Language of document : ECLI:EU:T:2013:31

Forenede sager T-225/06 RENV, T-255/06 RENV, T-257/06 RENV og T-309/06 RENV

Budějovický Budvar, národní podnik

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-ord- og figurmærket BUD – betegnelserne »bud« – relativ registreringshindring – artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 207/2009)«

Sammendrag – Rettens dom (Anden Afdeling) af 22. januar 2013

1.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et ikke-registreret varemærke eller et andet erhvervsmæssigt anvendt tegn – betingelser – erhvervsmæssig brug af tegnet – tegnets lokale betydning – bedømmelseskriterier

(Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 4)

2.      EF-varemærker – Harmoniseringskontorets afgørelser – ligebehandlingsprincippet – princippet om god forvaltningsskik – Harmoniseringskontorets tidligere afgørelsespraksis

3.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et ikke-registreret varemærke eller et andet erhvervsmæssigt anvendt tegn – EF-ord- og figurmærket BUD – betegnelserne »bud«

(Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 4)

1.      Formålet med betingelsen om erhvervsmæssig anvendelse af et tegn, som ikke kun har lokal betydning i artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, er at begrænse konflikter mellem tegnene ved at hindre, at en ældre rettighed, der ikke er tilstrækkeligt kvalificeret, dvs. væsentlig og betydende i erhvervslivet, kan hindre registrering af et nyt EF-varemærke. En sådan mulighed for at rejse indsigelse må forbeholdes tegn, der faktisk og reelt er aktive på det relevante marked. For at kunne hindre registrering af et nyt tegn må det tegn, der påberåbes til støtte for indsigelsen, faktisk anvendes erhvervsmæssigt på en tilstrækkeligt betydelig måde og have en geografisk udstrækning, der ikke kun er lokal, hvilket, såfremt beskyttelsesområdet for tegnet kan anses for ikke kun at være lokalt, forudsætter, at denne brug finder sted på en væsentlig del af området. Med henblik på at fastslå, om dette er tilfældet, skal der tages hensyn til varigheden og intensiteten af brugen af tegnet som særpræget element for adressaterne, som udgøres af såvel indkøbere som forbrugere, leverandører og konkurrenter. I den forbindelse er den anvendelse, der er gjort af tegnet i reklamer og i erhvervsmæssig korrespondance, særligt relevant. Bedømmelsen af betingelsen om den erhvervsmæssige anvendelse skal i øvrigt ske særskilt for hvert enkelt af de områder, hvor den rettighed, der påberåbes til støtte for indsigelsen, er beskyttet. Endelig skal det være godtgjort, at der er sket erhvervsmæssig anvendelse af det omhandlede tegn før tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om registrering som EF-varemærke.

(jf. præmis 47)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 53)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 55-57, 64 og 66)