Appel iværksat den 24. november 2017 af Den Europæiske Centralbank til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 12. september 2017 i sag T-247/16, Fursin m.fl. mod Den Europæiske Centralbank

(Sag C-663/17 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Den Europæiske Centralbank (ved E. Koupepidou og C. Hernández Saseta, som befuldmægtigede, og advokat B. Schneider)

De andre parter i appelsagen: Trasta Komercbanka AS, Ivan Fursin, Igors Buimisters, C & R Invest SIA, Figon Co. Ltd, GCK Holding Netherlands BV og Rikam Holding SA

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Annullation af den appellerede kendelse, for så vidt som det deri fastslås, at sagsøgerne, i deres egenskab af aktionærer, havde retlig interesse og søgsmålskompetence for Retten for så vidt angår søgsmålet om annullation af den anfægtede afgørelse (punkt 2 i den appellerede kendelse).

Der træffes endelig afgørelse vedrørende realiteten og det af sagsøgerne, i disses egenskab af aktionærer, anlagte søgsmål afvises.

Appelindstævnte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremført tre anbringender.

Første anbringende om, at sagsøgerne, i deres egenskab af aktionærer (dvs. aktionærer i Trasta Komercbanka i modsætning til selve Trasta Komercbanka) ikke havde en retlig interesse i at anlægge et søgsmål om annullation, som er forskellig fra Trasta Komercbanka’s retlige interesse.

Det første anbringende er støttet på følgende argumenter:

Appellanten har gjort gældende, at Retten fejlfortolkede retspraksis, hvorefter det kræves, at aktionærer beviser, at de har en særskilt interesse i at anlægge et søgsmål til prøvelse af en afgørelse rettet mod den virksomhed, som de delvist kontrollerede. Retten begik navnlig en retlig fejl ved i dens kendelse af 12. september 2017 at fastslå, at denne retspraksis ikke fandt anvendelse i sag T-247/16.

Sagsøgerne, i deres egenskab af aktionærer, har ikke godtgjort, at de har en særskilt interesse, som er forskellig fra Trasta Komercbanka’s interesse; deres retsstilling er ikke blevet berørt af den appellerede afgørelse (i modsætning til indledningen af likvidationen, som er en særskilt retsakt). Sagsøgerne, i deres egenskab af aktionærer, kan ikke antages at have en retlig interesse i, at Trasta Komercbanka har en banklicens, som er forskellig fra Trasta Komercbanka’s egen retlige interesse i at have en banklicens.

Navnlig skal interessen i at kræve erstatning eller aktionærernes økonomiske interesse i at modtage dividende ikke anses for at være en særskilt retlig interesse.

Andet anbringende om, at sagsøgerne, i deres egenskab af aktionærer, ikke havde locus standi, eftersom den anfægtede afgørelse ikke berørte dem individuelt.

Det andet anbringende er støttet på følgende argumenter:

Sagsøgerne, i deres egenskab af aktionærer, er ikke individuelt berørt af den anfægtede afgørelse, da den ikke berører dem på grund af egenskaber, som er særlige for dem.

Den anfægtede afgørelse har ikke anbragt sagsøgerne, i deres egenskab af aktionærer, i en retsstilling, som er forskellig fra retsstillingen for resten af aktionærerne eller for Trasta Komercbanka.

Tredje anbringende om, at sagsøgerne, i deres egenskab af aktionærer, ikke havde locus standi, eftersom den anfægtede afgørelse ikke berørte dem direkte.

Det tredje anbringende er støttet på følgende argumenter:

Sagsøgerne, i deres egenskab af aktionærer, er ikke direkte berørt af den anfægtede afgørelse, eftersom deres rettigheder ikke er blevet væsentligt berørt i den i retspraksis omhandlede betydning.

Et rent økonomisk tab som følge af den anfægtede afgørelse fører ikke til den konklusion, at deres retsstilling (i modsætning til retsstillingen for Trasta Komercbanka) er blevet berørt, uanset omfanget af disse økonomiske virkninger.

____________