DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling)
15. januar 2015 (*)
»Præjudiciel forelæggelse – direktiv 96/9/EF – retlig beskyttelse af databaser – database, der hverken er beskyttet af ophavsretten eller af sui generis-retten – begrænsning af databasens brugeres rettigheder ved aftale«
I sag C-30/14,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) ved afgørelse af 17. januar 2014, indgået til Domstolen den 22. januar 2014, i sagen:
Ryanair Ltd
mod
PR Aviation BV,
har
DOMSTOLEN (Anden Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, Domstolens vicepræsident, K. Lenaerts (refererende dommer), og dommerne J.-C. Bonichot, A. Arabadjiev og J.L. da Cruz Vilaça,
generaladvokat: Y. Bot
justitssekretær: C. Strömholm,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 12. november 2014,
efter at der er afgivet indlæg af:
– Ryanair Ltd, først ved advocaten M. van Heezik, A. van Aerde og R. Le Poole, derefter ved A. van Aerde og R. Le Poole
– PR Aviation BV ved advocaat A. Groen
– Europa-Kommissionen ved J. Samnadda og F. Wilman, som befuldmægtigede,
og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser (EFT L 77, s. 20).
2 Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en sag mellem Ryanair Ltd (herefter »Ryanair«) og PR Aviation BV (herefter »PR Aviation«) vedrørende sidstnævntes brug af oplysninger fra Ryanairs websted til kommercielle formål.
Retsforskrifter
EU-retten
3 Direktiv 96/9 indeholder fire kapitler.
4 I kapitel I i direktiv 96/9 med overskriften »Anvendelsesområde« bestemmer direktivets artikel 1 med samme overskrift følgende i stk. 1 og 2:
»1. Dette direktiv vedrører den retlige beskyttelse af databaser, uanset deres form.
2. I dette direktiv forstås ved »database« en samling af værker, data eller andet selvstændigt materiale, der er struktureret systematisk eller metodisk og kan konsulteres individuelt ved brug af elektronisk udstyr eller på anden måde.«
5 I dette direktivs kapitel II med overskriften »Ophavsret« står artikel 3 med overskriften »Beskyttelsens genstand«, hvis stk. 1 fastsætter følgende:
»I henhold til dette direktiv skal databaser, som på grund af udvælgelsen eller struktureringen af indholdet udgør ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse, have ophavsretlig beskyttelse som sådan. Der gælder ikke andre kriterier for, om de er berettiget til denne beskyttelse.«
6 I dette kapitel II har direktivets artikel 5 med overskriften »Ophavsretlige enerettigheder« følgende ordlyd:
»Ophavsmanden til en database har med hensyn til de af basens udtryk, der kan omfattes af ophavsretlig beskyttelse, eneret til at foretage eller tillade:
a) midlertidig eller varig, hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form
b) oversættelse, bearbejdelse, strukturering og enhver anden ændring
c) enhver form for spredning til almenheden af basen eller eksemplarer deraf. […]
d) tilgængeliggørelse, visning eller fremførelse til almenheden
e) eksemplarfremstilling, spredning, tilgængeliggørelse, visning eller fremførelse til almenheden af resultaterne af de handlinger, der er nævnt i litra b).«
7 I samme kapitel II bestemmer samme direktivs artikel 6 med overskriften »Undtagelser fra ophavsretlige enerettigheder« følgende i stk. 1:
»Den, der har ret til at benytte en database eller et eksemplar heraf, kan uden tilladelse fra basens ophavsmand udføre enhver handling, der er nævnt i artikel 5, når den er nødvendig for, at brugeren kan få adgang til databasens indhold og gøre normal brug af dette. Har brugeren kun tilladelse til at benytte en del af databasen, gælder dette stykke kun for denne del.«
8 I kapitel III i direktiv 96/9 med overskriften »Sui generis-ret« står artikel 7 med overskriften »Beskyttelsens genstand«, som bestemmer følgende i stk. 1 og 5:
»1. Når indsamling, kontrol eller præsentation af en databases indhold ud fra et kvalitativt eller kvantitativt synspunkt er udtryk for en væsentlig investering, sikrer medlemsstaterne databasens fremstiller en ret til at forbyde udtræk og/eller genanvendelse af hele basens indhold eller en væsentlig del deraf, vurderet kvalitativt eller kvantitativt.
