Appel iværksat den 21. juni 2018 af H til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 11. april 2018 i sag T-271/10, H mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-413/18 P)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: H (ved avvocatessa M. Velardo)
Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Dom af 11. april 2018 i sag T-271/10 RENV, H mod Rådet for Den Europæiske Union, ophæves, for så vidt som Retten herved afviste appellantens påstand om annullation af afgørelse af 7. april 2010, underskrevet af personalechefen for Den Europæiske Unions politimission, hvorved sagsøgeren blev forflyttet til stillingen som Criminal Justice Adviser – Prosecutor ved det regionale kontor i Banja Luka (Bosnien-Hercegovina), subsidiært af afgørelse af 30. april 2010, underskrevet af missionschefen som omhandlet i artikel 6 i Rådets afgørelse 2009/906/FUSP 1 af 8. december 2009 om Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina (BiH), for så vidt som påstanden om erstatning på grund af ulovligheden af ovennævnte afgørelser ikke blev taget til følge.
Domstolen træffer afgørelse i sagen og hjemviser om nødvendigt sagen til Retten.
Sagsøgte i første instans tilpligtes at betale omkostningerne i sag C-455/14 P og i forbindelse med den foreliggende sag.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 216 i Rettens procesreglement og artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder, for så vidt som den appellerede dom blev truffet af en afdeling, der delvist bestod af de samme dommere, der traf den afgørelse, som blev ophævet af Den Europæiske Unions Domstol.
Hvad angår missionschefens kompetence til at træffe afgørelser vedrørende forflyttelse af personale, og hvilken rolle den udstationerende medlemsstat inden for rammen af overførsel af udstationeret personale spiller, har appellanten gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 61, stk. 2, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, for så vidt som Retten ikke fulgte afgørelsen i den sag, der blev hjemvist af Den Europæiske Unions Domstol.
Urigtig gengivelse af beviserne.
Tilsidesættelse af retten til forsvar og retten til ligebehandling, for så vidt som appellanten ikke blev hørt med hensyn til nogle af de dokumenter og skriftlige bemærkninger, der blev fremlagt af Rådet under sagen i første instans.
Tilsidesættelse af procesreglementets artikel 134, stk. 1, for så vidt som det er anført, at appellanten skal betale omkostningerne i sag C-455/14 P, som hun fik medhold i.
____________
1 EUT 2009, L 322, s. 22.