Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Visoki upravni sud (Kroatien) den 8. februar 2018 – Hrvatska banka za obnovu i razvitak (HBOR) mod Povjerenik za informiranje Republike Hrvatske
(Sag C-90/18)
Processprog: kroatisk
Den forelæggende ret
Visoki upravni sud
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Hrvatska banka za obnovu i razvitak (HBOR)
Sagsøgt: Povjerenik za informiranje Republike Hrvatske
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 15, stk. 3, andet afsnit, TEUF og artikel 4, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43) fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, der omfatter en mulighed for ubegrænset aktindsigt i oplysninger om anvendelsen af offentlige midler, selv om disse oplysninger på den anden side er underlagt en begrænsning af aktindsigten, fordi de er en forretningshemmelighed (bankhemmelighed)?
____________