Appel iværksat den 28. november 2017 af Trasta Komercbanka AS, Ivan Fursin, Igors Buimisters, C & R Invest SIA, Figon Co. Ltd, GCK Holding Netherlands BV og Rikam Holding SA til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 12. september 2017 i sag T-247/16, Trasta Komercbanka AS m.fl. mod Den Europæiske Centralbank

(Sag C-669/17 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Trasta Komercbanka AS, Ivan Fursin, Igors Buimisters, C & R Invest SIA, Figon Co. Ltd, GCK Holding Netherlands BV og Rikam Holding SA (ved Rechtsanwälte O.H. Behrends, L. Feddern og M. Kirchner)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Centralbank

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Konklusion nr. 1 i kendelsen, dvs. Rettens kendelse om, at det er ufornødent at træffe afgørelse i det af Trasta Komercbanka AS (TKB) anlagte annullationssøgsmål, ophæves.

Det fastslås, at det af TKB anlagte annullationssøgsmål ikke er uden genstand.

Det fastslås, at annullationssøgsmålet kan antages til realitetsbehandling.

Sagen hjemvises til Retten, for at denne kan træffe afgørelse i annullationssøgsmålet.

Den Europæiske Centralbank (ECB) tilpligtes at betale appellantens sagsomkostninger og omkostningerne i forbindelse med appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med det første anbringende har appellanterne gjort gældende, at Retten begik en fejl ved at antage, at TKB’s retsmiddel skal varetages af likvidator. Appellanterne har anført, at denne antagelse er uforenelig med artikel 263 TEUF, retten til effektive retsmidler og en række af dertil knyttede principper.

Med det andet anbringende har appellanterne gjort gældende, at Retten begik en fejl ved at antage, at aktionærernes søgsmål erstatter aktionærernes mulighed for at forsvare TKB’s tilladelse via et søgsmål anlagt af TKB selv.

Med det tredje anbringende har appellanterne gjort gældende, at der foreligger en række andre materielle fejl, herunder undladelsen af at anvende princippet om nemo auditor (ingen kan påberåbe sig sin egen fejl) på grund af ECB’s indblanding i TKB’s retsmiddel.

Med det fjerde anbringende har appellanterne gjort gældende, at Retten undlod at tage hensyn til kravene (herunder formkrav) til en gyldig tilbagekaldelse af den fuldmagt, som oprindeligt var blevet udstedt af TKB.

Med det femte anbringende har appellanterne gjort gældende, at Retten fejlagtigt anvendte procesreglementets artikel 51, stk. 1, frem for dettes artikel 131, samt begik en række andre proceduremæssige fejl.

____________