Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte di appello di Napoli (Italien) den 14. juni 2018 – I.G.I. Srl mod Maria Grazia Cicenia m.fl.

(Sag C-394/18)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte di appello di Napoli

Parter i hovedsagen

Indstævnt og kontraappellant: I.G.I. Srl

Indstævnte: Maria Grazia Cicenia, Mario Di Pierro, Salvatore de Vito og Antonio Raffaele

Præjudicielle spørgsmål

Kan kreditorer i et spaltet selskab, hvis fordringer er stiftet før spaltningen, og som ikke har gjort brug af det retsmiddel, der består i at rejse indsigelse i henhold til artikel 2503 i den civile lovbog (og dermed det beskyttelsesinstrument, som er indført med henblik på gennemførelsen af direktivets [82/891/EØF 1 ] artikel 12), anlægge omstødelsessøgsmål i henhold til artikel 2901 i den civile lovbog, efter at spaltningen er gennemført, med henblik på at opnå, at den erklæres uvirksom over for dem, og dermed i forbindelse med fuldbyrdelse opnå fortrinsstilling i forhold til kreditorer i det eller de modtagende selskab(er) og have forrang for selskabsdeltagere i dette eller disse selskab(er)?

Henviser begrebet ugyldighed i direktivets artikel 19 alene til søgsmål, der har indvirkning på gyldigheden af spaltningen, eller henviser det også til søgsmål, der, selv om de ikke har indvirkning på dens gyldighed, tager sigte på, at det fastslås, at den i relativ forstand er uvirksom eller ikke kan gøres gældende?

____________

1     Rådets sjette direktiv 82/891/EØF af 17.12.1982 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om spaltning af aktieselskaber (EFT L 378, s. 47).