Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af tribunal de commerce de Versailles (Frankrig) den 6. december 2013 – Comité d'entreprise de Nortel Networks SA m.fl., Fr. Rogeau, likvidator for Nortel Networks SA, mod Fr. Rogeau, likvidator for Nortel Networks SA, Alan Robert Bloom m.fl.

(Sag C-649/13)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de commerce de Versailles

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Comité d'entreprise de Nortel Networks SA m.fl., Fr. Rogeau, likvidator for Nortel Networks SA

Sagsøgt: Fr. Rogeau, likvidator for Nortel Networks SA, Alan Robert Bloom m.fl.

Præjudicielt spørgsmål

Har en medlemsstats ret, der indleder en sekundær insolvensbehandling, enekompetence eller alternativt kompetence sammen med den medlemsstats ret, der indleder hovedinsolvensbehandlingen, til at træffe afgørelse vedrørende fastlæggelsen af, hvilke af skyldnerens aktiver, som er omfattet af virkningerne af den sekundære insolvensbehandling i henhold til artikel 2, litra g), artikel 3, stk. 2, og artikel 27 i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs 1 , og er det, i tilfælde af enekompetence eller alternativ kompetence, de retsregler, der regulerer hovedinsolvensbehandlingen eller de retsregler, der regulerer den sekundære insolvensbehandling, der finder anvendelse?

____________

____________

1     EFT L 160, s. 1.