Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 19. juni 2017 – Uber BV mod Richard Leipold
(Sag C-371/17)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Uber BV
Sagsøgt: Richard Leipold
Præjudicielle spørgsmål
Udfører en virksomhed, der i samarbejde med biludlejningsfirmaer, som har tilladelse til personbefordring, stiller en smartphone-applikation til rådighed, via hvilken brugerne kan bestille udlejningsbiler med chauffør, selv en tjenesteydelse på trafikområdet som omhandlet i artikel 58, stk. 1, TEUF og artikel 2, stk. 2, litra d), i direktiv 2006/123 1 , når denne virksomheds organisatoriske ydelser er tæt knyttet til befordringsydelsen, herunder når virksomheden
– bestemmer prissætningen, afviklingen af betalingstransaktioner og befordringsvilkårene for kørselsordrer
og
– reklamerer for de køretøjer, som den formidler, under virksomhedens navn og med ensartede rabatkampagner?
Såfremt Domstolen besvarer det første spørgsmål benægtende:
Kan det på grund af målet om at bevare konkurrence- og funktionsevnen for befordring med taxa ud fra hensynet til beskyttelsen af den offentlige orden i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 2006/123 under de aktuelle befordringsforhold være begrundet at forbyde en tjenesteydelse af den i sagen omhandlede karakter?
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.12.2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376, s. 36).