DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling)
19. april 2012 (*)
»Direktiv 2008/7/EF – kapitaltilførselsafgifter – artikel 5, stk. 1, litra c), og artikel 6, stk. 1, litra e) – anvendelsesområde – årlig afgift betalt til de lokale handels-, industri-, håndværks- og landbrugskamre«
I sag C-443/09,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF og 267 TEUF, indgivet af Tribunale di Cosenza (Italien) ved afgørelser af 5. november 2009 og 13. september 2010, indgået til Domstolen henholdsvis den 13. november 2009 og den 20. september 2010, i sagen:
Camera di Commercio, Industria, Artigianato e Agricoltura (CCIAA) di Cosenza
mod
Grillo Star Srl, under konkurs,
har
DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, K. Lenaerts, og dommerne J. Malenovský, R. Silva de Lapuerta, G. Arestis og D. Šváby (refererende dommer),
generaladvokat: J. Kokott
justitssekretær: fuldmægtig K. Sztranc-Sławiczek,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 20. oktober 2011,
efter at der er afgivet indlæg af:
– Camera di Commercio, Industria, Artigianato e Agricoltura (CCIAA) di Cosenza ved avvocati O. Morcavallo og F. Sciaudone
– Grillo Star Srl ved avvocato R. Mastroianni
– den italienske regering ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato S. Fiorentino
– den tyske regering ved N. Graf Vitzthum, som befuldmægtiget
– den østrigske regering ved C. Pesendorfer, som befuldmægtiget
– Europa-Kommissionen ved A. Aresu og M. Afonso, som befuldmægtigede,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 12. januar 2012,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 5, stk. 1, litra c), og artikel 6, stk. 1, litra e), i Rådets direktiv 2008/7/EF af 12. februar 2008 om kapitaltilførselsafgifter (EUT L 46, s. 11).
2 Anmodningen er blevet indgivet inden for rammerne af en procedure til opgørelse af passiverne i selskabet Grillo Star Srl (herefter »Grillo Star«), der er under konkurs, af skiftedommeren ved Tribunale di Cosenza, som skal afgøre, om et krav anmeldt af Camera di Commercio, Industria, Artigianato e Agricoltura di Cosenza (herefter »CCIAA di Cosenza«) vedrørende Grillo Stars manglende betaling for 2009 af den årlige afgift, som enhver virksomhed, der er registreret eller opført i virksomhedsregistret, skal betale (herefter »årsafgiften«), skal indgå i konkursboet.
Retsforskrifter
EU-retten
3 Artikel 2 i direktiv 2008/7 med overskriften »Kapitalselskab« bestemmer:
»1. Ved »kapitalselskab« forstås i dette direktiv:
a) ethvert selskab, der antager en af de i bilag I anførte former
b) ethvert selskab, enhver sammenslutning eller enhver juridisk person, hvis kapital eller aktiver er omsættelige på børsen
c) ethvert selskab, enhver sammenslutning eller enhver juridisk person med erhvervsformål, hvis medlemmer er berettigede til uden forudgående godkendelse at afhænde deres andele til tredjemand, og hvis medlemmer kun hæfter for selskabets, sammenslutningens eller den juridiske persons gæld med deres andele.
2. Med henblik på dette direktiv anses alle andre selskaber, sammenslutninger eller juridiske personer, der har et erhvervsformål, for at være kapitalselskaber.«
4 Direktivets artikel 5, stk. 1, bestemmer:
»Medlemsstaterne må ikke af kapitalselskaber opkræve afgifter af nogen art af følgende dispositioner:
[…]
c) registrering eller andre formaliteter inden påbegyndelse af virksomhed, som et kapitalselskab kan underkastes på grund af sin retlige form
[…]«
5 Samme direktivs artikel 6, stk. 1, har følgende ordlyd:
»Uanset artikel 5 må medlemsstaterne opkræve følgende skatter og afgifter:
[…]
e) afgifter i form af honorarer eller anden form for vederlag
[…]«
Nationale bestemmelser
6 De nationale bestemmelser, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen, er de følgende bestemmelser i den affattelse, de havde inden den omarbejdning, som blev foretaget ved artikel 1, stk. 19, i lovdekret nr. 23 af 15. februar 2010 om reform af ordningen for handels-, industri-, håndværks- og landbrugskamre i henhold til artikel 53 i lov nr. 99 af 23. juli 2009 (decreto legislativo n. 23 – Riforma dell’ordinamento relativo alle camere di commercio, industria, artigianato e agricoltura, in attuazione dell’articolo 53 della legge 23.7.2009, n. 99) (GURI nr. 46 af 25.2.2010, s. 1), og som trådte i kraft den 12. marts 2010.