[...]
5. Gentagne og systematiske udtræk og/eller genanvendelser af uvæsentlige dele af databasens indhold, der kan sidestilles med handlinger, som strider mod en normal udnyttelse af basen, eller som skader databasefremstillerens legitime interesser urimeligt, er ikke tilladt.«
9 I samme kapitel III står direktivets artikel 8 med overskriften »Rettigheder og pligter for den, der har ret til at benytte en database«, som bestemmer følgende:
»1. Fremstilleren af en database, der er gjort tilgængelig for almenheden, uanset på hvilken måde, kan ikke forhindre den, der har ret til at benytte denne base, i at udtrække og/eller genanvende uvæsentlige dele af dens indhold, vurderet kvalitativt eller kvantitativt, uanset formålet. Har brugeren kun tilladelse til at udtrække og/eller genanvende en del af databasen, gælder dette stykke kun for denne del.
2. Den, der har ret til at benytte en database, der er gjort tilgængelig for almenheden, uanset på hvilken måde, må ikke foretage handlinger, der strider mod en normal udnyttelse af basen, eller som skader basefremstillerens legitime interesser urimeligt.
3. Den, der har ret til at benytte en database, der er gjort tilgængelig for almenheden, uanset på hvilken måde, må ikke foretage handlinger, der er til skade for indehaveren af en ophavsret eller en beslægtet ret over værker eller præstationer i denne base.«
10 I kapitel IV i direktiv 96/9 med overskriften »Fælles bestemmelser« fastsætter artikel 15 med overskriften »Visse bestemmelsers bindende karakter« følgende:
»Alle aftalebestemmelser, der strider mod artikel 6, stk. 1, og artikel 8, er ugyldige.«
Nederlandsk ret
11 Direktiv 96/9 er blevet gennemført i nederlandsk ret ved Wet houdende aanpassing van de Nederlandse wetgeving aan richtlijn 96/9/EG van het Europees Parlement en de Raad van 11 maart 1996 betreffende de rechtsbescherming van databanken (lov om tilpasning af den nederlandske lovgivning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11.3.1996 om retlig beskyttelse af databaser) af 8. juli 1999 (Stb. 1999, s. 303, herefter »databaseloven«).
12 Auteurswet (ophavsretsloven, herefter »Aw«) bestemmer følgende i artikel 1:
»Ophavsretten er den eneret, der tilkommer ophavsmanden til et litterært, videnskabeligt eller kunstnerisk værk eller dennes retlige efterfølgere til at offentliggøre eller mangfoldiggøre værket, med forbehold af de ved lov fastsatte indskrænkninger.«
13 Aw’s artikel 10 bestemmer:
»1. Ved litterære, videnskabelige eller kunstneriske værker forstås i denne lov:
1° bøger, brochurer, aviser, tidsskrifter og alle andre skriftlige værker
[...]
3. Samlinger af værker, data eller andet selvstændigt materiale, der er struktureret systematisk eller metodisk og kan konsulteres individuelt ved brug af elektronisk udstyr eller på anden måde, er, uden at det berører andre rettigheder til samlingen, og uden at det berører ophavsretten eller andre rettigheder til værkerne, dataene eller det andet materiale, der er indeholdt i samlingen, beskyttet som selvstændige værker.
[...]«
14 Aw’s artikel 24a har følgende ordlyd:
»1. Der foreligger ikke en krænkelse af ophavsrettigheder til en samling som omhandlet i artikel 10, stk. 3, når den, der har ret til at benytte samlingen, foretager en eksemplarfremstilling, der er nødvendig for at få adgang til samlingen og gøre en normal brug af den.
[...]
3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til skade for den, der har ret til at benytte databasen.«
Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål
15 PR Aviation driver et websted, hvor forbrugerne kan søge oplysninger om afgange med lavprisflyselskaber, sammenligne priser og mod betaling af en provision booke en afgang. De oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre en individuel søgeopgave, henter PR Aviation via en automatiseret fremgangsmåde i bl.a. en datasamling, som der findes et link til på Ryanairs websted, der også er tilgængelig for forbrugerne.
