DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling)
10. juli 2014 (*)
»Præjudiciel forelæggelse – varemærker – direktiv 2008/95/EF – identificering af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærkebeskyttelse søges – krav om klarhed og præcision – Niceklassifikationen – detailhandel – sammensætning af tjenesteydelser«
I sag C-420/13,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Bundespatentgericht (Tyskland) ved afgørelse af 8. maj 2013, indgået til Domstolen den 24. juli 2013, i sagen:
Netto Marken-Discount AG & Co. KG
mod
Deutsches Patent- und Markenamt,
har
DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, M. Ilešič (refererende dommer), og dommerne C.G. Fernlund, A. Ó Caoimh, C. Toader og E. Jarašiūnas,
generaladvokat: M. Wathelet
justitssekretær: fuldmægtig K. Malacek,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 30. april 2014,
efter at der er afgivet indlæg af:
– Netto Marken-Discount AG & Co. KG ved Rechtsanwalt M. Rauscher
– den franske regering ved D. Colas og F.-X. Bréchot, som befuldmægtigede
– den polske regering ved B. Majczyna, som befuldmægtiget
– Det Forenede Kongeriges regering ved J. Beeko, som befuldmægtiget, bistået af barrister S. Ford
– Europa-Kommissionen ved F.W. Bulst og E. Montaguti, som befuldmægtigede,
og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT L 299, s. 25).
2 Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Netto Marken-Discount AG & Co. KG (herefter »Netto Marken-Discount«) og Deutsches Patent- und Markenamt (den tyske patent- og varemærkemyndighed, herefter »DPMA«) vedrørende sidstnævntes afslag på en ansøgning om varemærkeregistrering.
Retsforskrifter
International ret
3 Internationalt er varemærkeretten bl.a. reguleret af konventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret, der blev undertegnet i Paris den 20. marts 1883 og senest revideret i Stockholm den 14. juli 1967 samt ændret den 28. september 1979 (United Nations Treaty Series, bind 828, nr. 11851, s. 305, herefter »Pariserkonventionen«). Alle Den Europæiske Unions medlemsstater deltager i denne konvention.
4 I henhold til Pariserkonventionens artikel 19 forbeholder de lande, som konventionen finder anvendelse på, sig ret til hver for sig at indgå særlige arrangementer indbyrdes til beskyttelse af den industrielle ejendomsret.
5 Denne bestemmelse udgjorde grundlaget for vedtagelsen af Nicearrangementet vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, der blev vedtaget i forbindelse med den diplomatiske konference i Nice den 15. juni 1957 og senest revideret i Genève den 13. maj 1977 samt ændret den 28. september 1979 (United Nations Treaty Series, bind 1154, nr. I-18200, s. 89, herefter »Nicearrangementet«). Dettes artikel 1 bestemmer:
»1) De lande, som dette arrangement finder anvendelse på, udgør en særlig union og vedtager en fælles klassifikation for varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker [herefter »Niceklassifikationen«].
2) [Nice]klassifikationen består af:
i) en klassefortegnelse sammen med, i givet fald, vejledende bemærkninger
ii) en alfabetisk fortegnelse over varer og tjenesteydelser […] med en angivelse af den klasse, som hver enkelt af disse varer eller tjenesteydelser er omfattet af.
[...]«
6 Nicearrangementets artikel 2 med overskriften »Retlige rækkevidde og anvendelse af [Nice]klassifikationen« har følgende ordlyd:
»1) Med forbehold for bestemmelserne i dette arrangement skal [Nice]klassifikationen have den virkning, som hvert land i den særlige union tildeler den. [Nice]klassifikationen skal navnlig hverken være bindende for landene i den særlige union hvad angår vurderingen af udstrækningen af den beskyttelse, som et varemærke tildeles, eller anerkendelsen af varemærker for tjenesteydelser.
2) Hvert af landene i den særlige union forbeholder sig retten til at anvende [Nice]klassifikationen, enten som et principalt eller et subsidiært system.