Codice civile
7 Med artikel 2188, stk. 1, i codice civile (den italienske civillovbog, herefter »codice civile«) er indført et virksomhedsregister, hvor samtlige industri-, handels- og finansvirksomheder, som drives individuelt eller i sammenslutning, i henhold til codice civiles artikel 2195 er forpligtet til at lade sig registrere, navnlig skal selskaber og kooperativer i henhold til samme lovs artikel 2200 lade sig registrere, herunder også når de ikke udøver erhvervsmæssig virksomhed.
Lov nr. 580/1993 og dens gennemførelsesbestemmelser
8 Artikel 8, stk. 1 og 2, i lov nr. 580 af 29. december 1993 om omorganisering af handels-, industri-, håndværks- og landbrugskamrene (legge n. 580 – Recante Riordinamento delle camere di commercio, industria, artigianato e agricoltura) (almindeligt tillæg til GURI nr. 7 af 11.1.1994, herefter »lov nr. 580/1993«) bestemmer, at virksomhedsregistret føres af handels-, industri-, håndværks- og landbrugskamrene.
9 Artikel 18, stk. 3-5, i lov nr. 580/1993 fastsætter fremgangsmåden for beregningen af årsafgiften.
10 Dekret af 30. april 2009 udstedt af ministeren for økonomisk udvikling om fastsættelse af den årsafgift, som virksomhederne skal betale handelskamrene for 2009 (decreto del ministro dello Sviluppo economico – Determinazione delle misure del diritto annuale dovuto per l’anno 2009, dalle imprese alle camere di commercio) (GURI nr. 114 af 19.5.2009, s. 37), fastsætter størrelsen af årsafgiften for det i hovedsagen omhandlede år. Afgiften beløber sig til et fast beløb på 200 EUR for en virksomhed med en årlig omsætning på indtil 100 000 EUR, og for virksomheder, der har en højere årlig omsætning, beregnes afgiften som procentsatser af den omhandlede virksomheds omsætning.
Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål
11 Ved dom af 29. april 2009 erklærede afdelingen for konkurssager ved Tribunale di Cosenza Grillo Star konkurs og åbnede proceduren for anmeldelse af krav i henhold til konkurslovens artikel 93.
12 Inden for rammerne af denne procedure anmeldte CCIAA di Cosenza den 4. juni 2009 en fordring på 200 EUR, forhøjet med 113,39 EUR, for skyldig årsafgift for 2009 som passiv i Grillo Stars konkursbo.
13 Skiftedommeren ved Tribunale di Cosenza, som skal tage stilling til, om denne fordring skal indgå som passiv i Grillo Stars konkursbo, betvivler foreneligheden af den italienske lovgivning vedrørende fastsættelsen af årsafgiftens størrelse med direktiv 2008/7.
14 I denne forbindelse har den forelæggende ret henvist til Domstolens praksis og navnlig til dom af 20. april 1993, Ponente Carni og Cispadana Costruzioni (forenede sager C-71/91 og C-178/91, Sml. I, s. 1915), af 2. december 1997, Fantask m.fl. (sag C-188/95, Sml. I, s. 6783), og af 10. september 2002, Prisco og CASER (forenede sager C-216/99 og C-222/99, Sml. I, s. 6761), der definerer de afgifter i form af honorarer eller andre former for vederlag, som medlemsstaterne må opkræve i medfør af den undtagelse, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, litra e), i Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter (EFT 1969 II, s. 405), som i det væsentlige er gengivet i artikel 6, stk. 1, litra e), i direktiv 2008/7. Det forekommer imidlertid nævnte ret, at årsafgiften ikke er et sådant honorar eller vederlag, idet dens beregning ikke er knyttet til omkostningerne for den tjenesteydelse, der leveres til virksomhederne i forbindelse med ajourføring af virksomhedernes indførsel i handels-, industri-, håndværks- og landbrugskamrenes registre.
