Sag C-34/10

Oliver Brüstle

mod

Greenpeace eV

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof)

»Direktiv 98/44/EF – artikel 6, stk. 2, litra c) – retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser – udvinding af precursorceller på grundlag af menneskelige embryonale stamceller – patenterbarhed – udelukkelse af »anvendelse af menneskelige embryoner til industrielle eller kommercielle formål« – begreberne »menneskeligt embryon« og »anvendelse til industrielle eller kommercielle formål««

Sammendrag af dom

1.        Tilnærmelse af lovgivningerne – retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser – direktiv 98/44 – begrebet menneskeligt embryon – selvstændig fortolkning

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44, art. 6, stk. 2)

2.        Tilnærmelse af lovgivningerne – retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser – direktiv 98/44 – udelukkelse af patentering som følge af, at opfindelsen er i strid med den offentlige orden eller sædelighed – anvendelse af menneskelige embryoner til industrielle eller kommercielle formål – begrebet menneskeligt embryon

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44, art. 6, stk. 2, litra c)]

3.        Tilnærmelse af lovgivningerne – retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser – direktiv 98/44 – udelukkelse af patentering som følge af, at opfindelsen er i strid med den offentlige orden eller sædelighed – anvendelse af menneskelige embryoner til industrielle eller kommercielle formål – rækkevidde

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44, art. 6, stk. 2, litra c)]

4.        Tilnærmelse af lovgivningerne – retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser – direktiv 98/44 – udelukkelse af patentering som følge af, at opfindelsen er i strid med den offentlige orden eller sædelighed – anvendelse af menneskelige embryoner til industrielle eller kommercielle formål – rækkevidde

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44, art. 6, stk. 2, litra c)]

1.        Ved anvendelsen af direktiv 98/44 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser må ordene »menneskeligt embryon«, der er anført i nævnte direktivs artikel 6, stk. 2, anses for at betegne et selvstændigt begreb i EU-retten, som må fortolkes ensartet på Unionens område. Denne konklusion underbygges af formålet med direktivet. Den manglende ensartede definition af begrebet menneskeligt embryon skaber en risiko for, at ophavsmænd til visse bioteknologiske opfindelser fristes til at ansøge om patent i de medlemsstater, der har den snævreste opfattelse af begrebet menneskeligt embryon, og følgelig i de medlemsstater, der er mest liberale for så vidt angår mulighederne for patentering som følge af, at patenterbarheden af disse opfindelser er udelukket i de øvrige medlemsstater. En sådan situation ville skade det indre markeds velfungerende funktion, som er direktivets formål.

(jf. præmis 26 og 28)

2.        Selv om direktiv 99/44 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser tilsigter at fremme investeringer inden for bioteknologi, skal udnyttelsen af biologisk materiale finde sted under iagttagelse af de grundlæggende principper og særligt menneskets værdighed. Sammenhængen og formålet med direktivet viser således, at EU-lovgiver ønskede at udelukke enhver mulighed for patenterbarhed, idet sikringen af menneskets værdighed ville kunne påvirkes heraf. Det følger heraf, at begrebet »menneskeligt embryon« i henhold til direktivets artikel 6, stk. 2, litra c), skal forstås bredt.

I denne forbindelse skal bestemmelsen fortolkes således, at enhver menneskelig ægcelle helt fra stadiet for befrugtningen, enhver ubefrugtet menneskelig ægcelle, hvori der er transplanteret en cellekerne fra en moden menneskecelle, og enhver ubefrugtet menneskelig ægcelle, der er stimuleret til deling og videreudvikling gennem partenogenese, udgør et menneskeligt embryon. Det tilkommer på baggrund af den videnskabelige udvikling den nationale retsinstans at afgøre, om en stamcelle, der udvindes på grundlag af et menneskeligt embryon på blastocyst-stadiet, udgør et menneskeligt embryon i henhold til bestemmelsen.

(jf. præmis 32, 34 og 38 samt domskonkl. 1)

3.        Den udelukkelse fra patentering af anvendelsen af menneskelige embryoner i industrielt og kommercielt øjemed, der er fastsat i artikel 6, stk. 2, litra c), i direktiv 98/44 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser, omfatter ligeledes anvendelse med henblik på videnskabelig forskning, idet alene anvendelser, som har et terapeutisk eller diagnostisk formål, og som anvendes på menneskelige embryoner og er nyttige for dem, kan være genstand for et patent. Tildeling af et patent på en opfindelse indebærer nemlig principielt industriel og kommerciel udnyttelse, og selv om formålet med videnskabelig forskning må adskilles fra industrielt og kommercielt øjemed, kan anvendelse af menneskelige embryoner med henblik på videnskabelig forskning, som er genstand for patentansøgningen, ikke adskilles fra selve patentet og de rettigheder, der er knyttet dertil.

(jf. præmis 41, 43 og 46 samt domskonkl. 2)

4.        I forbindelse med en sag vedrørende patenterbarheden af en opfindelse vedrørende fremstilling af neurale precursorceller, der udvindes på grundlag af menneskelige embryoner på blastocyst-stadiet, der indebærer en destruktion af dette embryon, skal en opfindelse anses for udelukket fra patentering, selv om patentkravene ikke vedrører anvendelsen af menneskelige embryoner, når udførelsen af opfindelsen nødvendiggør destruktion af menneskelige embryoner. I dette tilfælde må det nemlig ligeledes fastslås, at der foreligger anvendelse af menneskelige embryoner som omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra c), i direktiv 98/44 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser. Den omstændighed, at denne destruktion i givet fald sker på et stadium, der ligger langt forud for udførelsen af opfindelsen, som i tilfældet med fremstilling af embryonale stamceller på grundlag af en stamme af stamceller, hvis blotte fremstilling forudsætter destruktion af menneskelige embryoner, er i den forbindelse irrelevant.

På denne baggrund skal direktivets artikel 6, stk. 2, litra c), fortolkes således, at det udelukker patentering af en opfindelse, såfremt den tekniske viden, der er genstand for patentansøgningen, nødvendiggør forudgående destruktion af menneskelige embryoner eller anvendelsen heraf som grundmateriale, uanset på hvilket stadium dette finder sted, og selv såfremt beskrivelsen af den tekniske viden ikke omtaler anvendelsen af menneskelige embryoner.

(jf. præmis 48, 49 og 52 samt domskonkl. 3)