Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Hamburg (Tyskland) den 18. oktober 2017 – Dirk Harms, m.fl. mod Vueling Airlines SA

(Sag C-601/17)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Hamburg

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Dirk Harms, Ann-Kathrin Harms, Nick-Julius Harms, Tom-Lukas Harms, Lilly-Karlotta Harms og Emma-Matilda Harms, de fire sidstnævnte repræsenteret ved deres forældre Dirk Harms und Ann-Kathrin Harms

Sagsøgt: Vueling Airlines SA

Præjudicielt spørgsmål

Skal udtrykket »refusion i henhold til reglerne i artikel 7, stk. 3, af den fulde købspris for billetten« i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a), i forordning nr. 261/2004 1 fortolkes således, at der dermed menes det beløb, som passageren har betalt for den pågældende flybillet, eller skal der tages udgangspunkt i det beløb, som det sagsøgte luftfartsselskab faktisk har modtaget, når der i forbindelse med reservationen gøres brug af en formidlervirksomhed, som indkasserer forskellen mellem det beløb, som passageren betaler, og det beløb, som luftfartsselskabet modtager, uden at offentliggøre dette?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT 2004, L 46, s. 1).