15 På denne baggrund har skiftedommeren ved Tribunale di Cosenza besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»1) Er kriterierne i artikel 18, stk. 3, 4, 5 og 6, i [lov nr. 580/1993] for fastsættelse af den årsafgift, der er beskrevet i denne lovs artikel 18, litra b), i strid med [direktiv 2008/7], da de er til hinder for, at årsafgiften kan omfattes af undtagelsen i dette direktivs artikel 6, [stk. 1,] litra e)?
2) Følgende ønskes navnlig oplyst:
– Kan årsafgiften betegnes som honorarer eller anden form for vederlag, når der i definitionen af begrebet henvises til »de midler, der er nødvendige for at kunne levere de tjenesteydelser, som handelskamrene har forpligtet sig til at levere på hele det nationale område?
– Udelukker bestemmelsen om en »udligningsfond«, der har til formål at standardisere udøvelsen af alle de administrative funktioner, der i lovgivningen er tildelt handelskamrene, i hele landet, at årsafgiften kan betegnes som honorarer eller anden form for vederlag?
– Er den mulighed, som de enkelte handelskamre har for at øge årsafgiften med op til 20% med henblik på medfinansiering af initiativer, der har til formål at øge produktionen og forbedre den økonomiske situation inden for det pågældende territoriale kompetenceområde, forenelig med denne afgifts betegnelse som honorarer eller anden form for vederlag?
– Er den manglende præcisering af metoderne til kortlægning af de behov, der vedrører handelskamrenes førelse og ajourføring af registreringerne og noteringerne i virksomhedsregistret, til hinder for, at årsafgiften kan betegnes som honorarer eller anden form for vederlag?
– Er den skønsmæssige fastsættelse af årsafgiften i kraft af, at der ikke foreligger en bestemmelse om, at det med »bestemte intervaller« sikres, at afgiften svarer til de gennemsnitlige omkostninger ved tjenesteydelsen, forenelig med, at afgiften betegnes som honorarer eller anden form for vederlag?«
16 Hvad angår anvendelsen af artikel 5, stk. 1, litra c), i direktiv 2008/7 på årsafgiften har skiftedommeren ved Tribunale di Cosenza ønsket at supplere sin forelæggelsesafgørelse af 5. november 2009 med følgende spørgsmål:
»1) Er den forpligtelse til at betale [årsafgift], der påhviler et kapitalselskab, der ikke udøver – og som aldrig har udøvet – nogen form for økonomisk aktivitet, og som tilmed er »inaktivt«, i strid med [direktiv 2008/7]?
2) Er indførslen i virksomhedsregistret, der efter italiensk ret er ubetinget nødvendig for, at kapitalselskaberne kan erhverve status som juridisk person, og følgelig betalingen af den dermed forbundne årsafgift i strid med [direktiv 2008/7]?«
17 Som følge af denne supplerende forelæggelsesafgørelse besluttede Domstolens præsident ved kendelse af 20. oktober 2010 at genåbne den skriftlige forhandling.
Om Domstolens kompetence
18 CCIAA di Cosenza har i det væsentlige gjort gældende, at Domstolen ikke har kompetence til at besvare de foreliggende anmodninger om præjudiciel afgørelse, idet skiftedommeren ved Tribunale di Cosenza ikke kan kvalificeres som »ret« i artikel 267 TEUF’s forstand. CCIAA di Cosenza har i denne forbindelse gjort gældende, at proceduren for denne ret ikke medfører en afgørelse, der har karakter af udøvelse af dømmende myndighed. CCIAA di Cosenza har herved anført, at nævnte dommer hovedsagelig har en tilsyns- og kontrolfunktion med hensyn til retmæssigheden af proceduren til opgørelse af passiverne ved at lade fordringer indgå i boet, enten helt eller delvist, eller at afvise dem. CCIAA di Cosenza har endvidere gjort gældende, at proceduren for en sådan dommer indebærer adskillige begrænsninger i forhold til kontradiktionsprincippet.
