Sag T-167/08

Microsoft Corp.

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – misbrug af dominerende stilling – operativsystemer til klient-pc’er – operativsystemer til arbejdsgruppeservere – den dominerende virksomheds afslag på at meddele og tillade anvendelse af interoperabilitetsoplysninger – opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af en beslutning, som fastslår en overtrædelse, og hvorved der pålægges adfærdsregulerende foranstaltninger – tvangsbøde«

Sammendrag af dom

1.      EU-retten – almindelige retsprincipper – retssikkerhed – strafferetligt legalitetsprincip – rækkevidde

2.      Konkurrence – overtrædelse af traktatens regler – bøde – tvangsbøder – bødens eller tvangsbødens afskrækkende virkning for at forhindre, at overtrædelsen gentages eller fortsætter – fælles karakteristika og formål – sondring i graden af præcision vedrørende de angivelser, der gives til virksomhederne for at efterkomme konkurrencereglerne – foreligger ikke

(Art. 101 TEUF og 102 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23 og art. 24, stk. 2)

3.      Konkurrence – administrativ procedure – ophør af overtrædelser – Kommissionens beføjelse – pålæg meddelt virksomheder – grænser

(Art. 101 TEUF og 102 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 7, stk. 1)

4.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – beslutning om at pålægge en virksomhed tvangsbøder

(Art. 253 EF)

5.      Konkurrence – dominerende stilling – misbrug – afslag på at meddele en licens til brugen af et produkt, der er omfattet af en intellektuel ejendomsret – overholdelse af de forpligtelser, der følger af en beslutning, som fastslår en overtrædelse, og hvorved der pålægges adfærdsregulerende foranstaltninger – forpligtelse til at tillade anvendelse på rimelige, ikke-diskriminerende vilkår – rimelig karakter af den krævede royalty – bedømmelseskriterier

(Art. 102 TEUF)

6.      Konkurrence – administrativ procedure – klagepunktsmeddelelse – nødvendigt indhold – overholdelse af retten til forsvar – rækkevidde

7.      Konkurrence – administrativ procedure – klagepunktsmeddelelser – midlertidig karakter – frafald af klagepunkter, der viser sig ikke at være tilstrækkeligt begrundede – Kommissionens forpligtelse til at give de berørte meddelelse om en udvidelse af klagepunkterne – ikke omfattet

8.      Konkurrence – tvangsbøder – størrelse – domstolsprøvelse – oplysninger, der kan tages i betragtning af EU’s retsinstanser – oplysninger, som ikke findes i beslutningen om at pålægge tvangsbøden, og som ikke er nødvendige for begrundelsen herfor – omfattet

(Art. 229 EF og 253 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 31)

9.      Konkurrence – tvangsbøder – størrelse – domstolsprøvelse – oplysninger, der kan tages i betragtning af EU’s retsinstanser – Kommissionens tilladelse til i en periode at gennemføre en praksis, der kan have konkurrencebegrænsende virkninger – omfattet

(Art. 229 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 31)

1.      Anvendelsen af ubestemte retsbegreber med henblik på at fastsætte regler, hvis tilsidesættelse medfører civilretligt, administrativt eller ligefrem strafferetligt ansvar for lovovertræderen, udelukker ikke, at der pålægges lovbestemte afhjælpende foranstaltninger på betingelse af, at borgerne ud fra den relevante bestemmelses ordlyd og, om fornødent, ved hjælp af retternes fortolkning heraf kan vide, hvilke handlinger og undladelser der medfører strafansvar.