3) Den kompetente myndighed i landene i den særlige union skal i officielle dokumenter og publikationer om registrering af varemærker medtage de klassenumre i [Nice]klassifikationen, som de varer eller tjenesteydelser, for hvilke mærket er registreret, hører til.
4) Den omstændighed, at en betegnelse er medtaget på den alfabetiske liste [over varer og tjenesteydelser], berører på ingen måde de rettigheder, der måtte være til denne betegnelse.«
7 Niceklassifikationens klassefortegnelse har siden ottende udgave, der trådte i kraft den 1. januar 2002, indeholdt 34 vareklasser og 11 tjenesteydelsesklasser. Hver klasse er betegnet ved en eller flere generelle angivelser, der i almindelighed benævnes »klasseoverskrift«, som på generel måde angiver de områder, som de pågældende varer eller tjenesteydelser principielt henhører under.
8 I henhold til brugervejledningen til Niceklassifikationen skal den alfabetiske fortegnelse over varer og tjenesteydelser og de vejledende bemærkninger til de forskellige klasser konsulteres med henblik på at sikre en korrekt klassificering af enhver vare eller tjenesteydelse.
9 I niende udgave, der var gældende fra den 1. januar 2007, og som blev gentaget på identisk vis i tiende udgave, der har været gældende siden den 1. januar 2012, indeholder Niceklassifikationen følgende overskrift for klasse 35, der vedrører tjenesteydelser:
»Annonce- og reklamevirksomhed; forretningsledelse; forretningsadministration; varetagelse af kontoropgaver.«
10 De vejledende bemærkninger til denne klasse har følgende ordlyd:
»Klasse 35 omfatter hovedsageligt tjenester ydet af personer eller organisationer med følgende hovedformål:
1. hjælp til drift, ledelse eller administration af en forretningsvirksomhed, eller
2. hjælp til de kommercielle funktioner i industrielle eller kommercielle virksomheder
såvel som tjenester ydet af reklameforetagender, der først og fremmest tager sigte på at opnå forbindelse til offentligheden via meddelelser og annoncering ved alle medier, og vedrørende alle arter af varer og tjenesteydelser.
Denne klasse omfatter særligt:
– samling (ikke transport) af et udvalg af varer, så andre får mulighed for – på en nem måde – at overskue og købe disse varer; disse ydelser kan være ydet af detailforretninger, en gros salgssteder, gennem postordrekataloger eller via elektroniske medier, f.eks. websider eller tv-shop programmer
– tjenesteydelser bestående af registrering, omskrivning, udarbejdelse, samling eller systematisering af skriftlige meddelelser og optegnelser samt samling af matematiske eller statistiske data
– tjenester udøvet af reklamebureauer, såsom distribution af reklamer direkte eller pr. post, eller distribution af vareprøver. Denne klasse kan også vedrøre reklamevirksomhed vedrørende andre tjenesteydelser, såsom sådanne vedrørende banklån eller radioreklame.
Denne klasse omfatter navnlig ikke:
– tjenesteydelser, såsom ingeniørers vurderinger og rapporter, som ikke direkte vedrører driften eller ledelsen af kommercielle eller industrielle virksomheder (se den alfabetiske liste).«
11 Niceklassifikationens alfabetiske liste identificerer bl.a. »Salgsfremstød for andre« som henhørende under klasse 35.
12 Niceklassifikationen indeholder følgende overskrifter henholdsvis for klasse 36, 39, 41 og 45, der vedrører tjenesteydelser: »Forsikringsvirksomhed; finansiel virksomhed; valutarisk virksomhed; ejendomsmæglervirksomhed«; »Transport; pakning og opbevaring af varer; arrangering af rejser«; »Uddannelsesvirksomhed; undervisningsvirksomhed; underholdningsvirksomhed; sportsarrangementer og kulturelle arrangementer«; »Juridisk virksomhed; sikkerhedsmæssige ydelser til beskyttelse af ejendom og mennesker; personlige og sociale ydelser udøvet af andre for at efterkomme personlige behov«.