19 Grillo Star har derimod gjort gældende, at proceduren for en skiftedommer har karakter af udøvelse af dømmende myndighed, idet den italienske lovgivning har tildelt skiftedommeren den opgave at træffe begrundede afgørelser om ethvert krav, der er anmeldt som passiver i et konkursbo, og at skiftedommerens afgørelser, når der ikke anlægges sag, har retskraft og er bindende for parterne. Grillo Star har ligeledes anført, at skiftedommerens afgørelse træffes efter et retsmøde, hvor parterne er tilsagt og har ret til at deltage.
20 I denne forbindelse bemærkes, at det fremgår af Domstolens faste praksis, at Domstolen for at bedømme, om det organ, der forelægger en sag, er en »ret« i artikel 267 TEUF’s forstand – et spørgsmål, som alene skal afgøres på grundlag af EU-retten – tager en hel række forhold i betragtning, nemlig om organet er oprettet ved lov, har permanent karakter, virker som obligatorisk retsinstans, anvender en kontradiktorisk sagsbehandling, træffer afgørelse på grundlag af retsregler, og om det er uafhængigt (jf. dom af 14.6.2011, sag C-196/09, Miles m.fl., Sml. I, s. 5105, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis).
21 De nationale retter kan endvidere kun forelægge spørgsmål for Domstolen, hvis der verserer en tvist for dem, og de skal træffe afgørelse i en sag, som er bestemt til at resultere i en afgørelse, der har karakter af udøvelse af dømmende myndighed (kendelse af 24.3.2011, sag C-344/09, Bengtsson, præmis 18 og den deri nævnte retspraksis).
22 Således kan det organ, der forelægger en sag, og som virker som administrativ myndighed uden samtidig at skulle afgøre en tvist, ikke anses for at udøve dømmende myndighed i henhold til Domstolens praksis (Bengtsson-kendelsen, præmis 19 og den deri nævnte retspraksis).
23 I det foreliggende tilfælde fremgår det af de oplysninger, der er fremlagt af CCIAA di Cosenza og bekræftet af Grillo Star, at skiftedommeren har til opgave at fastslå – på kreditorernes anmodning og på grundlag af et udkast over boets passiver udarbejdet af kurator for det konkursramte selskab – hvilke fordringer der skal indgå som passiver. Det fremgår ligeledes af konkursloven, at såvel kurator som de andre berørte kan bestride for skiftedommeren, at en fordring anmeldt af en kreditor skal indgå i boet. Endelig bemærkes, at skiftedommerens afgørelse om at afvise at optage en fordring som passiv i boet har bindende retsvirkninger, såfremt der ikke gøres indsigelse herimod.
24 Som generaladvokaten har anført i punkt 19 i forslaget til afgørelse, har kuratoren og kreditorerne desuden mulighed for at afgive skriftlige og mundtlige indlæg for skiftedommeren.
25 Henset til alle disse forhold kan det ikke med rette gøres gældende, at skiftedommeren ved Tribunale di Cosenza ikke med henblik på at afgøre en tvist inden for rammerne af en kontradiktorisk procedure skal træffe en afgørelse, der i EU-rettens forstand har karakter af udøvelse af dømmende myndighed.
26 Under disse omstændigheder har Domstolen kompetence til at besvare de spørgsmål, som den forelæggende ret har stillet.
Om de præjudicielle spørgsmål
27 Med de præjudicielle spørgsmål, som behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om direktiv 2008/7, herunder navnlig artikel 5, stk. 1, litra c), og artikel 6, stk. 1, litra e), skal fortolkes således, at det er til hinder for opkrævningen af en årsafgift som den i hovedsagen omhandlede, der skal betales til de italienske handels-, industri-, håndværks- og landbrugskamre af enhver virksomhed, som er registreret eller opført i det register, der føres af disse kamre.
