Language of document :

Sag anlagt den 20. august 2014 – Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-398/14)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P. Guerra e Andrade og E. Manhaeve, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4 i direktiv 91/271/EØF 1 om rensning af byspildevand, idet den ikke har sikret et passende niveau for rensningen af byspildevand i de 52 udvalgte byområder, hvor overtrædelserne er blevet fastslået.

Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Artikel 4 i direktiv 91/271/EØF bestemmer bl.a., at udledninger til ferskvand og flodmundinger fra byområder med mellem 2000 og 10 000 PE (personækvivalenter) senest den 31. december 2005 skal underkastes sekundær rensning eller en tilsvarende rensning før udledningen.

Det er Kommissionens opfattelse, at der i Portugal foreligger et problem, der berører hele ordningen, idet den portugisiske stat ikke hverken på nationalt eller regionalt niveau har vedtaget passende planlægningsforanstaltninger med henblik på korrekt at efterkomme bestemmelserne i direktiv 91/271/EØF.

____________

1 Rådets direktiv 91/271/EØF af 21.5.1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135, s. 40).