EU-retten
13 13. betragtning til direktiv 2008/95 har følgende ordlyd:
»Samtlige medlemsstater er bundet af Pariserkonventionen […]. Det er nødvendigt, at dette direktivs bestemmelser er i fuldstændig overensstemmelse med konventionens bestemmelser. De af medlemsstaternes forpligtelser, der er en følge af denne konvention, bør ikke berøres af dette direktiv. […]«
14 Direktivets artikel 2 bestemmer:
»Et varemærke kan bestå af alle tegn, der kan gengives grafisk, navnlig ord, herunder personnavne, afbildninger, bogstaver, tal eller varens form eller emballage, for så vidt disse tegn er egnede til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders.«
15 Direktivets artikel 3, stk. 1, har følgende ordlyd:
»1. Følgende tegn og varemærker udelukkes fra registrering eller kan erklæres ugyldige, hvis de allerede er blevet registreret:
a) tegn, som ikke kan udgøre et varemærke
b) varemærker, der mangler fornødent særpræg
c) varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved disse
d) varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, som i daglig sprogbrug eller i redelig og almindelig markedsføringsskik udgør en sædvanlig betegnelse for varen eller tjenesteydelsen
[…]«
16 Ordlyden af artikel 2 og 3 i direktiv 2008/95 svarer til ordlyden af artikel 2 og 3 i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EFT 1989 L 40, s. 1), der fra den 28. november 2008 er blevet ophævet og erstattet af direktiv 2008/95.
Tysk ret
17 § 3, stk. 1, i Gesetz über den Schutz von Marken und sonstigen Kennzeichen (lov om beskyttelse af varemærker og andre kendetegn) af 25. oktober 1994 (BGBl. 1994 I, s. 3082, herefter »MarkenG«) svarer i det væsentlige til artikel 2 i direktiv 2008/95.
18 § 32, stk. 3, i MarkenG bestemmer:
»Ansøgningen skal opfylde de øvrige ansøgningsbetingelser, der er fastsat i en bekendtgørelse i henhold til § 65, stk. 1, nr. 2.«
19 § 65, stk. 1, nr. 2, i MarkenG fastsætter:
»Forbundsjustitsministeriet fastsætter ved en bekendtgørelse, hvortil der ikke kræves Forbundsrådets godkendelse, […] de øvrige betingelser for indgivelse af registreringsansøgninger […]«
20 § 20, stk. 1, i bekendtgørelsen til gennemførelse af MarkenG (herefter »MarkenV«) bestemmer:
»Varerne og tjenesteydelserne skal angives på en måde, der gør det muligt at klassificere hver vare eller tjenesteydelse i en klasse i den klasseinddeling, der er fastsat i henhold til § 19, stk. 1.«
21 § 19, stk. 1, i MarkenV fastsætter, at »klassificeringen af varerne og tjenesteydelserne foretages efter den klasseinddeling af varer og tjenesteydelser, der fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen«. Dette bilag 1 omfatter klasse 35, der indholdsmæssigt svarer til Niceklassifikationens klasse 35.
22 § 36, stk. 4, i MarkenG bestemmer:
»Såfremt andre mangler ikke afhjælpes inden for den af [DPMA] fastsatte frist, afviser DPMA ansøgningen.«
Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål
23 Den 10. september 2011 indgav Netto Marken-Discount følgende ord- og figurtegn til DPMA med henblik på dettes registrering som varemærke for varer og tjenesteydelser i klasse 18, 25, 35 og 36 som omhandlet i Nicearrangementet:
24 For så vidt angår klasse 35 var følgende angivet i registreringsansøgningen:
»klasse 35: detail- og engroshandelsvirksomhed, navnlig sammensætning for andre af forskellige tjenesteydelser for at give forbrugerne lettere adgang til at erhverve disse tjenesteydelser, herunder også via detailforretninger, engrosforretninger, postordrekataloger eller elektroniske medier, f.eks. internetsider eller teleshopping-udsendelser for så vidt angår følgende tjenesteydelser: i klasse 35: reklamevirksomhed; forretningsledelse; forretningsadministration; kontortjenester; i klasse 36: udstedelse af værdikuponer; i klasse 39: rejsebureauvirksomhed; i klasse 41: underholdningsvirksomhed; i klasse 45: personlige og sociale tjenesteydelser i forbindelse med individuelle behov«.