28 Indledningsvis bemærkes, at Domstolen allerede har haft lejlighed til at præcisere, at artikel 12 i direktiv 69/335, hvis ordlyd i det væsentlige var identisk med ordlyden af artikel 6 i direktiv 2008/7, udgør en undtagelse fra det principielle forbud mod skatter og afgifter, der har samme kendetegn som kapitaltilførselsafgiften, som er opstillet i artikel 10 i direktiv 69/335, der for sit vedkommende i det væsentlige er gengivet i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2008/7 (jf. i denne retning dommen i sagen Fantask m.fl., præmis 20).
29 Det skal derfor undersøges, om en årsafgift som den i hovedsagen omhandlede henhører under en af de afgifter, der er forbudt i henhold til artikel 5, stk. 1, i direktiv 2008/7.
30 Nævnte artikel fastsætter bl.a. i stk. 1, litra c), et forbud mod afgifter, som uafhængig af deres art pålægges i forbindelse med indregistrering eller andre formaliteter, der går forud for udøvelse af en virksomhed, og som et kapitalselskab kan pålægges på grund af dets juridiske form.
31 Dette forbud begrundes i den omstændighed, at de pågældende afgifter, selv om de ikke opkræves på kapitaltilførsler som sådanne, dog opkræves på grund af formaliteter, der skyldes selskabets juridiske form, dvs. på grund af dets egenskab af middel til at tilføre kapital, således at deres opretholdelse endvidere kan bringe de formål i fare, der forfølges med direktiv 2008/7 (jf. i denne retning dom af 28.6.2007, sag C-466/03, Albert Reiss Beteiligungsgesellschaft, Sml. I, s. 5357, præmis 50 og den deri nævnte retspraksis).
32 Artikel 5, stk. 1, litra c), i direktiv 2008/7 skal i princippet fortolkes bredt som omfattende ikke blot formelle indledende procedurer til et kapitalselskabs virksomhed, men ligeledes de formaliteter, som er en forudsætning for udøvelsen og den fortsatte udøvelse af virksomheden (jf. i denne retning dommen i sagen Albert Reiss Beteiligungsgesellschaft, præmis 51 og den deri nævnte retspraksis).
33 Det fremgår imidlertid af Domstolens praksis, at denne artikel ikke forbyder en afgift, der skal betales årligt som følge af en virksomheds registrering i et handels- eller industrikammer, for så vidt som den stiftende begivenhed for denne afgift ikke består i registreringen af det selskab eller den juridiske person, der ejer en virksomhed, men i registreringen af denne virksomhed selv, at en sådan afgift er uafhængig af den juridiske form, som den enhed, der ejer virksomheden, har, og at afgiften således ikke er knyttet til formaliteter, som kapitalselskaber skal opfylde på grund af deres juridiske form (jf. i denne retning dom af 11.6.1996, sag C-2/94, Denkavit Internationaal m.fl., Sml. I, s. 2827, præmis 24-26).
34 Det er ubestridt, at den stiftende begivenhed for en årsafgift som den i hovedsagen omhandlede ifølge den nationale lovgivning, der finder anvendelse, ikke består i registreringen af det selskab eller den juridiske person, der ejer en virksomhed, men i registreringen af selve denne virksomhed. Det drejer sig om en afgift, der pålægges alle enheder med et erhvervsformål på grundlag af deres omsætning.
35 Som Grillo Star har medgivet i retsmødet, er en sådan afgift uafhængig af den juridiske form, som den enhed, der ejer virksomheden, har, idet afgiften pålægges såvel de virksomheder, der har form af kapitalselskab i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2 i direktiv 2008/7, som de virksomheder, der har en anden juridisk form, herunder navnlig de virksomheder, der ejes eller drives individuelt af fysiske personer (jf. analogt dommen i sagen Denkavit Internationaal m.fl., præmis 25).
36 Som den italienske regering og Europa-Kommissionen desuden med rette har anført, udelukker den omstændighed, at årsafgiften står i forhold til den omhandlede virksomheds omsætning, at betaling af afgiften udgør en mere byrdefuld formalitet for en virksomhed, der antager form af kapitalselskab, end for en virksomhed, der er stiftet i henhold til en anden juridisk form.
37 Det fremgår således, at en årsafgift som den i hovedsagen omhandlede ikke er knyttet til formaliteter, som kapitalselskaber skal opfylde på grund af deres juridiske form.