(jf. præmis 84)

2.      Såvel en bøde, der pålægges i medfør af artikel 23 i forordning nr. 1/2003, som en endelig tvangsbøde, der pålægges i medfør af samme forordnings artikel 24, stk. 2, er således konsekvenserne af en tilsidesættelse af henholdsvis artikel 101 TEUF eller 102 TEUF og af en beslutning, der påbyder, at den pågældende overtrædelse bringes til ophør, og i givet fald pålægger adfærdsregulerende foranstaltninger. Endvidere vedrører bøden og tvangsbøden begge virksomhedens adfærd, som den blev udvist tidligere, og de skal begge have en afskrækkende virkning for at forhindre, at overtrædelsen gentages eller fortsætter. Henset til disse fælles karakteristika og formål er der intet, der berettiger en sondring i graden af præcision vedrørende, hvad en virksomhed skal eller ikke skal gøre for at opfylde konkurrencereglerne, inden der i forhold til virksomhederne vedtages en beslutning, der pålægger en bøde, eller en beslutning, der pålægger en endelig tvangsbøde.

(jf. præmis 94)

3.      Selv om Kommissionen ganske vist har kompetence til at fastslå en overtrædelse af artikel 101 TEUF eller 102 TEUF og pålægge de deltagende parter at bringe den til ophør, tilkommer det den ikke at påtvinge parterne sit valg blandt de forskellige former for adfærd, der alle er forenelige med traktaten eller en beslutning, der pålægger adfærdsregulerende foranstaltninger. Heraf følger, at hvis virksomheden har valgt en af disse muligheder, er Kommissionen ikke i stand til at fastslå, at der foreligger en overtrædelse, eller pålægge en tvangsbøde med den begrundelse, at den foretrækker det andet alternativ.

(jf. præmis 95)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 99 og 100)

5.      Sondringen mellem den strategiske værdi og den indre værdi af de teknologier, som er genstand for en beslutning, der fastslår en overtrædelse af konkurrencereglerne, og hvorved der pålægges adfærdsregulerende foranstaltninger, udgør en grundlæggende forudsætning for vurderingen af den rimelige karakter af enhver royalty, som kræves af en dominerende virksomhed i sektoren for operativsystemer til klient-pc’er og arbejdsgruppeservere for at give adgang til interoperabilitetsoplysninger og godkende anvendelsen heraf. Den indre værdi af de nævnte oplysninger består i deres innovative karakter. Den omstændighed, at disse teknologier udgør forretningshemmeligheder i henhold til den af den dominerende virksomhed gennemførte politik, er derimod ikke en indikator for eksistensen af en anden værdi end den strategiske, dvs. den værdi, der følger af den blotte mulighed for at interoperere med de operativsystemer, der produceres af denne virksomhed. Uden innovation udgør den hemmelige karakter ikke i sig selv nogen anden værdi end strategisk for en licenstager.

I sammenhæng med en forpligtelse til at levere på rimelige, ikke-diskriminerende vilkår, uden royalty for den strategiske værdi, er Kommissionen berettiget til at vurdere den innovative karakter af disse teknologier ved at henvise til disses bestanddele, nemlig nyhedselementet og ikke-nærliggende genstand, idet sidstnævnte er omfattet af begrebet opfinderaktivitet. Bedømmelsen af den innovative karakter af disse teknologier med henvisning til nyhedselementet og opfinderaktiviteten har ikke til følge, at værdien af de intellektuelle ejendomsrettigheder, forretningshemmeligheder eller andre fortrolige oplysninger generelt ophæves, eller så meget desto mindre, at denne karakter pålægges som en betingelse for, at et produkt eller en oplysning omfattes af en sådan ret eller i almindelighed udgør en forretningshemmelighed.

