Language of document :

Appel iværksat den 23. marts 2015 af Teva Pharma BV og Teva Pharmaceuticals Europe BV til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 22. januar 2015 i sag T-140/12, Teva Pharma BV og Teva Pharmaceuticals Europe BV mod Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)

(Sag C-138/15 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Teva Pharma BV og Teva Pharmaceuticals Europe BV (ved solicitor G. Morgan, barrister K. Bacon og solicitor E.S. Mackenzie)

De andre parter i appelsagen: Det Europæiske Lægemiddelagentur og Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Rettens dom ophæves.

EMA’s afgørelse, indeholdt i skrivelsen af 24. januar 2012 om nægtelse af at validere appellantens ansøgning om en markedsføringstilladelse, annulleres.

EMA pålægges at betale appellantens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanterne fremført et anbringende om, at Retten har begået en retlig fejl i sin fortolkning af artikel 8 i forordning (EF) nr. 141/2000 1 . Det hævdes, at der er begået tre forskellige retlige fejl. For det første påstås det, at Retten har fejlfortolket artikel 8, stk. 3, sammenholdt med artikel 8, stk. 1, idet den undlod at tage hensyn til, at et andet lægemiddel til sjældne sygdomme, der er godkendt i henhold til en af undtagelserne i artikel 8, stk. 3, ikke kan opnå den eksklusive ret på markedet, som i henhold til artikel 8, stk.1, er tildelt det første lægemiddel til sjældne sygdomme.

For det andet har Retten begået en fejl ved at fastslå, at dens fortolkning af artikel 8 ikke medfører, at den eksklusive ret på markedet, der er knyttet til det første lægemiddel, forlænges.

For det tredje har Retten fejlagtigt beskrevet og således undladt på korrekt vis at tage stilling til appellantens subsidiære anbringende i forhold til den oprindelige annullationspåstand, som var, at, selv om det andet lægemiddel i princippet nød godt af sin egen periode med eksklusivret på markedet, skulle denne eksklusivret ikke anvendes til at udelukke en generisk udgave af det første lægemiddel fra markedet.

Appellanten har anmodet om, at Domstolen træffer endelig afgørelse og annullerer den appellerede afgørelse.

____________

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 141/2000 af 16.12.1999 om lægemidler til sjældne sygdomme (EFT 2000 L 18, s. 1).