Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 12. juli 2012 - Fra.bo SpA mod Deutsche Vereinigung des Gas- und Wasserfaches eV (DVGW) - Technisch-Wissenschaftlicher Verein (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Düsseldorf - Tyskland)
(Sag C-171/11)
(Frie varebevægelser - foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner - national certificeringsprocedure - formodning for overensstemmelse med national ret - anvendelse af artikel 28 EF på et privat certificeringsorgan)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberlandesgericht Düsseldorf
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Fra.bo SpA
Sagsøgt: Deutsche Vereinigung des Gas- und Wasserfaches eV (DVGW) - Technisch-Wissenschaftlicher Verein
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse - Oberlandesgericht Düsseldorf - fortolkning af artikel 34 TEUF, 101 TEUF og artikel 106, stk. 2, TEUF - anvendelse af disse bestemmelser på den aktivitet, der udøves af en privat sammenslutning (Technisch-Wissenschaftlicher Verein), der er godkendt af en medlemsstat som godkendelsesorgan for visse varer - direkte horisontal virkning af artikel 34 TEUF
Konklusion
Artikel 28 EF skal fortolkes således, at den finder anvendelse på et privat organs virksomhed på området for udarbejdelse af standarder og certificering, når den nationale lovgivning anser produkter, der er certificeret af dette organ, for forenelige med national ret, og dette kan hindre markedsføringen af produkter, der ikke er certificeret af det nævnte organ.
____________1 - EUT C 226 af 30.7.2011.