(jf. præmis 138, 142-144, 149 og 150)

6.      I forbindelse med anvendelsen af konkurrencereglerne skal klagepunktsmeddelelsen være formuleret i vendinger, der, selv om de er kortfattede, er tilstrækkeligt klare til, at parterne reelt kan forstå, hvilken adfærd Kommissionen lægger dem til last. Kun såfremt dette er tilfældet, har klagepunktsmeddelelsen opfyldt sin rolle i henhold til fællesskabsreglerne, nemlig at give virksomhederne alle de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan forsvare sig effektivt, før Kommissionen vedtager en endelig beslutning. Dette krav er opfyldt, hvis beslutningen ikke beskylder de pågældende for andre overtrædelser end de i fremstillingen af klagepunkter nævnte og kun tager hensyn til faktiske forhold, som de pågældende har haft lejlighed til at udtale sig om. I den administrative procedure er klagepunktsmeddelelsen endvidere et led i sagsbehandlingen og forberedende i forhold til den beslutning, som danner afslutningen på proceduren. Kommissionen kan følgelig, især i lyset af parternes skriftlige og mundtlige indlæg, frafalde nogle af eller endog samtlige de klagepunkter, som den i begyndelsen rettede mod dem, og således ændre sit standpunkt i deres favør, indtil den endelige beslutning er taget, eller derimod beslutte at tilføje nye klagepunkter, forudsat at den giver de berørte virksomheder lejlighed til at udtale sig om disse.

For så vidt angår udøvelsen af retten til kontradiktion i forbindelse med bødepålæg opfylder Kommissionen sine forpligtelser til at respektere virksomhedernes ret til at blive hørt, når den i klagepunktsmeddelelsen udtrykkeligt anfører, at den vil undersøge, om de berørte virksomheder bør pålægges bøder, og den anfører de væsentligste faktiske og retlige faktorer, som kan medføre bødepålæg, herunder den formodede overtrædelses grovhed og varighed samt spørgsmålet om, hvorvidt den er begået »forsætligt eller uagtsomt«. Dermed giver Kommissionen virksomhederne tilstrækkelige oplysninger til at kunne tage til genmæle, ikke blot for så vidt angår konstateringen af, at der foreligger en overtrædelse, men også for så vidt angår bødepålægget.

Endelig bemærkes, at når Kommissionen i klagepunktsmeddelelsen eller i andre dokumenter, der er udfærdiget senere end denne, og som har til formål at give anklagede virksomheder reel mulighed for at forstå, hvilken adfærd Kommissionen foreholder dem, angiver, at overtrædelsen endnu ikke er ophørt, kan den ved beregningen af bøden tage hensyn til den tid, der er forløbet mellem klagepunktsmeddelelsen og vedtagelsen af den beslutning, der afsluttede den administrative procedure, under forudsætning af, at den kun tager hensyn til faktiske forhold, som de pågældende har haft lejlighed til at udtale sig om.

I betragtning af bøders og tvangsbøders fælles karakteristika og formål finder de ovenstående betragtninger følgelig fuld anvendelse i forbindelse med tvangsbøder, der pålægges i henhold til artikel 24 i forordning nr. 1/2003.

(jf. præmis 182-187)

7.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 184 og 191)

8.      Med hensyn til beregningsmetoden for tvangsbøden kan EU’s retsinstansernes udøvelse af deres fulde prøvelsesret, som de er tildelt i medfør af artikel 229 EF og artikel 31 i forordning nr. 1/2003, begrunde, at der fremlægges og tages hensyn til yderligere oplysninger, som det ikke umiddelbart er nødvendigt at nævne i beslutningen i medfør af begrundelsespligten efter artikel 253 EF.

(jf. præmis 217 og 222)

9.      Selv om Kommissionen på baggrund af en litispendens, under hensyntagen til arten af forpligtelserne ifølge en beslutning, der fastslår en overtrædelse af konkurrencereglerne og pålægger adfærdsregulerende foranstaltninger, og følgerne af en eventuel annullation, gjorde det muligt for den berørte virksomhed i en periode at gennemføre en praksis, der kan have konkurrencebegrænsende virkninger, som den nævnte beslutning tilsigter at fjerne, kan EU’s retsinstanser tage hensyn til denne omstændighed ved fastsættelsen af tvangsbødens størrelse i forbindelse med udøvelsen af den fulde prøvelsesret, som de er tildelt ved artikel 31 i forordning nr. 1/2003.

(jf. præmis 226)