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i Luxembourg i en periode på mindst fem år i løbet af en referenceperiode på syv år på det tidspunkt, hvor den studerende ansøger om økonomisk støtte, idet der ikke tages hensyn til andre tilknytningskriterier, nødvendig for at nå det af den luxembourgske lovgiver anførte mål, nemlig at søge at øge andelen af personer, der har afsluttet en videregående uddannelse?

____________