Appel iværksat den 27. december 2011 af Alliance One International, Inc, tidligere Dimon, Inc. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 12. oktober 2011 i sag T-41/05, Alliance One International, Inc, tidligere Dimon, Inc., mod Europa-Kommissionen
(Sag C-679/11 P)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Alliance Alliance One International, Inc (tidligere Dimon, Inc.) (ved lawyers M. Odriozola og A. Vide)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Rettens dom af 12. oktober 2001 i sag T-41/05 ophæves, for så vidt som den forkaster anbringenderne om et åbenbart urigtigt skøn ved anvendelsen af artikel 101, stk. 1, TEUF og artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 , om manglende begrundelse og om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet i forbindelse med den konstatering, at Alliance One International, Inc., tidligere Dimon, Inc., var solidarisk ansvarlig.
Kommissionens beslutning af 20. oktober 2004 i sag COMP/C.38.238/B.2 - Råtobak Spanien annulleres, i det omfang den vedrører appellanten, og den bøde, appellanten er blevet pålagt, nedsættes tilsvarende.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
1. Alliance One International, Inc., tidligere Dimon, Inc. (herefter "appellanten"), nedlægger påstand om, i) at Rettens dom af 12. oktober 2011 i sag T-41/05, for så vidt som den finder Alliance One International (herefter "AOI"), Inc., tidligere Dimon, Inc. (herefter "Dimon"), solidarisk ansvar for den overtrædelsen, der er begået af Agroexpansión, ophæves, ii) at Kommissionens beslutning af 20. oktober 2004 i sag COMP/C.38.238/B.2 - Råtobak Spanien annulleres, i det omfang den vedrører appellanten, og at den bøde, der er pålagt appellanten, nedsættes tilsvarende, samt iii) at Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne.
2. Appellanten har for det første gjort gældende, at Kommissionen og Retten anvendte traktatens artikel 101, stk. 1, TEUF og artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 fejlagtigt, idet de fandt AOI ansvarlig for den overtrædelse, der er begået af Agroexpansión. Appellanten har anført, at Retten tilsidesatte selskabets ret til forsvar og artikel 296 TEUF ved i dommen (dvs. efterfølgende) at præcisere den begrundelse vedrørende krav til bevisstyrke, som Kommissionen anvendte i sin beslutning. Følgelig har appellanten anført, at Retten begik en retlig fejl ved fastlæggelsen af metoden til at pålægge ansvar, navnlig ved at anvende en metode på et dobbelt grundlag, der diskriminerede mellem selskaber på grundlag af styrken af deres appelsag, men ikke i øvrigt etablerede en standard. Derudover kunne Retten ikke være uvidende om, at Kommissionen undlod at støtte sine påstande i beslutningen vedrørende manglende indsigelse.
3. For det andet har Rettens dom frataget appellanterne deres rettigheder i henhold til de generelle principper i EU-retten og i henhold til den europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der nu indgår i Lissabontraktaten og derfor fuldt ud har status som primær ret.
4. Selv om Retten bekræfter, at appellanten ikke kunne drages til ansvar for den overtrædelse, der er begået af Agroexpansión, for så vidt angår perioden inden den 18. november 1997, undlod Retten for det tredje ikke desto mindre at drage de nødvendige konklusioner af Kommissionens fejl og gjorde det muligt, at appellanten forskelsbehandles. Appellanten har for det første anført, at bødens udgangsbeløb kun skulle have været forhøjet med 30%, idet Dimon ellers forskelsbehandles i forhold til beslutningens øvrige adressater. Appellanten har for det andet anført, at Kommissionen med urette tog hensyn til Dimon's omsætning i 2003 i forbindelse med begrundelsen for forhøjelsen af bødens udgangsbeløb på baggrund af punkt 1A, femte afsnit, i retningslinjerne fra 1998.
5. Endelig har appellanten anført, at selskabet havde en berettiget forventning om, at det ville være berettiget til en nedsættelse af bøden i henhold til afsnit B, punkt 3, tredje led i retningslinjerne for beregning af bøder fra 1998. Retten begik i den forbindelse en fejl, idet den i) fandt, at den formildende omstændighed ikke fandt anvendelse i dette tilfælde på grund af overtrædelsens karakter, og ii) tiltrådte Kommissionens argument om, at den formildende omstændighed allerede var taget i betragtning til selskabets fordel.
____________1 - Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EØS-relevant tekst) EUT L 1, s. 1.