Language of document :

Appel iværksat den 25. maj 2018 af Rose Vision, S.L. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 8. marts 2018 i sagerne T-45/13 RENV og T-587/15, Rose Vision mod Kommissionen

(Sag C-346/18 P)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Rose Vision, S.L. (ved abogado J.J. Marín López)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom (Syvende Afdeling) af 8. marts 2018, Rose Vision mod Kommissionen, T-45/13 RENV og T-587/15, ECLI:EU:T:2018:124, ophæves.

Rose Vision tilkendes erstatning i overensstemmelse med det i tiende og ellevte anbringende i denne appel anførte.

Anbringender og væsentligste argumenter

En retlig fejl bestående i Rettens genåbning af den mundtlige forhandling i sag T-587/15 ved kendelse af 10. oktober 2017 med det urigtige argument, at sagsøgeren havde indgivet begæring herom.

En retlig fejl bestående i, at vurderingen af beviserne fordrejes i den appellerede dom, idet det heri blev fastslået, at Kommissionen havde erstattet alarm W 2 med alarm W 1 fra juli 2012.

En retlig fejl bestående i, at påstanden om, at det blev fastslået, at Rose Visions placering i SAP var ugyldig, hvilken påstand var begrundet med, at alarm W 2 blev sat i gang, uden at Rose Vision blev informeret herom, uden der blev givet en begrundelse for denne placering, uden at virksomheden fik lejlighed til at anføre sine argumenter med hensyn hertil, og uden at den har kunnet klage over denne placering, blev forkastet i den appellerede dom i sag T-45/13 RENV.

En retlig fejl bestående i en manglende begrundelse med hensyn til argumenterne i det fjerde anbringende i stævningen i sag T-587/15, som på ingen måde er blevet undersøgt i den appellerede dom.

En retlig fejl bestående i, at selv om det i den appellerede dom med rette fastslås, at Kommissionen havde overskredet den frist på to måneder, som er fastsat i punkt II.22, stk. 5, i de generelle betingelser i Syvende rammeprogram (den appellerede doms præmis 99), at Kommissionen »i høj grad overskred fristen på to måneder«, og at overskridelsen af fristen er »beklagelig« (den appellerede doms præmis 116), tages påstanden om, at det fastslås, at den endelige rapport fra revision 11-INFS-025 og fra revision 11-BA119-016 er kontraktmæssigt ugyldige og savner retsvirkning, ikke til følge i den appellerede dom.

En retlig fejl bestående i, at vurderingen af beviserne er blevet fordrejet i den appellerede dom, idet det fastslås, at Kommissionen har godtgjort indbetalingerne i Rose Vision i projekterne sISI, 4NEM og SFERA.

En retlig fejl bestående i, at den appellerede dom, efter at det blev fastslået, at Kommissionen havde tilsidesat den tavshedspligt, som er fastsat i punkt II.22, stk. 1, i de generelle betingelser i Syvende rammeprogram ved at videregive oplysninger om revision 11-INFS-025 (den appellerede doms præmis 158) til tredjemand, i præmis 159 og 160 indeholder en afvisning uden begrundelse af sagsøgerens påstand om, at det blev fastslået, at Kommissionen havde tilsidesat tavshedspligten i forbindelse med revision 11-INFS-025 og 11-BA119-016 (punkt 215 i Rose Visions skriftlige bemærkninger i sag T-45/13 RENV af 12. september 2016).

En retlig fejl bestående i en tilsidesættelse af den aftalemæssige forudseenhed af de generelle betingelser i Syvende rammeprogram og af princippet om aftalemæssig retssikkerhed, idet det blev accepteret, at Rose Vision ved revisionerne 11-INFS-025 og 11-BA119-016 blev underlagt nye krav, som var indeholdt i finansieringsvejledningen af 2011, mens de perioder, der var genstand for revision 11-INFS-025, var perioderne mellem den 1. november 2009 og den 31. oktober 2010 (vedrørende FutureNEM-projektet) og mellem den 1. januar 2010 og den 31. december 2010 (vedrørende FIRST-projektet og sISI-projektet).

En retlig fejl bestående i en fordrejning af vurderingen af beviserne, nærmere bestemt Rose Visions dokument af 30. august 2012, hvilket der på ingen måde er blevet taget stilling til i den appellerede dom.

En retlig fejl bestående i, at det i den appellerede dom fejlagtigt afvises at tilkende erstatning på grundlag et ansvar uden for kontraktforhold.

En retlig fejlbestående i en manglende begrundelse med hensyn til argumenterne i afsnit XII i stævningen i sag T-587/15, hvor der i afsnit 112-117 blev krævet erstatning på grundlag af et ansvar i kontraktforhold, som på ingen måde er blevet undersøgt i den appellerede dom.

____________