Appel iværksat den 19. september 2014 af Den Hellenske Republik til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 16. juli 2014 i sag T-52/12, Grækenland mod Kommissionen

(Sag C-431/14 P)

Processprog: græsk

Parter

Appellant: Den Hellenske Republik (ved I. Chalkias og A. Vasilopoulou)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den foreliggende appel tages til følge.

Dommen afsagt af Den Europæiske Unions Ret ophæves i sin helhed.

Den Hellenske Republik gives medhold i det anlagte søgsmål i overensstemmelse med de omstændigheder, der er redegjort mere specifikt for.

Den omtvistede afgørelse, der er vedtaget af Europa- Kommissionen, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Den Hellenske Republiks første anbringende er baseret på en tilsidesættelse af EU-retten eller en tilsidesættelse af væsentlige processuelle krav. Den Hellenske Republik har mere specifikt i den første del af anbringendet gjort gældende, at Retten fejlfortolkede og anvendte begrebet statsmidler i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF urigtigt, eller at der foreligger en faktuel fejl i Rettens klassificering af de obligatoriske bidrag, som blev betalt af de landbrugere, der var modtagere af støtten og forsikret under Ellinikon Georgikon Asfaliseon (det græske landbrugsforsikringsorgan) (ELGA), som statsmidler, mens Den Hellenske Republik med den anden del af anbringendet har gjort gældende, at Rettens dom blev afsagt under tilsidesættelse af et væsentligt processuelt krav for så vidt som Rettens dom ikke undersøgte eller angav en specifik begrundelse med hensyn til, om de beløb, der blev betalt som bidrag af de landbrugere, som var modtagere af den statsstøtte, der blev anset for ulovlig, gav disse landbrugere en uretmæssig fordel i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF, dvs. en fordel, der kan fordreje konkurrencen, eller at denne bestemmelse blev fejlfortolket og anvendt urigtigt som følge af den implicitte forkastelse af det omhandlede anbringende.

Med det andet anbringende har Den Hellenske Republik gjort gældende, at den appellerede dom blev afsagt under tilsidesættelse af EU-retten, og mere præcist, at artikel 107, stk. 1, TEUF blev fejlfortolket og anvendt urigtigt af Retten, som fastslog, at kompensationsudbetalingerne i 2009 udgjorde en selektiv økonomisk fordel for modtagerne, der indebar en fare for, at konkurrencen og handelen mellem medlemsstaterne blev fordrejet, uden at tage hensyn til de ekstraordinære omstændigheder, der gjorde sig gældende for græsk økonomi på det relevante tidspunkt og stadig gør det.

Med det tredje anbringende har Den Hellenske Republik anført, at (i) Retten fejlfortolkede og anvendte artikel 107, stk. 3, litra b), urigtigt, idet den begrænsede denne bestemmelses anvendelsesområde med hensyn til de omtvistede betalinger i 2009 til betingelserne i meddelelsen om midlertidige EF-rammebestemmelser, til trods for de ekstraordinære omstændigheder, der gjorde sig gældende for græsk økonomi på det relevante tidspunkt (første del af det tredje anbringende), og (ii) at den appellerede dom indeholder en utilstrækkelig begrundelse for så vidt som den på ingen måde undersøger det af Den Hellenske Republik anførte om, at Kommissionens afgørelse er uforholdsmæssig for så vidt som den anordner tilbagesøgning af støtten i december 2011 (anden del af det tredje anbringende).