Sag C-162/10

Phonographic Performance (Ireland) Limited

mod

Irland og Attorney General

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court (Commercial Division) (Irland))

»Ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2006/115/EF – artikel 8 og 10 – begrebet »bruger« og »kommunikation til offentligheden« – afspilning af fonogrammer ved hjælp af fjernsyns- og/eller radioapparater i hotelværelser«

Sammendrag af dom

1.        Tilnærmelse af lovgivningerne – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2006/115 – udlejnings- og udlånsrettigheder i forbindelse med beskyttede værker – radio- og fjernsynsudsendelse og kommunikation til offentligheden – bruger, som foretager kommunikation til offentligheden – begreb

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115, art. 8, stk. 2)

2.        Tilnærmelse af lovgivningerne – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2006/115 – udlejnings- og udlånsrettigheder i forbindelse med beskyttede værker – radio- og fjernsynsudsendelse og kommunikation til offentligheden – rimeligt vederlag

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115, art. 8, stk. 2)

3.        Tilnærmelse af lovgivningerne – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2006/115 – udlejnings- og udlånsrettigheder i forbindelse med beskyttede værker – radio- og fjernsynsudsendelse og kommunikation til offentligheden – bruger, som foretager kommunikation til offentligheden – begreb

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115, art. 8, stk. 2)

4.        Tilnærmelse af lovgivningerne – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2006/115 – udlejnings- og udlånsrettigheder i forbindelse med beskyttede værker – radio- og fjernsynsudsendelse og kommunikation til offentligheden – rimeligt vederlag – grænser – privat brug

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115, art. 8, stk. 2, og art. 10, stk. 1, litra a)]

1.        En hotelejer, som i hotelværelser stiller fjernsyns- og/eller radioapparater til rådighed, hvortil denne overfører et radio-/fjernsynssignal, er en bruger, som foretager kommunikation til offentligheden af et radio-/fjernsynsudsendt fonogram som omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret.

Hotellets gæster har, selv om de befinder sig inden for sendeområdet for det signal, der transmitterer fonogrammer, nemlig kun adgang hertil som følge af hotelejerens bevidste handling. Hotelejeren spiller således en afgørende rolle. Dernæst udgør hotelgæster et ubestemt antal potentielle modtagere, for så vidt som disse gæsters adgang til hotellets tjenesteydelser i princippet følger af hver enkelt gæsts eget valg og alene er begrænset af det pågældende hotels modtagerkapacitet. Der er således i et sådant tilfælde tale om »i forhold til alle«. Endvidere udgør gæster på et hotel et betydeligt antal personer, således at de kan anses for en offentlighed. Endelig kan gæster på et hotel kvalificeres som »bestemt« og »modtagelig«. Den handling, som hotelejeren foretager, og hvorved denne giver adgang til de radio- eller fjernsynsudsendte værker, udgør nemlig en supplerende tjenesteydelse, som har en betydning for hotellets anseelse og følgelig for prisen på hotelværelserne. Endvidere kan den tiltrække yderligere gæster, der er interesseret i denne supplerende ydelse. Det følger heraf, at en hotelejers udsendelse af fonogrammer i en sag som den i hovedsagen omhandlede sker med vinding for øje.

(jf. præmis 40-45 og 47 samt domskonkl. 1)

2.        En hotelejer, som i hotelværelser stiller fjernsyns- og/eller radioapparater til rådighed, hvortil denne overfører et radio-/fjernsynssignal, har pligt til at betale et rimeligt vederlag som omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret for afspilningen af et radio-/fjernsynsudsendt fonogram ud over det rimelige vederlag, der betales af radio-/fjernsynsvirksomheden.

Når en hotelejer kommunikerer et radio-/fjernsynsudsendt fonogram i hotelværelser, anvender denne hotelejer nemlig et fonogram selvstændigt og overfører dette til en ny og særskilt offentlighed i forhold til den offentlighed, der var omfattet af den oprindelige kommunikation. Den pågældende hotelejer drager endvidere økonomisk fordel, som er uafhængig af den fordel, der opnås af radio-/fjernsynsvirksomheden eller af fremstilleren af fonogrammer.

Ved at anvende ordet »samlet« i direktivets artikel 8, stk. 2, ønskede EU-lovgiver at understrege, at medlemsstaterne ikke er forpligtet til at foreskrive, at brugeren skal betale flere særskilte vederlag for den samme kommunikation til offentligheden, således at dette samlede vederlag, som det klart følger af bestemmelsens andet punktum, skal fordeles mellem de forskellige modtagere af det rimelige vederlag, hvilket vil sige de udøvende kunstnere og fremstillere af fonogrammer. Hvad angår konjunktionen »eller« i udtrykket »ved hjælp af radiobølger eller til kommunikation til offentligheden« skal denne fortolkes således, at vederlag skal svares såvel i tilfælde af en radio- eller fjernsynsudsendelse som ved en kommunikation til offentligheden.

(jf. præmis 51, 54 og 55 samt domskonkl. 2)

3.        En hotelejer, som i hotelværelser ikke stiller fjernsyns- og/eller radioapparater til rådighed, men stiller andre former for apparater samt fonogrammer i fysisk eller digital form, som kan afspilles eller høres ved hjælp af disse apparater, til rådighed, er en »bruger«, der foretager »kommunikation til offentligheden« af et fonogram i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret. Hotelejeren har følgelig pligt til at betale et »rimeligt vederlag« som omhandlet i denne bestemmelse for overføringen af de pågældende fonogrammer.

(jf. præmis 69 og domskonkl. 3)

4.        Artikel 10, stk. 1, litra a), i direktiv 2006/115 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret, der fastsætter en indskrænkning i den ret til et rimeligt vederlag, der er fastsat i direktivets artikel 8, stk. 2, ved privat brug, giver ikke medlemsstaterne mulighed for at fritage en hotelejer, der foretager en kommunikation til offentligheden af et fonogram som omhandlet i direktivets artikel 8, stk. 2, for pligten til at betale et sådant vederlag.

I denne forbindelse er det ikke spørgsmålet, om hotelgæsters brug af et værk er af privat karakter eller ej, der er relevant ved fastlæggelsen af, om hotelejeren kan påberåbe sig indskrænkningen ved »privat brug« i henhold til det pågældende direktivs artikel 10, stk. 1, litra a), men spørgsmålet om, hvorvidt hotelejerens brug af værket er af privat karakter eller ej.

(jf. præmis 71 og 77 samt domskonkl. 4)