Language of document :

Domstolens kendelse af 15. juni 2012 - Otis Luxembourg Sàrl, tidligere General Technic-Otis Sàrl, Otis SA, Otis GmbH & Co. OHG, Otis BV og Otis Elevator Company mod Europa-Kommissionen

(Sag C-494/11 P) 2

(Appel - konkurrence - karteller - markedet for installation og vedligeholdelse af elevatorer og rulletrapper - bøder - moder- og datterselskaber - tilregnelse af den ulovlige adfærd)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Otis Luxembourg Sàrl, tidligere General Technic-Otis Sàrl, Otis SA, Otis GmbH & Co. OHG, Otis BV og Otis Elevator Company (ved avocats A. Winckler og D. Gerard, samt solicitors J. Temple Lang og C. Cook)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved A. Bouquet, R. Sauer og J. Bourke, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 13. juli 2011 i de forenede sager T-141/07, T-142/07, T-145/07 og T-146/07, General Technic-Otis m.fl. mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for en påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2007) 512 endelig af 21. februar 2007 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (sag COMP/E-1/38.823 - Elevatorer og rulletrapper) angående et kartel på markedet for installation og vedligeholdelse af elevatorer og rulletrapper i Belgien, Tyskland, Luxembourg og Nederlandene med henblik på manipulering af udbud, opdeling af markeder, prisfastsættelse, tildeling af projekter og af kontrakter derom og udveksling af oplysninger samt, subsidiært, annullation eller nedsættelse af den bøde, der var blevet pålagt appellanterne - et moderselskabs ansvar for de overtrædelser af konkurrencereglerne, som dets datterselskaber har begået.

Konklusion.

Appellen forkastes.

Otis Luxembourg Sàrl, Otis SA, Otis GmbH & Co. OHG, Otis BV og Otis Elevator Company betaler sagens omkostninger.

____________

1 -

2 - EUT C 347 af 26.11.2011.