25 Ved afgørelse af 10. september 2012 meddelte DPMA på grundlag af § 36, stk. 4, i MarkenG afslag på ansøgningen om registrering, i det omfang denne var blevet indgivet for tjenesteydelser i klasse 35, henset til, at den ikke opfyldte betingelsen i § 20, stk. 1, i MarkenV, idet tjenesteydelserne i den i ansøgningen anførte klasse efter DPMA’s opfattelse ikke klart kunne adskilles fra andre tjenesteydelser, hverken efter deres art eller deres omfang.
26 Netto Marken-Discount anlagde sag ved den forelæggende ret med påstand om annullation af den nævnte afgørelse om afslag.
27 Den forelæggende ret har anført, at Domstolen endnu ikke har udtalt sig om, hvorvidt der kan opnås en varemærkebeskyttelse for detailhandel med tjenesteydelser. Såfremt det kan lade sig gøre, ønsker den oplyst, med hvilken grad af præcision de af detailhandelen omfattede tjenesteydelser skal beskrives, og om det er muligt, med henblik på den beskyttelse, som et varemærke, der omfatter en sådan detailhandel med tjenesteydelser, giver, også at lade de tjenesteydelser, der udføres af detailhandleren selv, være omfattet.
28 Under disse omstændigheder har Bundespatentgericht besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»1) Skal […] artikel 2 [i direktiv 2008/95] fortolkes således, at der med begrebet en tjenesteydelse i bestemmelsens forstand også skal forstås detailhandel med tjenesteydelser?
2) Såfremt [det første spørgsmål] besvares bekræftende:
Skal direktivets artikel 2 fortolkes således, at tjenesteydelser, der udbydes af detailhandleren, indholdsmæssigt skal konkretiseres i lige så høj grad som de varer, detailhandleren sælger?
a) Er tjenesteydelserne tilstrækkeligt konkretiseret, såfremt følgende er anført
i) alene tjenesteydelsesområdet generelt eller generelle angivelser
ii) alene klasse(r) eller
iii) hver enkelt konkret tjenesteydelse?
b) Skal disse oplysninger da ligge fast på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen, eller er der ved angivelse af generelle angivelser eller klasser mulighed for at udskifte eller supplere?
3) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:
Skal […] artikel 2 [i direktiv 2008/95] fortolkes således, at beskyttelsesområdet for varemærker for detailhandelsvirksomheders tjenesteydelser er udvidet til også at omfatte tjenesteydelser, som detailhandleren selv udfører?«
Om de præjudicielle spørgsmål
Det første spørgsmål
29 Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om en detailhandlers ydelser, der består i at sammensætte tjenesteydelser, med henblik på at forbrugeren bekvemt kan sammenligne og erhverve dem, kan henhøre under begrebet »tjenesteydelser« som omhandlet i artikel 2 i direktiv 2008/95.
30 Netto Marken-Discount, den franske regering, Det Forenede Kongeriges regering og Europa-Kommissionen har foreslået, at dette spørgsmål besvares bekræftende, mens den polske regering finder, at det er unødvendigt at betegne en detailhandel med tjenesteydelser som en tjenesteydelse.
31 Det skal indledningsvis bemærkes, at genstanden for enhver registreringsansøgning for at kunne udgøre et varemærke i henhold til artikel 2 i direktiv 2008/95 skal opfylde tre betingelser. For det første skal den udgøre et tegn. For det andet skal dette tegn kunne gengives grafisk. For det tredje skal dette tegn være egnet til at adskille en virksomheds »varer« og »tjenesteydelser« fra andre virksomheders (jf. vedrørende artikel 2 i direktiv 89/104 domme Libertel, C-104/01, EU:C:2003:244, præmis 23, Heidelberger Bauchemie, C-49/02, EU:C:2004:384, præmis 22, og Dyson, C-321/03, EU:C:2007:51, præmis 28).
