Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Mercantil de Alicante (Spanien) den 8. november 2011 - Fédération Cynologique Internationale mod Federación Canina Internacional de Perros de Pura Raza

(Sag C-561/11)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Mercantil de Alicante

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Fédération Cynologique Internationale

Sagsøgt: Federación Canina Internacional de Perros de Pura Raza

Præjudicielt spørgsmål

I en tvist om krænkelse af den eneret, der er knyttet til et EF-varemærke, nemlig retten til at forbyde tredjemand at gøre erhvervsmæssig brug af varemærket, således som det er fastsat i artikel 9, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker , udstrækker eneretten sig da til enhver tredjemand, der gør brug af et tegn, der medfører risiko for forveksling (fordi det ligner et EF-varemærke for [lignende] tjenesteydelser og varer), eller er den tredjemand, som gør brug af dette tegn [der kan forveksles], der er blevet registreret til denne som EF-varemærke, derimod undtaget, så længe registreringen af det yngre varemærke ikke er annulleret?

____________

1 - EUT L 78, s. 1.