38 Den omstændighed, som den forelæggende ret har henvist til, hvorefter registreringen af kapitalselskaber i virksomhedsregistret i henhold til den omhandlede nationale lovgivning har en retsstiftende virkning for kapitalselskaber til forskel fra andre virksomheder, kan ikke anfægte konstateringen i den foregående præmis. Selv om registreringen i dette register og dermed betalingen af den årsafgift, der knytter sig hertil, udgør en betingelse for kapitalselskabers juridiske eksistens, kan dette forhold ikke i sig selv ændre den stiftende begivenhed for denne årsafgift, således som den er fastslået i denne doms præmis 34, ved at omdanne den til en afgift, der skal betales for registrering af det kapitalselskab, der er ejer af virksomheden (jf. analogt dommen i sagen Denkavit Internationaal m.fl., præmis 28). Det er endvidere ubestridt, at et kapitalselskabs manglende betaling af nævnte afgift ikke medfører, at den slettes fra virksomhedsregistret.
39 Den omstændighed, som CCIAA di Cosenza har påberåbt sig, hvorefter betalingen af en årsafgift som den i hovedsagen omhandlede pålægges et kapitalselskab som Grillo Star selv for den periode, hvor selskabet ikke faktisk udøvede nogen økonomisk virksomhed, er ligeledes uden relevans. I henhold til den i hovedsagen omhandlede lovgivning begrundes en sådan forpligtelse for kapitalselskaberne til at betale årsafgift nemlig i den formodning, at alle kapitalselskaber i princippet driver en virksomhed. I denne forbindelse har Domstolen anerkendt, dels at definitionen af begrebet virksomhed på et område som det, der er omfattet af direktiv 2008/7, henhører under den nationale lovgivers kompetence (jf. i denne retning dommen i sagen Denkavit Internationaal m.fl., præmis 31), dels at denne formodning ikke berører den konstatering, at den stiftende begivenhed for en afgift som årsafgiften består i registreringen af selve denne virksomhed, uafhængigt af dens juridiske form, således som det er anført i denne doms præmis 34 (jf. i denne retning dommen i sagen Denkavit Internationaal m.fl., præmis 29).
40 Det fremgår endvidere af de sagsakter, som Domstolen råder over, at et selskab som Grillo Star, der i det mindste har foretaget forberedende transaktioner til hotelvirksomhed, bl.a. ved at erhverve et grundstykke, under alle omstændigheder ikke kan sidestilles med et »tomt selskab« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i præmis 29 i dommen i sagen Denkavit Internationaal m.fl., dvs. et selskab, der ikke har aktiver og følgelig ikke længere udøver nogen virksomhed.
41 På denne baggrund skal det således fastslås, at en årsafgift som den i hovedsagen omhandlede ikke udgør en forbudt afgift i henhold til artikel 5, stk. 1, litra c), i direktiv 2008/7.
42 Det er derfor ufornødent at undersøge, om en sådan afgift er omfattet af den undtagelse fra nævnte artikel, som er fastsat i artikel 6, stk. 1, litra e), i direktiv 2008/7.
43 De forelagte spørgsmål skal herefter besvares med, at artikel 5, stk. 1, litra c), i direktiv 2008/7 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en afgift som den i hovedsagen omhandlede, som årligt skal betales af enhver virksomhed som følge af dennes registrering i virksomhedsregistret, selv hvis en sådan registrering har retsstiftende virkning for kapitalselskaber, og selv hvis denne afgift ligeledes skal betales af selskaber i den periode, hvor de kun udøver forberedende aktiviteter med henblik på drift af en virksomhed.
Sagens omkostninger
44 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:
Artikel 5, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2008/7/EF af 12. februar 2008 om kapitaltilførselsafgifter skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en afgift som den i hovedsagen omhandlede, som årligt skal betales af enhver virksomhed som følge af dennes registrering i virksomhedsregistret, selv hvis en sådan registrering har retsstiftende virkning for kapitalselskaber, og selv hvis denne afgift ligeledes skal betales af selskaber i den periode, hvor de kun udøver forberedende aktiviteter med henblik på drift af en virksomhed.
Underskrifter