Appel iværksat den 26. juni 2018 af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 13. april 2018 i sag T-119/17, Alba Aguilera mod EU-Udenrigstjenesten

(Sag C-427/18 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (ved S. Marquardt og R. Spac, som befuldmægtigede, bistået af abogado M. Troncoso Ferrer, advokat F.-M. Hislaire og abogada S. Moya Izquierdo)

De andre parter i appelsagen: Ruben Alba Aguilera, Simone Barenghi, Massimo Bonannini, Antonio Capone, Stéphanie Carette, Alejo Carrasco Garcia, Francisco Carreras Sequeros, Carl Daspect, Nathalie Devos, Jean-Baptiste Fauvel, Paula Cristina Fernandes, Stephan Fox, Birgitte Hagelund, Chantal Hebberecht, Karin Kaup-Laponin, Terhi Lehtinen, Sandrine Marot, David Mogollon, Clara Molera Gui, Daniele Morbin, Charlotte Onraet, Augusto Piccagli, Gary Quince, Pierre-Luc Vanhaeverbeke, Tamara Vleminckx, Birgit Vleugels, Robert Wade og Luca Zampetti

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Appellen antages til realitetsbehandling, og der gives appellanten medhold.

Følgelig ophæves Rettens dom af 13. april 2018 i sag T-119/17.

EU-Udenrigstjenesten gives medhold i de for første instans nedlagte påstande.

De andre parter i appelsagen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Det første appelanbringende er, at Retten har begået en retlig fejl ved fortolkningen af artikel 1 i bilag X til tjenestemandsvedtægten. Ifølge Retten pålægger denne bestemmelse en pligt til at vedtage almindelige gennemførelsesbestemmelser i overensstemmelse med vedtægtens artikel 110, som gælder for hele vedtægtens bilag X, og bl.a. bilagets artikel 10 (præmis 30 og 31 i den appellerede dom). I bilag X har lovgiver imidlertid kun udtrykkeligt formuleret en pligt til at fastsætte almindelige gennemførelsesbestemmelser i artikel 3. I andre bestemmelser, så som artikel 2, afsnit 2, artikel 5, stk. 2, artikel 8, afsnit 1, eller artikel 10 og 21, har samme lovgiver derimod udelukkende foreskrevet »betingelser« eller »gennemførelsesbestemmelser« fastsat af ansættelsesmyndigheden.

Det andet appelanbringende er, at Retten har begået en retlig fejl ved fortolkningen af artikel 10 i bilag X således, at den udgør en bestemmelse, som mangler klarhed og præcision i en sådan grad, at den kan anvendes vilkårligt, hvilket nødvendiggør vedtagelsen af almindelige gennemførelsesbestemmelser (præmis 28 og 29 i den appellerede dom). Appellanten er af den opfattelse, at artikel 10 i bilag X giver en retlig ramme, der er tilstrækkelig detaljeret og opstiller præcise grænser for ansættelsesmyndighedens skøn.

____________