16 Adgangen til det nævnte websted forudsætter, at den, der besøger webstedet, accepterer Ryanairs almindelige forretningsbetingelser ved at sætte et hak i en hertil beregnet rubrik. På tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen indeholdt disse betingelser følgende vilkår:
»2. Eneforhandling. Dette websted og Ryanairs callcenter er eneforhandlerne af Ryanairs tjenester. Ryanair.com er det eneste websted, der har tilladelse til at udbyde pladser på Ryanair flyafgange. Ryanair tillader ikke andre websteder at udbyde pladser på sine flyafgange, uanset om der er tale om bookinger til seat-only eller til pakkerejser. […]
3. Tilladt brug. De må udelukkende anvende dette websted til følgende private og ikke-kommercielle formål: (i) konsultere dette websted; (ii) gennemføre bookinger; (iii) kontrollere/ændre en booking; (iv) kontrollere oplysninger om ankomst/afgang; (v) online check-in; (vi) gå til andre websteder via links på dette websted; (vii) gøre brug af andre muligheder, der tilbydes på dette websted.
Brug af automatiserede systemer eller software for at udtrække oplysninger fra dette websted eller fra webstedet www.bookryanair.com til kommercielle formål (»screen scraping«) er forbudt, medmindre tredjemand direkte med Ryanair har indgået en skriftlig licensaftale, hvorved tredjemand udelukkende med henblik på prissammenligning får adgang til Ryanairs oplysninger om priser, ruter og afgangstidspunkter.«
17 Idet Ryanair påberåbte sig direktiv 96/9, databaseloven og Aw, gjorde dette selskab gældende, at PR Aviation havde krænket rettighederne til Ryanairs datasamling, og at PR Aviation havde tilsidesat Ryanairs almindelige forretningsbetingelser på dette selskabs websted, som PR Aviation dog havde accepteret. Ryanair nedlagde påstand om, at PR Aviation under trussel om tvangsbøde blev tilpligtet at afholde sig fra enhver krænkelse af Ryanairs rettigheder samt at betale Ryanair en erstatning.
18 Ved retsafgørelse af 28. juli 2010 frifandt Rechtbank Utrecht (retten i Utrecht) PR Aviation for de påstande, som Ryanair havde nedlagt, for så vidt som disse var støttet på en tilsidesættelse af direktiv 96/9 og på databaseloven. Rechtbank Utrecht tog derimod Ryanairs påstande til følge, for så vidt som disse var støttet på Aw, og pålagde PR Aviation at ophøre med enhver krænkelse af Ryanairs ophavsrettigheder til selskabets flydata og at erstatte Ryanair den lidte skade.
19 PR Aviation ankede denne retsafgørelse. Ryanair kontraankede retsafgørelsen med henblik på at anfægte Rechtbank Utrechts vurdering, hvorefter Ryanair ikke kunne nyde den beskyttelse, der er fastsat i direktiv 96/9 og i databaseloven.
20 Ved dom af 13. marts 2012 ophævede Gerechtshof te Amsterdam (appelretten i Amsterdam) Rechtbank Utrechts retsafgørelse og forkastede Ryanairs kontraanke.
21 For så vidt angår ophavsretten udtalte appelretten i det væsentlige, at selv hvis de digitale informationer, som Ryanair havde offentliggjort, henhørte under beskyttelsen af skriftlige værker (»geschriftenbescherming«) som omhandlet i Aw’s artikel 10, stk. 1, nr. 1, havde PR Aviation ikke krænket Ryanairs rettigheder, eftersom PR Aviations adfærd udgjorde en normal brug som omhandlet i Aw’s artikel 24a, stk. 1, og således en legitim brug af Ryanairs websted. Appelretten tilføjede, at det forbud, der var indeholdt i Ryanairs almindelige forretningsbetingelser, mod at bruge dette selskabs websted til kommercielle formål ikke kunne afkræfte den ovenstående konklusion, navnlig henset til Aw’s artikel 24a, stk. 3, der svarer til artikel 15 i direktiv 96/9.
22 For så vidt angår sui generis-retten fandt Gerechtshof te Amsterdam, at Ryanair ikke havde bevist, at fremstillingen af Ryanairs datasamling var udtryk for en »væsentlig investering« som omhandlet i direktiv 96/9 og i databaseloven.
