Domstolens dom (Første Afdeling) af 30. maj 2013 – Europa-Kommissionen mod Republikken Polen
(Sag C-512/10) 1
(Traktatbrud – transport – direktiv 91/440/EØF – udvikling af Fællesskabets jernbaner – direktiv 2001/14/EF – tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet – artikel 6, stk. 2 og 3, i direktiv 2001/14 – vedvarende mangel på finansiel balance – artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 3 og 4, i direktiv 91/440 – mangel på incitamenter for infrastrukturforvalteren – artikel 7, stk. 3, og artikel 8, stk. 1, i direktiv 2001/14– beregning af afgiften for minimumsadgang)
Processprog: polsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved H. Støvlbæk og K. Herrmann, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Republikken Polen (ved M. Szpunar, K. Bożekowska-Zawisza og M. Laszuk, som befuldmægtigede)
Intervenienter til støtte for den anden part i sagen: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, T. Müller og J. Očková, som befuldmægtigede) og Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato S. Fiorentino)
Sagens genstand
Traktatbrud – manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af alle de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 6, stk. 3, i og bilag II til Rådets direktiv 91/440/EØF af 29. juli 1991 om udvikling af Fællesskabets jernbaner (EFT L 237, s.) og artikel 4, stk. 2, artikel 6, stk. 1-3, artikel 7, stk. 3, artikel 8, stk. 1, og artikel 14, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (EFT L 75, s. 29)
Konklusion
Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til henholdsvis artikel 6, stk. 2, og artikel 7, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004, idet den har undladt at træffe foranstaltninger, der skal tilskynde jernbaneinfrastrukturforvalteren til at nedbringe omkostningerne ved tilvejebringelse af infrastruktur og niveauet for afgifterne for adgang til infrastrukturen, og idet den har tilladt, at der medtages omkostninger, som ikke kan anses for at påløbe direkte som følge af togtjenesten, i beregningen af afgifterne for minimumsydelserne og sporadgangen til jernbaneinfrastrukturen.
I øvrigt frifindes Republikken Polen.
Europa-Kommissionen, Republikken Polen, Den Tjekkiske Republik og Den Italienske Republik bærer deres egnes omkostninger.
____________1 EUT C 30 af 29.1.2011.