32 Det bemærkes i denne henseende for så vidt angår begrebet »tjenesteydelser«, at dette ikke er blevet defineret af unionslovgiver, og at det er nødvendigt, for at undgå, at der på grundlag af de nationale lovgivninger forekommer forskellige betingelser for registrering af varemærker, at foretage en ensartet fortolkning af dette begreb (jf. i denne retning dom Praktiker Bau- und Heimwerkermärkte, C-418/02, EU:C:2005:425, præmis 28-33).
33 Med henblik på en sådan fortolkning har Domstolen allerede i en sag vedrørende en ansøgning om registrering som varemærke indgivet af en detailhandler fastslået, at de ydelser, der præsteres i forbindelse med en varedetailhandel, kan udgøre tjenesteydelser. Varedetailhandel omfatter nemlig ud over selve salget af varerne også andre aktiviteter, herunder detailhandlerens udvælgelse af et varesortiment, der udbydes til salg, og forskellige ydelser, som har til formål at få forbrugeren til at købe disse varer hos den pågældende handlende frem for hos en konkurrent (jf. i denne retning dom Praktiker Bau- und Heimwerkermärkte, EU:C:2005:425, præmis 34, 39 og 52).
34 Det må konstateres, uden at det derved er nødvendigt at undersøge, om tjenesteydelser ligesom varer kan være genstand for »detailhandel« i den egentlige betydning af dette ord, at der findes situationer således som bemærket af de regeringer, der har afgivet indlæg for Domstolen, og af Kommissionen, hvor en erhvervsdrivende udvælger og udbyder et sortiment af tjenesteydelser fra tredjemand, med henblik på at forbrugeren kan vælge blandt disse tjenesteydelser hos ét enkelt kontaktpunkt.
35 Ydelserne hos en sådan erhvervsdrivende kan bl.a. bestå i aktiviteter, der gør det muligt for forbrugeren bekvemt at sammenligne og erhverve de pågældende tjenesteydelser, og reklameaktiviteter.
36 Sådanne ydelser vedrørende sammensætning og reklame kan i givet fald være omfattet af Niceklassifikationens klasse 35, hvis overskrift og vejledende bemærkninger er nævnt i denne doms præmis 9 og 10. En sådan mulighed underbygges af Niceklassifikationens alfabetiske fortegnelse, der inkluderer »salgsfremstød for andre« blandt de tjenesteydelser, der er omfattet af den nævnte klasse.
37 De nævnte ydelser henhører i dette tilfælde under begrebet »tjenesteydelser« som omhandlet i artikel 2 i direktiv 2008/95. Som det fremgår af 13. betragtning til dette direktiv skal direktivets bestemmelser være i fuldstændig overensstemmelse med Pariserkonventionens bestemmelser, og de må ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser efter denne konvention. Eftersom Nicearrangementet er vedtaget i henhold til Pariserkonventionen, kan den nævnte artikel 2 ikke fortolkes på en måde, der fra begrebet »tjenesteydelser« i denne artikel udelukker de ydelser, der er omfattet af en af Niceklassifikationens tjenesteydelsesklasser (jf. analogt dom Chartered Institute of Patent Attorneys, C-307/10, EU:C:2012:361, præmis 52).
38 I det foreliggende tilfælde fremgår det af uddraget af den i denne doms præmis 24 nævnte ansøgning, at registreringen som varemærke af det ord- og figurtegn, der er gengivet i denne doms præmis 23, er ansøgt »navnlig« for ydelser vedrørende sammensætning af tjenesteydelser, der udbydes af andre. Selv om Netto Marken-Discount i retsmødet for Domstolen har præciseret, at de af dette selskab sammensatte tjenesteydelser alle udbydes af andre, kunne udtrykket »navnlig« bibringe den kompetente myndighed den opfattelse, at dette selskab ikke udelukker sammensætninger af tjenesteydelser, der ud over dem, der udbydes af andre erhvervsdrivende, omfatter tjenesteydelser, som det selv leverer.