23 Ryanair har appelleret Gerechtshof te Amsterdams dom til Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandenes højesteret). Til støtte for appellen har Ryanair anført et enkelt anbringende, der består af to led.
24 Inden for rammerne af det første led i dette anbringende har Ryanair kritiseret appelrettens vurdering, hvorefter Ryanair ikke kan nyde beskyttelsen af skriftlige værker som omhandlet i Aw’s artikel 10, stk. 1, nr. 1.
25 I denne henseende er den forelæggende ret imidlertid af den opfattelse, at intet andet kriterium end kriteriet om originalitet kan finde anvendelse med henblik på den ophavsretlige beskyttelse. Idet den forelæggende ret har understreget, at det følger af Gerechtshof te Amsterdams dom, at Ryanairs datasamling ikke opfylder dette kriterium, har den konkluderet, at dette led i det anbringende, som Ryanair har fremført, ikke kan føre til ophævelsen af denne dom.
26 Inden for rammerne af det andet led i appelanbringendet, som er blevet gjort gældende subsidiært, har Ryanair i det væsentlige gjort gældende, at det var med urette, at Gerechtshof te Amsterdam fandt, at den omstændighed, at PR Aviation havde overskredet det aftalemæssige forbud, der var fastsat over for dette selskab, mod at udtrække data fra Ryanairs database til kommercielle formål uden at have indgået en skriftlig licensaftale med sidstnævnte selskab, ikke udgjorde en misligholdelse fra PR Aviations side.
27 I denne henseende er den forelæggende ret i tvivl om, hvorvidt anvendelsesområdet for direktiv 96/9 omfatter databaser, der hverken er beskyttet af ophavsretten i henhold til dette direktivs kapitel II eller af sui generis-retten i henhold til dette direktivs kapitel III, og følgelig om, hvorvidt de begrænsninger af aftalefriheden, der følger af samme direktivs artikel 6, stk. 1, artikel 8 og 15, også gælder for sådanne databaser.
28 Hoge Raad der Nederlanden har på den baggrund besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»Har [direktiv 96/9] også virkning for online-databaser, som ikke i henhold til direktivets kapitel II er ophavsretligt beskyttet og heller ikke i henhold til [det nævnte direktivs] kapitel III er beskyttet af en sui generis-ret, i den forstand, at adgangen til at benytte sådanne databaser i henhold til […] artikel 6, stk. 1, og artikel 8, sammenholdt med artikel 15 [i direktiv 96/9] (anvendt direkte eller analogt) ikke kan begrænses ved aftale?«
Om det præjudicielle spørgsmål
29 Med spørgsmålet, der hviler på den forudsætning, at Ryanairs datasamling, der er omhandlet i hovedsagen, udgør en database i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 1, stk. 2, i direktiv 96/9, som dog hverken er beskyttet af ophavsretten i henhold til dette direktivs kapitel II eller af sui generis-retten i henhold til det nævnte direktivs kapitel III, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, ønsker denne ret nærmere bestemt oplyst, om direktiv 96/9 skal fortolkes således, at friheden til at benytte en sådan database, henset til anvendelsen af dette direktivs artikel 6, stk. 1, sammenholdt med dets artikel 8 og 15, ikke kan være begrænset ved aftale.
30 Indledningsvis skal det bemærkes, at et direktiv i overensstemmelse med fast retspraksis ikke i sig selv kan skabe forpligtelser for private, og at en direktivbestemmelse derfor ikke som sådan kan påberåbes over for sådanne personer (jf. bl.a. domme Faccini Dori, C-91/92, EU:C:1994:292, præmis 20, Kücükdeveci, C-555/07, EU:C:2010:21, præmis 46, og Dominguez, C-282/10, EU:C:2012:33, præmis 37).
31 Det fremgår ligeledes af fast retspraksis, at det påhviler de nationale retter ved anvendelsen af nationale retsforskrifter i videst muligt omfang at fortolke dem i lyset af det omhandlede direktivs ordlyd og formål (jf. bl.a. domme Pfeiffer m.fl., C-397/01–C-403/01, EU:C:2004:584, præmis 114, Kücükdeveci, EU:C:2010:21, præmis 48, og Dominguez, EU:C:2012:33, præmis 24).
