Language of document :

Rettens dom af 29. marts 2012 - Telefónica og Telefónica de España mod Kommissionen

(Sag T-336/07) 

(Konkurrence - misbrug af dominerende stilling - de spanske markeder for internetadgang via bredbånd - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 82 EF - fastsættelse af priser - prispres - afgrænsning af markederne - dominerende stilling - misbrug - beregning af prispresset - virkningerne af misbruget - Kommissionens beføjelse - ret til forsvar - subsidiaritet - proportionalitet - retssikkerhed - loyalt samarbejde - princippet om god forvaltningsskik - bøder)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Telefónica, SA (Madrid, Spanien) og Telefónica de España, SA (Madrid) (først ved advokaterne F. González Díaz og S. Sorinas Jimeno, derefter ved advokat F. González Díaz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved Castillo de la Torre, É. Gippini Fournier og K. Mojzesowicz, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: France Telecom España, SA (Pozuelo de Alarcon, Spanien) (ved advokaterne S. Martínez Lage, H. Brokelmann og M. Ganino), Asociación de Usuarios de Servicios Bancarios (Ausbanc Consumo) (Madrid) (ved advokaterne L. Pineda Salido og I. Cámara Rubio) og European Competitive Telecommunications Association (Wokingham, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne M. Di Stefano og A. Salerno)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2007) 3196 endelig af 4. juli 2007 om en procedure i henhold til artikel 82 [EF] (sag COMP/38 784 - Wanadoo España mod Telefónica), og subsidiært påstand om annullation eller nedsættelse af den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    Telefónica, SA og Telefónica de España, SA bærer deres egne omkostninger og betaler Kommissionens, France Telecom España SA's, Asociación de Usuarios de Servicios Bancarios' (Ausbanc Consumo) og European Competitive Telecommunications Associations omkostninger i overensstemmelse med disses påstand herom.

____________

1 - EUT C 296 af 10.11.2007.