39 Såfremt det imidlertid antages, at det sortiment af tjenesteydelser, der udbydes af Netto Marken-Discount, kan omfatte tjenesteydelser fra selskabet selv, afkræfter dette ikke på nogen måde den omstændighed, at den ydelse, der er beskrevet i dets registreringsansøgning med ordene »sammensætning for andre af forskellige tjenesteydelser for at give forbrugerne lettere adgang til at erhverve disse tjenesteydelser«, af de grunde, der er anført i denne doms præmis 34-37, vil kunne kvalificeres som tjenesteydelse. For ikke at fratage sagsøgeren i hovedsagen muligheden for at lade det nævnte tegn registrere som varemærke for tjenesteydelsen vedrørende sammensætning må registreringsansøgningen for Niceklassifikationens klasse 35 ikke meddeles afslag alene af den grund, at det sortiment af tjenesteydelser, som selskabet har til hensigt at udbyde til forbrugeren, også kan omfatte de tjenesteydelser, som Netto Marken-Discount selv udbyder.
40 Under hensyn til de ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at en erhvervsdrivendes ydelser, der består i at sammensætte tjenesteydelser, med henblik på at forbrugeren bekvemt kan sammenligne og erhverve dem, kan henføres under begrebet »tjenesteydelser« som omhandlet i artikel 2 i direktiv 2008/95.
Det andet spørgsmål
41 Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om direktiv 2008/95 skal fortolkes således, at det kræver, at en ansøgning om registrering som varemærke for en tjenesteydelse, der består i at sammensætte tjenesteydelser, konkret og præcist identificerer de ydelser, der udgør tjenesteydelsen vedrørende sammensætning, og de sammensatte tjenesteydelser.
42 Det bemærkes indledningsvis, at registreringen af et varemærke i et offentligt register har til formål at gøre varemærket tilgængeligt for de relevante myndigheder og offentligheden, særligt for de erhvervsdrivende (domme Heidelberger Bauchemie, EU:C:2004:384, præmis 28, og Chartered Institute of Patent Attorneys, EU:C:2012:361, præmis 46).
43 For det første skal de kompetente myndigheder klart og præcist kende de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af et varemærke, så de kan opfylde deres forpligtelser angående den forudgående undersøgelse af registreringsansøgninger samt vedrørende offentliggørelse og førelse af et præcist og formålstjenligt varemærkeregister. For det andet skal de erhvervsdrivende tilstrækkelig klart og præcist kunne gøre sig bekendt med aktuelle og potentielle konkurrenters registrering af varemærker og disses ansøgninger herom, således at de kan få relevante oplysninger om tredjemands rettigheder (dom Charteret Institute of Patent Attorneys, EU:C:2012:361, præmis 47 og 48).
44 Følgelig kræver direktiv 2008/95, at de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af ansøgningen om varemærkebeskyttelse, identificeres med tilstrækkelig klarhed og præcision af ansøgeren, således at de kompetente myndigheder og de erhvervsdrivende alene på baggrund heraf kan fastlægge udstrækningen af den ansøgte beskyttelse (dom Chartered Institute of Patent Attorneys, EU:C:2012:361, præmis 49).