32 Efter disse indledende præciseringer skal det bemærkes, at artikel 1, stk. 2, i kapitel I i direktiv 96/9 definerer begrebet »database«.
33 Selv om den nævnte bestemmelse, således som PR Aviation har anført, giver dette begreb en bred betydning, som er frigjort fra overvejelser af formel, teknisk eller materiel art (jf. i denne retning dom Fixtures Marketing, C-444/02, EU:C:2004:697, præmis 20-32), forholder det sig ikke desto mindre således, at den definition, der er indeholdt i artikel 1, stk. 2, i direktiv 96/9, i overensstemmelse med direktivets ordlyd skal forstås »[i] dette direktiv«.
34 I henhold til ordlyden af artikel 1, stk. 1, i direktiv 96/9 har dette imidlertid »den retlige beskyttelse af databaser« til formål. Dette direktiv indfører i denne henseende to former for retlig beskyttelse af sådanne databaser. Den første form, som er reguleret af det nævnte direktivs artikel 3-6, der står i direktivets kapitel II, består i beskyttelsen af ophavsretten, og den finder i henhold til samme direktivs artikel 3, stk. 1, anvendelse på de databaser, som på grund af udvælgelsen eller struktureringen af indholdet udgør ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse. Den anden form, som er reguleret af artikel 7-11 i direktiv 96/9, der står i direktivets kapitel III, består i beskyttelsen af en sui generis-ret og finder i henhold til dette direktivs artikel 7, stk. 1, anvendelse på de databaser, hvor indsamlingen, kontrollen eller præsentationen af indholdet ud fra et kvalitativt eller kvantitativt synspunkt er udtryk for en væsentlig investering. Disse to former for retlig beskyttelse er genstand for de fælles bestemmelser i det nævnte direktivs artikel 12-16, der står i direktivets kapitel IV.
35 Den omstændighed, at en database svarer til elementerne i den definition, der er indeholdt i artikel 1, stk. 2, i direktiv 96/9, gør det følgelig ikke – i modsætning til hvad PR Aviation har gjort gældende – muligt at antage, at den henhører under anvendelsen af dette direktivs bestemmelser, der regulerer ophavsretten og/eller sui generis-retten, hvis den hverken opfylder betingelsen for anvendelse af beskyttelsen af ophavsretten, der er opstillet i det nævnte direktivs artikel 3, stk. 1, eller betingelsen for anvendelse af beskyttelsen af sui generis-retten, der er omhandlet i samme direktivs artikel 7, stk. 1.
36 Hvad angår de bestemmelser i direktiv 96/9, som den forelæggende ret særligt har henvist til i sit spørgsmål, skal det tilføjes, at dette direktivs artikel 6, stk. 1, der under særlige betingelser tillader den, der har ret til at benytte en database uden tilladelse fra basens ophavsmand at udføre de handlinger, der er nævnt i det nævnte direktivs artikel 5, ligesom sidstnævnte artikel er omfattet af det kapitel, som denne indgår i, som vedrører ophavsretten, og følgelig ikke finder anvendelse på de databaser, der ikke er beskyttet af denne ret.
37 Artikel 8 i direktiv 96/9, der bl.a. opregner rettighederne for den, der har ret til at benytte en database, står for sit vedkommende i det kapitel i dette direktiv, der vedrører sui generis-retten, og den er følgelig ikke anvendelig på de databaser, der ikke er beskyttet af denne ret.
38 Hvad angår artikel 15 i direktiv 96/9, der vedrører den bindende karakter af visse bestemmelser i dette direktiv, idet den erklærer alle aftalebestemmelser, der strider mod disse, ugyldige, omhandler denne udtrykkeligt kun nævnte direktivs artikel 6, stk. 1, og artikel 8.
39 Det følger således af formålet med og strukturen i direktiv 96/9, at dette direktivs artikel 6, stk. 1, artikel 8 og 15, som indfører rettigheder, der har en bindende karakter til fordel for dem, der har ret til at benytte en database, ikke finder anvendelse på en database, der hverken er beskyttet af ophavsretten eller af sui generis-retten i medfør af det nævnte direktiv, således at dette direktiv ikke er til hinder for vedtagelsen af aftalevilkår, der har betingelserne for benyttelse af en sådan database som genstand.
