Language of document :

Rettens dom af 13. september 2013 – Anbouba mod Rådet

(Sag T-563/11) 1

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Syrien – indefrysning af midler og økonomiske ressourcer – bevisbyrde – åbenbart urigtigt skøn – ret til forsvar– begrundelsespligt – udeblivelsessag – interventionsbegæring – ufornødent at træffe afgørelse)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Issam Anbouba (Homs, Syrien) (ved advokaterne M.-A. Bastin, J.-M. Salva og J.-N. Louis)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (først ved R. Liudvinaviciute-Cordeiro og M.-M. Joséphidès, derefter ved R. Liudvinaviciute-Cordeiro og A. Vitro, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels en påstand om annullation af Rådets afgørelse 2011/522/FUSP af 2. september 2011 om ændring af afgørelse 2011/273/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT L 228, s. 16), Rådets afgørelse 2011/628/FUSP af 23. september 2011 om ændring af afgørelse 2011/273/FUSP (EUT L 247, s. 17), Rådets afgørelse 2011/782/FUSP af 1. december 2011 om restriktive foranstaltninger over for Syrien og om ophævelse af afgørelse 2011/273 (EUT L 319, s. 56), Rådets forordning (EU) nr. 878/2011 af 2. september 2011 om ændring af forordning (EU) nr. 442/2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT L 228, s. 1) og Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 af 18. januar 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien og om ophævelse af forordning nr. 442/2011 (EUT L 16, s. 1), for så vidt sagsøgerens navn er opført på listen over personer og enheder, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien, dels en påstand om betaling af erstatning og renter for den lidte skade.

Konklusion

1)    Det er ufornødent at træffe afgørelse om Europa-Kommissionens begæring om intervention.

2)    Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

3)    Issam Anbouba bærer sine egne omkostninger.

____________

1 EUT C 25 af 28.1.2012.