Appel iværksat den 6. juni 2017 af HB m.fl. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 5. april 2017 i sag T-361/14, HB m.fl. mod Europa-Kommissionen

(Sag C-336/17 P)

Processprog: tysk

Parter

Appellanter: HB m.fl. (ved Rechtsanwalt Dr. P. Brockmann)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Den dom, der er afsagt af Den Europæiske Unions Ret i sag T-361/14, HB m.fl. mod Kommissionen af 5. april 2017, hvorved Kommissionen blev frifundet og appellanterne tilpligtedes at betale sagsomkostningerne, ophæves, og sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret med henblik på, at den mundtlige høring kan gentages.

Subsidiært træffer Domstolen selv afgørelse i sagen, hvis den anser denne for at være tilstrækkeligt oplyst, og stadfæster, at de psykologiske samspil mellem menneske og dyr ligger inden for Unionens kompetence.

Europa-Kommissionen tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Første appelanbringende: procedurefejl som følge af tilsidesættelse af retten til at blive hørt, derved at:

–    appellanternes advokat og dommerne ikke blev underrettet om, at den første appellant var fremmødt rettidigt til den mundtlige høring den 27. september 2016, derved at en medarbejder ved Retten forbød sagsøgerens mindreårige datter at få adgang til retssalen, fordi hendes børnepasser var forsinket, derved at appellanten følgelig blev nægtet adgang til retssalen og derved, at oplysningen om appellantens tilstedeværelse i modsætning til den pågældende ansattes oplysninger hverken blev formidlet videre til dommerne eller appellanternes advokat,

–    de andre appellanter heller ikke blev underrettet om, at de i retssalen aktivt skulle give sig til kende for at blive bemærket, for så vidt som disse var mødt frem før retsforhandlingerne gik i gang, men imidlertid efter det tidspunkt, der var angivet i indkaldelsen,

hvorved den høring af parterne, der var blevet anmodet om skriftlig, blev forhindret, hvilket efter appellanternes opfattelse nødvendigvis førte til en urigtig retlig vurdering, nemlig at søgsmålet var ugrundet.

Andet appelanbringende: rettergangsfejl som følge af bedømmelsen af beviskraften af et bevis, inden der gives tilladelse til fremlæggelse af dette, derved at:

–     samtlige beviser, der blev tilbudt fremlagt, ubegrundet og med urette blev afvist,

–    der særligt i forbindelse med tværfaglige spørgsmål ikke blev givet tilladelse til forklaringer fra sagkyndige,

–    der ikke blev stillet skriftlige eller mundtlige spørgsmål til parterne,

hvilket efter appellanternes opfattelse nødvendigvis førte til en urigtig retlig vurdering, nemlig at søgsmålet var ugrundet.

Tredje appelanbringende: såfremt Domstolen anerkender, at etik under alle omstændigheder er et spørgsmål, der vedrører menneskerettighederne, og udgør et vigtigt integrationskrav, vil en afgørelse om sagens realitet kunne træffes på grundlag af sagsakterne.

____________