40 Denne analyse underbygges af den almindelige opbygning af direktiv 96/9. Som Ryanair og Europa-Kommissionen har understreget, hviler dette direktiv på en ligevægt mellem på den ene side rettighederne for den person, der fremstiller en database, og på den anden side rettighederne for dem, der har ret til at benytte en sådan base, dvs. tredjemænd, der af denne person har fået tilladelse til at benytte den nævnte base. I denne forbindelse er anvendelsen af artikel 6, stk. 1, artikel 8 og 15 i direktiv 96/9, som tillægger dem, der har ret til at benytte databasen, rettigheder og dermed begrænser rettighederne for den person, der har fremstillet databasen, udformet således, at der skal været tale om en database, hvortil fremstilleren har rettigheder enten i henhold til ophavsretten, der er forankret i dette direktivs artikel 5, eller i henhold til sui generis-retten, der er forankret i det nævnte direktivs artikel 7. Anvendelsen er derimod ikke relevant med hensyn til en database, hvis fremstiller ikke har nogen af de ovennævnte rettigheder i medfør af direktiv 96/9.
41 I modsætning til hvad PR Aviation har hævdet, kan denne fortolkning af direktiv 96/9 ikke mindske interessen i at gøre krav på den retlige beskyttelse, der er indført ved det nævnte direktiv, for så vidt som fremstilleren af en database, der er beskyttet ved samme direktiv, til forskel fra fremstilleren af en database, der ikke er beskyttet af dette, ikke har den aftalemæssige frihed til at begrænse rettighederne for dem, der benytter hans base.
42 En sådan argumentation tager nemlig ikke hensyn til den retlige og økonomiske interesse, som den automatiske beskyttelsesordning, der er harmoniseret i medlemsstaterne, repræsenterer for den person, der har investeret i fremstillingen af en database, som er knyttet til den eneret i henhold til ophavsretten til at forbeholde sig selv de forskellige handlinger, der er omhandlet i artikel 5 i direktiv 96/9, og til retten til i henhold til sui generis-retten at forbyde de handlinger, der er omhandlet i dette direktivs artikel 7, stk. 1 og 5, og artikel 8, stk. 2. Som Kommissionen har understreget i retsmødet, forudsætter denne beskyttelse ikke, at der gennemføres nogen administrative formaliteter, og den kræver ikke noget forudgående aftalemæssigt arrangement.
43 Med dette in mente bemærkes, at hvis fremstilleren af en database, som er beskyttet i henhold til direktiv 96/9, beslutter at tillade brugen af sin database eller et eksemplar af denne, kan han, således som det bekræftes ved 34. betragtning til dette direktiv, afgrænse denne benyttelse ved en aftale indgået med den, der har ret til at benytte databasen, som præciserer »formål og […] fremgangsmåde« for at anvende den nævnte base eller et eksemplar deraf.
44 Hvad derimod angår en database, som direktiv 96/9 ikke finder anvendelse på, nyder fremstilleren af databasen ikke godt af den retlige beskyttelsesordning, der er indført ved dette direktiv, og han kan således kun gøre krav på en beskyttelse af sin database på grundlag af den anvendelige nationale lovgivning.
45 Henset til alle de ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at direktiv 96/9 skal fortolkes således, at det ikke finder anvendelse på en database, der hverken er beskyttet af ophavsretten eller af sui generis-retten i medfør af dette direktiv, og det nævnte direktivs artikel 6, stk. 1, artikel 8 og 15 er således ikke til hinder for, at fremstilleren af en sådan database ved aftale opstiller begrænsninger for tredjemænds benyttelse af denne, for så vidt som andet ikke er bestemt i den anvendelige nationale lovgivning.
Sagens omkostninger
46 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Anden Afdeling) for ret:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser skal fortolkes således, at det ikke finder anvendelse på en database, der hverken er beskyttet af ophavsretten eller af sui generis-retten i medfør af dette direktiv, og det nævnte direktivs artikel 6, stk. 1, artikel 8 og 15 er således ikke til hinder for, at fremstilleren af en sådan database ved aftale opstiller begrænsninger for tredjemænds benyttelse af denne, for så vidt som andet ikke er bestemt i den anvendelige nationale lovgivning.
Underskrifter