45 For at opfylde dette krav er det ikke nødvendigt, at ophavsmanden til en registreringsansøgning for en tjenesteydelse vedrørende sammensætning konkret udpeger hver og en af de aktiviteter, der udgør denne tjenesteydelse (jf. i denne retning domme Praktiker Bau- und Heimwerkermärkte, EU:C:2005:425, præmis 49, og Chartered Institute of Patent Attorneys, EU:C:2012:361, præmis 45). En beskrivelse som den, der indgår i den registreringsansøgning, der er indgivet af Netto Marken-Discount, ifølge hvilken den pågældende tjenesteydelse navnlig vedrører »sammensætning for andre af forskellige tjenesteydelser for at give forbrugerne lettere adgang til at erhverve disse tjenesteydelser, herunder også via detailforretninger, engrosforretninger, postordrekataloger eller elektroniske medier, f.eks. internetsider eller teleshopping-udsendelser«, gør det muligt for de kompetente myndigheder og erhvervsdrivende at forstå, at ansøgningen er indgivet for en tjenesteydelse, der består i at udvælge og udbyde et sortiment af tjenesteydelser, med henblik på at forbrugeren kan vælge blandt disse tjenesteydelser hos ét enkelt kontaktpunkt.
46 Det må derimod kræves, at ophavsmanden til ansøgningen om registrering som varemærke for en tjenesteydelse vedrørende en sammensætning af tjenesteydelser tilstrækkeligt klart og præcist udpeger disse (jf. analogt domme Praktiker Bau- und Heimwerkermärkte, EU:C:2005:425, præmis 50, og Chartered Institute of Patent Attorneys, EU:C:2012:361, præmis 45).
47 I mangel af en tilstrækkelig klar og præcis identificering af de tjenesteydelser, som ansøgeren tilsigter at udvælge og udbyde til forbrugeren, kan det især vise sig vanskeligt, endog umuligt, for de kompetente myndigheder at foretage en fuldstændig undersøgelse af ansøgningen. Når de kompetente myndigheder ikke af ansøgningen kan udlede, hvilke tjenesteydelser ansøgeren ønsker at omfatte, kan myndighederne ikke på passende vis undersøge bl.a., om det tegn, der er genstand for ansøgningen om registrering som varemærke, er beskrivende for en eller flere af de tjenesteydelser, som den pågældende ansøger har til hensigt at udvælge og udbyde.
48 I det foreliggende tilfælde har Netto Marken-Discount med henblik på at identificere de tjenesteydelser, som dette selskab har til hensigt at sammensætte, henvist til Niceklassifikationens klasse 35, 36, 39, 41 og 45. Hvad angår størstedelen af disse klasser har Netto Marken-Discount imidlertid begrænset sig til at anvende de generelle angivelser i de pågældende klassers overskrifter.
49 Det skal i den forbindelse bemærkes, at visse af de generelle angivelser i klasseoverskrifterne i Niceklassifikationen omfatter varer eller tjenesteydelser, der er så forskelligartede, at kravet om klarhed og præcision ikke kan være opfyldt. Det følger heraf, at de eneste tilfælde, hvor direktiv 2008/95 tillader anvendelse af de generelle angivelser i de nævnte overskrifter uden yderligere konkretisering, er, når disse generelle angivelser i sig selv er tilstrækkeligt klare og præcise, med henblik på at de kompetente myndigheder og erhvervsdrivende kan afgøre udstrækningen af den ansøgte beskyttelse (jf. dom Chartered Institute of Patent Attorneys, EU:C:2012:361, præmis 54 og 56).
50 Det tilkommer de kompetente myndigheder at vurdere, om angivelser såsom »underholdningsvirksomhed« og »personlige og sociale ydelser udøvet af andre for at efterkomme personlige behov«, der er anvendt i den registreringsansøgning, der er indgivet af Netto Marken-Discount, opfylder kravene om klarhed og præcision (jf. analogt dom Chartered Institute of Patent Attorneys, EU:C:2012:361, præmis 55).
51 I øvrigt bemærkes det, at når ophavsmanden til en registreringsansøgning for en bestemt klasse gør brug af alle de generelle angivelser i klasseoverskriften og dermed hele dennes overskrift, skal den pågældende under alle omstændigheder præcisere, om ansøgningen omfatter samtlige varer eller tjenesteydelser, der er opført i den alfabetiske fortegnelse i denne bestemte klasse, eller blot visse af disse varer eller tjenesteydelser. Såfremt ansøgningen alene vedrører visse af de nævnte varer eller tjenesteydelser, er ansøgeren forpligtet til at anføre, hvilke varer eller tjenesteydelser i denne klasse der er omfattet (dom Chartered Institute of Patent Attorneys, EU:C:2012:361, præmis 61).
52 I det foreliggende tilfælde har Netto Marken-Discount oplyst i sin registreringsansøgning, at tjenesteydelsen vedrørende sammensætning, for hvilken der søges varemærkebeskyttelse, bl.a. omfatter sammensætning af tjenesteydelserne »annonce- og reklamevirksomhed; forretningsledelse; forretningsadministration; varetagelse af kontoropgaver«. Med forbehold for den forelæggende rets efterprøvelse ser det ud til, at den pågældende ansøgning ikke præciserer, om sagsøgeren i hovedsagen ved at citere hele overskriften i klasse 35 i Niceklassifikationen ønsker varemærkebeskyttelse for sammensætningen af alle de tjenesteydelser, der er opført i den alfabetiske fortegnelse til denne klasse, eller alene for sammensætningen af visse af disse tjenesteydelser. Under hensyn til, at der imidlertid inden for Unionen er forskellige tilgange til måden, hvorpå overskriften i en klasse i Niceklassifikationen skal forstås, kan en ansøgning, der ikke gør det muligt at fastslå, om ansøgeren ved anvendelsen af en klasseoverskrift søger om beskyttelse af samtlige eller blot en del af denne klasses varer og tjenesteydelser, ikke anses for at være tilstrækkeligt klar og præcis (dom Chartered Institute of Patent Attorneys, EU:C:2012:361, præmis 58, 59 og 62).
53 Under hensyn til det ovenstående skal det andet spørgsmål besvares med, at direktiv 2008/95 skal fortolkes således, at det kræver, at en ansøgning om varemærkeregistrering for en tjenesteydelse vedrørende en sammensætning af tjenesteydelser skal være formuleret tilstrækkeligt klart og præcist for at gøre det muligt for de kompetente myndigheder og andre erhvervsdrivende at vide, hvilke tjenesteydelser ansøgeren har til hensigt at sammensætte.
Det tredje spørgsmål
54 Det tredje spørgsmål, der er stillet af den forelæggende ret, og som vedrører spørgsmålet om rækkevidden af varemærkebeskyttelsen for en tjenesteydelse vedrørende en sammensætning af tjenesteydelser, savner klart, således som anført af Netto Marken-Discount og Kommissionen, enhver forbindelse med tvisten i hovedsagen, idet denne udelukkende omhandler DPMA’s afslag på registrering som varemærke af det ord- og figurtegn, der er gengivet i denne doms præmis 23, for en tjenesteydelse vedrørende en sammensætning af tjenesteydelser.
55 Det følger heraf under henvisning Domstolens fast retspraksis, hvorefter en anmodning om præjudiciel afgørelse fra en national ret skal afvises, såfremt det klart fremgår, at den ønskede fortolkning af EU-retten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand (jf. bl.a. domme Cipolla m.fl., C-94/04 og C-202/04, EU:C:2006:758, præmis 25, og Jakubowska, C-225/09, EU:C:2010:729, præmis 28), at det tredje spørgsmål må afvises.
Sagens omkostninger
56 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:
1) En erhvervsdrivendes ydelser, der består i at sammensætte tjenesteydelser, med henblik på at forbrugeren bekvemt kan sammenligne og erhverve dem, kan henføres under begrebet »tjenesteydelser« som omhandlet i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker.
2) Direktiv 2008/95 skal fortolkes således, at det kræver, at en ansøgning om varemærkeregistrering for en tjenesteydelse vedrørende en sammensætning af tjenesteydelser skal være formuleret tilstrækkeligt klart og præcist for at gøre det muligt for de kompetente myndigheder og andre erhvervsdrivende at vide, hvilke tjenesteydelser ansøgeren har til hensigt at sammensætte.
Underskrifter